Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Mængden af WEEE og batterier der indsamles i kommunerne falder

25. november 2014
Mængden af WEEE og batterier der indsamles i kommunerne falder
Dansk Producentansvars System har nu udgivet WEEE, BAT og ELV statistikken fra 2013, som viser, at mængderne af elektronikaffald og batterier, der indsamles via de kommunale systemer, falder.

Indsamling
Det konstateres i statistikken, at der i perioden 2011-2013 er sket et markant fald, i indsamlingen af elektrisk udstyr fra husholdninger via den kommunale indsamling, uden at der er sket tilsvarende stigning i producenternes indsamling via egne ordninger eller de kollektive ordninger (se figuren). Faldet i den kommunale indsamling er på 15 % mellem 2011 og 2013. Sammenlignet med sidste år er mængden af WEEE der indsamles i kommunerne faldet med I alt 5.671 ton – svarende til ca. 567 lastbiler fyldt med elektronikaffald. Statistikken indeholder en opgørelse for de enkelte kommuner.

Bedre ser det ikke ud for elektronikaffaldet fra erhverv. Der er igen i år indsamlet forholdsvis få mængder fra erhvervet sammenlignet med de mængder, der indsamles fra husholdninger. Der i statistikken fremhævet en række forhold, der kan forklare dele af den manglende indsamling fra erhverv, men næppe det hele.

Samlet set er mængderne af elektronikaffald, der indsamles via producentansvarsordningerne, faldende, og det gælder stort set for alle elektronikaffaldsfraktionerne. Den stigende positive værdi i elektronikaffaldet er formentlig en medvirkende årsag til, at affald fra både husholdninger og erhverv kører uden om de officielle kanaler.

Mængderne af batterier, som er markedsført, indsamlet og sendt til behandling er steget fra 2012 til 2013. Tallene dækker dog over visse udsving mellem de forskellige kategorier af batterier. F.eks. er indsamlingen af industribatterier steget, mens indsamlingen af bærebare batterier fra kommunernes indsamlingssteder er faldet.

Opfyldelse af EU-målsætninger for indsamling
Med 12, 5 kg elektronikaffald indsamlet fra husholdningerne per indbygger opfylder Danmark den nuværende EU-målsætning om minimum 4 kg per indbygger.

Men med en klar faldende tendens i de indsamlede mængder af elektronikaffald, kan det blive vanskeligt at opfylde de kommende indsamlingsmål i WEEE direktivet.  Indsamlingsprocenten, som beregnes på baggrund af et gennemsnit af de foregående 3 års markedsførte mængder, kan for 2013 beregnes til 50%. Indsamlingsprocenten i Danmark er faldet fra 65% i 2011 til nu 50% i 2013.

For de bærebare batterier er indsamlingsprocenten på 41,5%, hvilket opfylder EU's mål på 25%, men ikke det nationale mål på 45%. 

For at sikre at indsamlingsmålene nås i Danmark har Miljøstyrelsen igangsat et partnerskab for indsamling af elektronikaffald og herunder forventes også igangsat en række projekter, der skal bidrage til at kortlægge affaldsstrømme for elektronikaffald og belyse mulighederne for øget indsamling af elektronikaffald hos både kommuner og erhverv.

Kommende EU-mål for indsamling af WEEE og BAT
Fra 2016 skal medlemsstaterne indsamle mindst 45% af alt markedsført elektrisk og elektronisk udstyr, når dette bliver til affald. Indsamlingsmålet skal gradvist øges op til 65% i årene frem mod 2019.

Fra 2016 er der i batteridirektivet fastsat et indsamlingsmål for batterier på 45%. Endvidere har Danmark i Ressourcestrategi 2013-2018 fastsat et mål om en indsamlingsprocent på 55% i 2018.

Få mere at vide:
Læs hele statistikken vedrørende markedsførte, indsamlede og behandlede mængder af WEEE, BAT og ELV her
https://www.dpa-system.dk/da/WEEE/Producentansvar/Statistik-2013

Find den danske bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr” https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161674

Find WEEE direktivet: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:197:0038:0071:DA:PDF

Se præsentationer fra DAKOFAs konference om elektronikaffald, hvor DPA-system præsenterede statistikkens tal: https://www.dakofa.dk/element/konference-oeget-genanvendelse-af-ressourcerne-i-elektronikaffald/

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.