Nyhed: Mere ensartede sorteringskriterier, kampagner og renovationsbiler

DAKOFAs konference den 23. januar viste adskillige erfaringer og muligheder for mere ensartet affaldssortering i Danmark.

Et indlæg fremlagde resultater for, hvordan forskellige, effektive kommunale affaldsindsamlingsordninger kan ensartes indbyrdes med et positivt udbytte (hvis alle kommunernes omkostninger til indsamling vurderes samlet). Der kan fx opnås den samme genanvendelse på 32 % men med 11 % besparelse i omkostningerne (987 mio. kr. i stedet for 1.111 mio. kr. på landsplan). Eller for samme omkostninger på 1.111 mio. kr. kan der opnås en 12 %-point stigning i genanvendelsen (fra 32 % til 44 %). Hovedpointerne er, at det er særlig vigtigt at indsamle papir ved alle husstande, og hvis der ønskes en høj genanvendelse også bioaffald og pap ved alle husstande, samtidigt med at der også indsamles glas, metal og plast ved alle etageejendomme. Den referererede undersøgelse så ikke på miljøeffekt, serviceniveau eller politiske mål for genanvendelsen. Standardisering af fraktionerne og kvaliteterne og fælles informationskampagner var oplagte metoder til at opnå effektivisering.

Det blev også fremhævet, at der er væsentlige effektiviseringsgevinster ved længere kontraktperioder, standardiserede udbudskrav og vejledning i udbud for indsamlingsordningerne. Det blev gentaget af flere under en paneldebat, at en standardisering af affaldsbeholdere og tømningsfrekvens er vigtigt for en billig og effektiv indsamling. Der bør være overensstemmelse mellem ruminddeling af kommunernes affaldsbeholdere, så samme indsamlingsbiler kan anvendes i flere områder, og der kan evt. tilbydes større beholdere til nogle husstande i stedet for hyppigere tømning, hvis en rute skal betjenes effektivt. Og det er en fordel, hvis kommunen står for at sikre gode og ens affaldsbeholderne ved alle husstande, hvis indsamlingen skal være effektiv. Det er vigtigt, fordi en stigning på fx 2 kr./tømning kan - med enfamiliehuse som eksempel - betyde et 110 kr. højere årligt gebyr eller 165 mio. kr. årligt for hele landet bare for enfamiliehuse.

Mange kommuner har allerede relativt ens ordninger, som desuden i et vist omfang er styret af, hvilke sorteringsanlæg og afsætningsmuligheder, der tilbydes i de forskellige regioner. Men serviceniveauerne varierer meget mellem kommunerne, hvilket afspejles i omkostningerne. Lavere tømningsfrekvens og afhentning ved skel i stedet for standplads er naturligvis en måde at opnå betydeligt lavere omkostninger, hvis dette serviceniveau er acceptabelt.

Informationsindsatser blev fremhævet som væsentlige for at opnå det ønskede udbytte af en indsamlingsordning. Ordningerne skal afspejle, hvad folk faktisk gør, og information skal afspejle, hvad folk faktisk forstår. Omdelte foldere synes kun at virke de første 14 dage i forbindelse med indførelse af en ny ordning, herefter skal der noget nyt til - fx personligt fremmøde eller ændrede/nye beholdere eller poser. Korte videoklip på Youtube og facebook og klæbemærkater på selve affaldsbeholderne blev fremhævet som vedvarende, effektive og populære måder at videregive information på.

Oplæggene fra DAKOFAs konference den 23. januar 2018 ”Ensartet affaldsortering i Danmark – hvad er erfaringerne og hvilken vej skal vi gå?” kan hentes her