Nyhed: Mængden af madaffald i servicesektoren kortlagt

Madspildet opstår især blandt virksomheder, der distribuerer mad til andre virksomheder eller til forbrugere, dvs. supermarkeder, købmænd, varehuse, engrosvirksomheder mv. Derimod har virksomheder, som hoteller, restauranter og kantiner, der overvejende leverer færdigretter en mindre andel af madspild og en større andel af madaffald i den samlede mængde affald.

Kortlægningen omfatter endvidere en spørgeundersøgelse blandt køkkenchefer i hoteller og restauranter. Undersøgelsen viser, at netop en reduktion af madspildet anses for at være en udfordring og at madspildet primært opstår i forbindelse med overproduktion til buffeter samt afrydning af buffeter og tallerkenrester. De spurgte vurderer, at madspildet kan reduceres gennem planlægning af menuer, lagerstyring og korrekt opbevaring af fødevarer. Herudover er der behov for klare mål, information og motivation af medarbejdere.

Detailhandel – ikke specialiserede forretninger
Ikke specialiserede forretninger under kategorien detailhandel om fatter supermarkeder, købmænd og døgnkiosker, discountforretninger og anden detailhandel som f.eks. varehuse. Det fremgår ikke af undersøgelsen om netbaserede ikke specialiserede forretninger som f.eks. nemlig.com indgår, hvilket kunne være interessant, da indkøb af fødevarer via disse forretninger er et voksende område.

Forretningerne har alle forskellige indsamlingsordninger til f.eks. papir/pap, metal, plastfolier, farligt affald mv. Herudover har alle en indsamling til brændbart affald til det dagrenovationslignende affald. Undersøgelsen viste, at ud over madaffald indeholdte den brændbare fraktion også genanvendelige affaldsfraktioner samt fraktioner, som normalt ikke indsamles som dagrenovation.

Madaffaldet fra de ikke specialiserede forretninger består primært af frugt og grønt (både emballeret og ikke-emballeret) samt brød og kager, særligt hvis forretningen har eget bageri. Fødevarerne kasseres når sidste salgsdato/mindst holdbar til datomærkningen er passeret.

Enkelte forretninger har særskilte indsamlingsordninger for madaffald. I undersøgelsen er en enkelt af disse forretninger undersøgt og det viste sig at 75 % af forretningens madaffald endte i det brændbare affald på trods af den særskilte indsamlingsordning.

Generelt kan det konkluderes, at der er et betydeligt potentiale for både at forebygge madspild og for indsamling af madaffald i ikke-specialiserede forretninger. Ca. 80 % af madaffaldet havner i det brændbare affald, hvilket er mere end andelen af madaffald i dagrenovationen fra private boliger.

Detailhandel – specialiserede forretninger
Specialiserede forretninger under kategorien detailhandel omfatter frugt- og grøntforretninger, slagter- og viktualieforretninger, fiskeforretninger, detailhandel med brød, konditor- og sukkervarer mv.

Størstedelen af madaffald fra grøntforretninger er madspild. Det øvrige madaffald udgør 5-13%. Fiskeforretningerne producerer primært madaffald og mængden af madaffald varierer i forhold til leverancerne. De forretninger, der modtager hele fisk producerer 2,5 gange så meget madaffald (hoveder, ben, finner mv.), som de forretninger, der modtager opskårne fisk. Bagerforretninger producerer udelukkende madspild. Samlet set producerer specialforretningerne mindst 14.100 ton madaffald om året, hvoraf 11-12.000 tons er madspild.

Engroshandel
Engroshandel omfatter virksomheder, der leverer fødevarer til de øvrige virksomheder i servicesektoren som f.eks. supermarkeder, hoteller, restauranter, institutioner mv.

Undersøgelsen vurderer, at den samlede mængde madaffald fra engroshandlen er ca. 5,200 tons om året, hvoraf 95 % er madspild (4.000 tons). Resultaterne for engroshandlen er gennemført ud fra en række forudsætninger, da kun 3 engrosvirksomheder er omfattet af undersøgelsen og derfor ikke er repræsentative for engroshandlen som helhed. Til gengæld er data meget nøjagtige.

Hoteller
Kategorien hoteller omfatter hotelbranchen, herunder kantine- og cateringserviceaktiviteter.
Hotelbranchen producerer ca. 12.000 tons madaffald om året, hvor af ca. 75 % (8.400 tons) udgør madspild. Madaffaldet stammer primært fra to typer aktiviteter hhv. morgenmadsservering og frokost/aftensmad. For morgenmadsserveringen er der en stor andel af madspild, som skyldes, at det meste leveres færdigt og står fremme i åbne beholdere som f.eks. yoghurt, røræg, bacon, opskåret frugt , brød mv. For frokost/aftensmad er der en større andel af madaffald end ved morgenmadsserveringen, da maden primært tilberedes i køkkenet. Buffeter generer dog generelt et stort madspild.

Restauranter
Restaurantionsbranchen omfatter restauranter, caféer, pizzeria mv.
Undersøgelsen viser, at der er står variation i mængden af madaffald og madspild fra restauranterne, hvor Á la cart restauranter genererer den største mængde madaffald, men andelen af madspild er mindre. Årsagen er, at disse restauranter tilbereder retterne fra bunden. Konceptrestauranter har en større andel af madspild, da varerne leveres klar til tilberedning/servering. Pizzeriaer har en begrænset mængde madaffald.

Institutioner
Institutioner omfatter offentlige institutioner som f.eks. vuggestuer, skoler plejehjem, hospitaler, fængsler mv. Disse institutioner er meget forskellige ift. mængde og sammensætning af madaffaldet.
Samlet set producerer institutionerne ca. 26.000 tons madaffald om året, hvor de største enkeltkilder er folkeskoler og børneinstitutioner. Heraf udgør madspildet ca. 21.000 tons.

Kantiner og catering
Kantine- og cateringområdet omfatter kantineservice, hvor maden tilberedes hos kunden og cateringsservice, hvor den tilberedte mad leveres til kunden.
Kantine- og cateringområdet genererer ca. 17.000 tons madaffald årligt og ca. 60 % består af madspild (10.200 tons). Madaffald fra mødeservice indgår dog ikke i opgørelsen.

Find Miljøstyrelsens rapport om Kortlægning af madaffald i servicesektoren her