Konference: Madaffald - få styr på dine mængder, muligheder og lugt inden 2024

Madaffald - få styr på dine mængder, muligheder og lugt inden 2024
På denne konference får du mulighed for at få finjusteret og skærpet argumentationen for at genanvende madaffaldet. Vi diskuterer muligheder og faldgruber ved ordningerne og bliver mere bevidste om, hvordan mulige problemer vil kunne forebygges. Også lugtgener fra biogasanlæg bliver diskuteret.

Alle kommuner skal nu til at undersøge og argumentere for kildesortering af madaffald, da det nye affaldsdirektiv indeholder et krav om, at medlemsstaterne senest ved udgangen af 2023 skal have indført kildesortering af madaffald fra husholdninger og servicesektoren. Kommunerne skal dermed inden for ganske få år vælge og planlægge, hvilke ordninger de ønsker for madaffaldet.

Danske beregninger viser, at genanvendelse af madaffald er en væsentlig faktor for at kunne leve op til de nye, høje genanvendelsesmål, som EU's affaldsdirektiv foreskriver. Bioaffald slår nemlig stærkt igennem, når det kommer til at opnå en højere genanvendelsesgrad, og beregninger viser, at det også er en af de billigste måder at nå genanvendelsesmålet på.

En række kommuner har hidtil prioriteret genanvendelsen af andre affaldsfraktioner, bl.a. med udgangspunkt i gennemførte livscyklusvurderinger, og derfor vil en prioritering af bioaffaldet kræve en ændring både af ’mindset’ og af argumentationen i kommunikationen til og med borgerne. Det er afgørende, at genanvendelsen af madaffald bliver en god fortælling, når det ikke længere må udnyttes i affaldsforbrændingsanlæggene.

Kommunerne skal også have klarhed over mængden af madaffald, og de skal gøre sig overvejelser om eventuelle krav til kvalitet af forbehandlingen, den biologiske behandling og til den endelige anvendelse. Det er vigtigt, at kommunerne på alle forudseelige måder forsøger at undgå, at genanvendelse af madaffaldet bliver en dårlig historie – fx hvis det tilføres et biogasanlæg med store lugtproblemer eller slutprodukterne indeholder for meget plast eller andre fysiske urenheder. Håndtering af lugt fra biogasanlæg belyses i særskilt session. 

Den cirkulære tankegang er højt på dagsordenen og fortællingen ”Fra jord til bord til jord” hænger godt sammen. Men hvad er upcycling og down-cycling i det bioøkonomiske perspektiv, hvor alle former for genanvendelse ikke anses for ligeværdige? Bioøkonomiske projekter viser, at der er nye muligheder på vej med opgradering af bioaffaldet, hvilket belyses gennem nye projekter med omdannelse af madaffald til proteiner og foder med aktiv deltagelse fra danske virksomheder og forskere.

Konferencen afholdes den 21. maj 2019, kl. 09.00-16.00 på Hotel Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus.

Program

9:00-9:30
Kaffe og registrering
9:30-9:40
Velkomst og introduktion
Ole Morten Petersen, DAKOFA
Ole Morten Petersen
Ole Morten Petersen
Ole har mere end 25 års erfaring i den danske affalds- og ressourcesektor. Han har tidligere været direktør for Bornholms Affaldsselskab (BOFA) gennem 11 år og var før det Projektleder i daværende RenoSam (i dag Dansk Affaldsforening). Ole er cand.techn.soc. fra Roskilde Universitet

Session 1: Landsdækkende udsortering af madaffald – sammenhæng og muligheder

9:40-10:10
Madaffald i den cirkulære økonomi – nye prioriteringer og muligheder
Morten Carlsbæk, DAKOFA
Morten Carlsbæk
Morten Carlsbæk
Morten har mere end 25 års erfaring med affaldshåndtering, R&D og lovgivning fra både private og offentlige ansættelser i Danmark og samarbejder med andre lande. Han er netværksfacilitator for DAKOFAs netværk for energi & klima og for netværk for bio- og slambehandling og har specialistviden inden for biologisk affaldsbehandling. Han har bl.a. arbejdet i det tidligere Forskningscenter for Skov & Landskab, i Solum Gruppen samt i Miljøstyrelsens enhed for Jord og affald, hvor han arbejdede med WEEE, miljøteknologi og -eksport samt organisk affald. Morten er uddannet cand. hort. fra KVL.

