Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Materialepas skal skabe tryghed ved genbrug af byggematerialer

18. marts 2016
Tilliden og visheden om, at brugte byggematerialer er egnet til brug igen, er en af de helt store udfordringer, når det handler om at få bygge- og anlægsaffaldet tilbage i kredsløb. Det er usikkerheden omkring både de tekniske og miljømæssige egenskaber, som gør, at brugte byggevarer fravælges til fordel for nye byggevarer.

Den udfordring tages nu op i et nyt projekt, som netop handler om at dokumentere, hvor materialerne kommer fra, og hvad de kan bruges til. Erfaringerne med genbrug af byggevarer er i dag stort set begrænset til genbrug af tegl, og med dette projekt ønsker man at nedbryde nogle af de barrierer, der er for også at genbruge andre byggevarer. Målet med projektet er at opnå mere viden om materialernes egnethed til genbrug og at undersøge mulighederne for at udvikle en form for materialepas, der sikrer sporbarhed. Projektet fokuserer også på at skabe viden om, hvad det kræver af medarbejderne og infrastrukturen på genbrugspladserne for at sikre dokumentation til et materialepas. 

I første omgang er det materialer som belægningssten, konstruktionsstål og døre, der er i fokus, og der vil ved udgangen af 2016 foreligge konkrete eksempler. 

Det er RenoSyd, Teknologisk Institut, Henning Larsen Architects og Tømre, Murer & Kloakmester John A. Laursen, der står bag projektet

eller deltag på DAKOFAs konference om bygge- og anlægsaffald, hvor RenoSyd blandt andet fortælle om initiativet. På konferencen vil du høre meget mere om nødvendigheden af at dokumentere kvaliteten i de genbrugte og genanvendte materialer – og der vil være gode bud på, hvordan de udfordringer der ligger heri tackles

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.