Nyhed: Mælkekartoner og bioplast er måske slet ikke så problematiske endda

De to ”problembørn” er det af forskellige grunde. Mælkekartonerne fordi der er en betydelig mængde i husholdningernes skraldespande samtidig med, at genanvendelsen i Danmark er meget lille, bioplasten fordi forvirringen omkring, hvad bioplast er/ikke er og kan/ikke kan, er stor.

De papbaserede kompositemballager består i Danmark af ca 26.000 ton mælkekartoner og ca 4.000 ton juiceemballager. Et samlet potentiale på ca 30.000 ton om året.

Drikkevarekartoner kan let indsamles og afsættes, desværre genanvendes kun papdelen; bedre end ingenting lød det fra Fredericia Kommune, Danmarks eneste kommune med en indsamlingsordning for drikkevarekartoner. Grunden til den manglende indsamling blandt de øvrige kommuner skulle ifølge deltagerne på seminaret, findes i den nuværende indretning af kommunernes indsamlingsordninger. Ifølge deltagerne er det mest nærliggende i fremtiden at indsamle kartonerne sammen med plast eller metal.

En løsning med samlet indsamling af både plast, metal og drikkevarekartoner findes blandt andet i Holland. Løsningen, som deltagerne på DAKOFAs studietur kunne besigtige ved selvsyn, minder om den særlige danske blanding af metal, glas og plast. Forskellen til den hollandske løsning er, at da glasset holdes i en særskilt strøm i Holland kan metal, plast og drikkevarekartoner sorteres med udbredte teknologier som magneter og NIR-scannere. En løsning som deltagerne på både seminaret og studieturen så muligheder i, men som samtidig kræver betydelige ændringer af en del kommuners indsamlingsordninger.

Det bliver spændende at følge, om flere kommuner har fået blod på tanden til at opstarte indsamling af drikkevarekartoner, på både genanvendelsesprocent, miljø og økonomi kan der, ifølge seminarets oplæg, være gevinster at hente.

Anden halvdel af seminaret handlede om bioplast.

Bioplasten består overordnet af to typer: biobaseret, ikke-bionedbrydelig plast og biobaseret, bionedbrydelig plast. I dagens præsentation fra Peter Sommer-Larsen, Teknologisk Institut blev de to grundlæggende typer forklaret.

Oplægget viste også tydeligt en af de store udfordringer med genanvendelsen af den biobaserede ikke-bionedbrydelige plast, der ellers håndteres i det nuværende plast-genanvendelsessystem uden problemer. Udfordring er, at der for mange af typerne er så små mængder, at genanvendelse ikke kan betale sig (dette er dog også gældende for flere af de fossilt baserede plasttyper, fx PS).

De biobaserede polymerer findes heldigvis også i typer, som allerede fremstilles fossilt, fx PEP, PP og PE. Disse typer kan genanvendes uden problemer i de eksisterende systemer. Faktisk er det så vanskeligt at se forskel på biobaseret og fossilt plast af samme polymer, at der skal avancerede isotopanalyser til.

Den bionedbrydelige plast udgør stadig en udfordring i det danske affaldssystem. Den nedbrydes som hovedregel ikke i naturen eller i biogasanlæg, men kun i industrielle komposteringsanlæg. Da den danske behandling af bioaffald fra husholdninger hovedsageligt består af våd bioforgasning, nedbrydes den bionedbrydelige plast ikke i det danske affaldssystem. Kun ét dansk anlæg, der modtager bioaffald fra husholdninger i tre vestsjællandske kommuner, kan nedbryde den bionedbrydelige plast.

I praksis brændes den biobaserede plast derfor i Danmark.

Deltagerne på seminaret diskuterede, hvordan denne udfordring kan løses i fremtiden. Desværre var der ingen løsninger der synes umiddelbare, så den bionedbrydelige plast forbliver et problembarn i danskernes skraldespande, i hvert fald lidt endnu. I andre dele af Europa nedbrydes plasten nemlig sammen med det øvrige bioaffald, fordi industriel kompostering (evt. i sammenhæng med biogasproduktion) er almindeligt anvendt her, så løsningerne findes.

På seminaret fortalte en af verdens største producenter af bionedbrydelig plast desuden om deres undersøgelser af, hvordan plasten helt konkret nedbrydes og af hvem. Undersøgelserne viser, at plasten ikke alene nedbrydes, men at kulstoffet i plasten anvendes af bakterier til produktion af ny biomasse.

Læs de spændende oplæg fra seminaret her.