Hvilke muligheder ligger der i EU’s bioøkonomi-strategi, der også ser på kaskadeudnyttelse som beskrevet af Ellen McArthur Foundation? Hvordan kan affaldshierarkiet nuanceres, så kulstof og kritiske råstoffer prioriteres? Hvad er argumenterne for genanvendelse af madaffald, når livscyklusvurderinger ikke prioriterer genanvendelse pga. metodeafgrænsninger? Hvilke muligheder giver den nye gødningsforordning for salg af kompost, digestat og struvit mv.?

10:10-10:35
Når madaffald skal indsamles – muligheder og udfordringer
Lena Holm Christensen, NIRAS A/S
Lena Holm Christensen
Lena Holm Christensen
Lena arbejder bredt med restprodukter og ressourcer, og har derigennem en bred viden om de barrierer og muligheder, der knytter sig hertil. Hun har for kommuner, styrelser og industrien udført projekter af både generel og specifik karakter, med det formål at fremme genbrug og genanvendelse af forskellige restprodukter.

Genanvendelsen af madaffald skal fremmes indenfor alle områder. Der gives bl.a. eksempler på indsamling i særlige områder som f.eks. sommerhusområder, kolonihaver og tætte by-kerner. Mængder, potentialer og særlige problemstillinger præsenteres med udgangspunkt i tre projekter fra Miljøstyrelsen.

10:35-10:55
Kaffepause
10:55-11:15
Hvordan sikres afsætningen af madaffaldet? - fokus på renhed, kvalitet og dialog
Inge Werther, Miljøstyrelsen
Inge Werther

En afgørende faktor for genanvendelse af madaffald er høj renhed og kvalitet. Hvordan sikres en fortsat høj kvalitet? Der tages udgangspunkt i værdikæden og betydningen af de forskellige led diskuteres ud fra resultater i nye miljøprojekter fra Miljøstyrelsen, herunder ”Fremme af efterspørgslen af organisk affald til genanvendelse – krav til kvaliteten efter forbehandlinger”.

11:15-11:40
Udbud af madaffald til bioforgasning – vægtning af miljøet

ARGO skal udbyde 20.000 tons madaffald årligt til forbehandling og bioforgasning, hvor en række miljøforhold skal veje med i vurdering af tilbuddene. Det er ikke helt ukompliceret – hvordan kontrolleres leverandørerne, om de holder, hvad de lover? Hvordan vægtes forskellige klimaparametre som energiproduktion, metan-tab og transport i forhold til hinanden?

11:40-12:00
Hjælp! – vi skal kildesortere madaffald. Lokale barrierer, valgmuligheder og evt. forsøg.

Hvilke overvejelser har kommunen, når EU nu kræver, at der skal indføres kildesortering af madaffald senest fra 2024? Kan lokale forsøg og feedback være med til at klæde kommunen på overfor politikere og borgere? Hvad med de eksisterede aftaler om indsamling og valg af beholdere? Overvejelser om positivt bioaffalds-image med god genanvendelse og ingen lugt.

12:00-13:00
Frokost

Session 2: Bioøkonomi, upgrading og kaskadeudnyttelse - nye anvendelser af madaffald

13:00-13:20
Produktion af bioplast fra urbant bioaffald

EU-projektet, RES URBIS, arbejder med at producere PHA bioplast ved mikrobiel fermentering af byernes bioaffald. Ud over proces- og produkttekniske udfordringer, så ser projektet også på organisatoriske, økonomiske og regulatoriske problemstillinger. Projektets overordnede rammer præsenteres sammen med de foreløbige resultater. Der indgår 21 partnere fra 8 lande i projektet, heriblandt DTU-Miljø fra Danmark.

Oplæg via Skype

13:20-13:40
Fra bioaffald til biogas og videre til dyrefoder – en bæredygtig proteinproduktion

Et MUDP-støttet projekt (FUBAF) arbejder med at fremstille højkvalitetsproteiner fra biogas produceret på basis af urbant bioaffald. Resultater og bæredygtigheden vil blive vurderet ud fra cirkulære økonomi principper. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem EnviDan, BIOFOS, DTU Miljø, Unibio, LiqTech, Aarhus Vand, VandCenter Syd og ARC.

13:40-14:00
Værdiforøgelse af restbiomasse gennem insektproduktion med den sorte soldaterflue
Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut
Lars-Henrik Lau Heckmann
Lars-Henrik Lau Heckmann
Teknologisk Institut
Lars har mere end 15 års erfaring inden for anvendt biologi og biotek med særlig fokus på insekter. Han er uddannet biolog (cand.scient, ph.d.) og er ansat ved Teknologisk Institut som sektionsleder, hvor han siden 2014 har været en af drivkræfterne bag udviklingen af biokonvertering med insekter som forretningsområde inden for cirkulær bioøkonomi.

