Nyhed: Masser af dialog på DAKOFAs konference om de nye kommunale affaldsplaner

Der var masser af dialog på DAKOFAs konference ”De nye kommunale affaldsplaner – hvordan når vi de reviderede genanvendelsesmål, klimamål og ønsket om en cirkulær omstilling?”, hvor et halvt hundrede, herunder 27 kommuner/kommunale affaldsselskaber, var mødt frem. Flere af oplæggene lagde op til diskussion ved bordene, og feedback'en fra salen var stor.

Tobias Bech fra Miljøministeriet indledte dagen og lagde i sit oplæg vægt på samspillet mellem klimaeffekter og affaldshåndteringen og supplerede med at nævne en række ideer til kommunale initiativer. Overordnet var konklusionerne, at det er afgørende at få plast og tekstil ud af affaldet til forbrændingsanlæggene, hvis målene om lavere CO2-emission skal lykkes, fordi anlæggene i dag står for ca. 5 % af den samlede CO2-udledning i Danmark. Kulstoffangst (CC, carbon capture) fra affaldsforbrændingsanlæggenes røggas forventes også at kunne få stor betydning fremover for at nedsætte drivhuseffekten fra affaldshåndteringen. Det blev dog pointeret, at CC ikke må være en sovepude og træde i stedet sortering og genanvendelse af affaldet.

Claus Petersen, Econet, og Henrik Wejdling, AffaldsPlus, uddybede muligheder for at få bl.a. plast ud af restaffaldet. De havde analyseret, hvordan forskellige størrelser af beholdere/rum til det sorterede husholdningsaffald fyldes for de forskellige affaldsfraktioner ved forskellige husstandsstørrelser i enfamilieboliger. Det blev pointeret, at det overordnet ikke giver mening at dimensionere affaldsbeholderne ud fra den gennemsnitlige mængde af de forskellige affaldsfraktioner ved énfamilieboligerne. Det vil bare betyde, at halvdelen af husstandene har nok kapacitet, mens de andre 50 % af husstandene vil have for lidt kapacitet og sandsynligvis være utilfredse.

Det er særligt vigtigt at sikre tilstrækkelig beholderkapacitet til plastaffaldet, hvis genanvendelsesmålene for plastaffald skal nås, fordi plast typisk ender i restaffaldet, hvis ikke der er kapacitet nok til plasten. Hvis der er plads nok til plastaffaldet hos de større husstande, er man nået langt. Kammervolumen og tømningsfrekvens skal afpasses, så der er færrest mulige tømninger, fordi det er tømningerne, som koster. For pap og papir må det til gengæld erkendes, at det ikke kan forventes at lykkes at opfylde alle énfamilieboligernes behov for beholdervolumen, da variationen er for høj i mængden. Til gengæld viser erfaringerne, at mange af husstandene i enfamilieboliger selv vil transportere det store pap på genbrugspladserne, når de har større mængder.

Endelig skal kommunerne huske, at den kommunale affaldsplan er omfattet af miljøvurderingsloven, og som hovedregel altid er omfattet af krav om miljøvurdering. Det kan forventes, at Miljø- og Fødevareklagenævnet vil kende en affaldsplan ugyldig, hvis ikke den har været gennem en miljøvurdering. Det blev påpeget i oplægget af Ulf Kjellerup fra COWI.

Den afsluttende bemærkning på konferencen blev at huske at være engageret i kommunens øvrige planer og initiativer på klimaområdet, grønne indkøb mv, og at gå i dialog med virksomheder i kommunen om deres arbejde med affaldshåndtering og cirkulær økonomi. Er arbejdstiden ikke til det inden deadline for de kommunale affaldsplaner, så book allerede nu et møde til næste efterår med relevante kollegaer om de stadig vigtigere krydsfelter mellem affald, cirkulær økonomi og klima.

Oplæggene fra DAKOFAs konference ”De nye kommunale affaldsplaner – hvordan når vi de reviderede genanvendelsesmål, klimamål og ønsket om en cirkulær omstilling?", 17. november 2021, kan hentes her