Teknologisk Institut har siden 2016 været aktiv i en række udviklingsprojekter med danske private og offentlige virksomheder inden for insektproduktion med den sorte soldaterflue (black soldier fly, BSF). Denne flues larver er yderst effektive i en biokonvertering af forskellige substrattyper, fx køkken- og madaffald. Madaffald som substrat for fluen perspektiveres mht. muligheder og barrierer for at anvende fluelarverne til dyrefoder mv.

14:00-14:20
Kaffepause

Session 3: Lugtgener fra biogasanlæg – forebyggelse, håndtering og kontrol

14:20-14:45
Hvordan måles og kontrolleres lugt? – overblik og udvikling
Kasper Rovsing Olsen, FORCE Technology
Kasper Rovsing Olsen
Kasper Rovsing Olsen
FORCE Technology
Chefkonsulent Kasper Rovsing Olsen, Civilingeniør (K), har arbejdet med lugt og lugtrelaterede problemstillinger siden 1984. Arbejdet har omfattet kortlægning og dokumentation af lugtemissioner fra mange forskellige virksomheder og anlæg primært i Danmark, Norge og Sverige. Med udgangspunkt i lugtemissionerne er der foretaget beregninger til eftervisning af myndighedskrav og ydet rådgivning om teknisk/økonomisk bedst egnede metoder til afhjælpning af eventuelle overskridelser.

Rådgivning af myndigheder og virksomheder i forbindelse med eksisterende eller mulige kommende lugtudfordringer, herunder lugtrisikovurdering for endnu ikke etableret virksomhed eller bebyggelse re også et vøsentligt arbejdsområde.

Hvad er lugt? Hvordan kan myndigheder og anlægsejere håndtere borgerklager på faglig seriøs vis? Hvilke lugtgrænseværdier anvendes ved miljøgodkendelse af anlægget? Hvornår og hvordan skal de eftervises ? En ny lugtvejledning fra Miljøstyrelsen er på vej.

14:45-15:10
Forebyggelse af lugtgener og aktiv nabo-dialog – erfaringer fra dyreaffald og madaffald
Bjarne Foged Larsen, Daka Denmark A/S
Bjarne Foged Larsen

Overvejelser om valg af tekniske løsninger og implementering af god driftspraksis som midler til at forebygge potentielle lugtgener. Erfaringerne med lugtkilder, biofiltre, lugtmålinger, dokumentation og dialog med myndigheder og borgere fremlægges. Gener kan bekæmpes.

15:10-15:35
Kommunens arbejde med miljøgodkendelser til biogasanlæg - placeringer, krav og kontrol i turbulente processer
Birgitte Hansen, Ikast-Brande Kommune
Birgitte Hansen

Bæredygtighed, genanvendelse og energi spiller sammen i kommuner med store landbrugsbedrifter, industrierhverv og borgeres bevidsthed. Hvordan håndteres miljøtilladelse, kontrol og skal der stilles evt. ekstra krav? Hvem skal inddrages i høringen og kan opsøgende dialog på et tidligere stadie være en fordel?

15:35-15:55
Dialog, ansøgning og opfølgning - før, under og efter etablering af nyt biogasanlæg
Jens Heidelbach, Nature Energy
Jens Heidelbach
Nature Energy

Hvordan inddrages lokalområderne og naboerne ved forarbejderne til nye biogasanlæg? Hvad er læringen om lugt og dialog, når det grønne er på dagsordenen? Hvor er de grønne baghaver uden problemer og kan vi gøre mere, forebygge bedre? Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) har opbygget stor erfaring med at bygge og drive biogasfællesanlæg.

15:55-16:00
Afrunding
DAKOFA
DAKOFA
Du bruger Internet Explorer - hvis du oplever problemer med at tilmelde dig, skift da browser til Chrome eller Firefox...

Hvornår

21. maj 2019
kl. 09.00 - 16.00

Hvor

Scandic City
Østergade 108000 Aarhus

Deltagergebyr

Pris medlemmer, ekskl. moms
DKK 3.250,00
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
DKK 5.300,00
Pris studerende/Ph.D studerende tilhørende medlemsuddannelsesinstitution, ekskl. moms
DKK 550,00

Framelding

Tilmelding er bindende efter
7. maj 2019

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Download program
Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.