Hvilke muligheder ligger der i EU’s bioøkonomi-strategi, der også ser på kaskadeudnyttelse som beskrevet af Ellen McArthur Foundation? Hvordan kan affaldshierarkiet nuanceres, så kulstof og kritiske råstoffer prioriteres? Hvad er argumenterne for genanvendelse af madaffald, når livscyklusvurderinger ikke prioriterer genanvendelse pga. metodeafgrænsninger? Hvilke muligheder giver den nye gødningsforordning for salg af kompost, digestat og struvit mv.?
Konference: Madaffald - få styr på dine mængder, muligheder og lugt inden 2024
Alle kommuner skal nu til at undersøge og argumentere for kildesortering af madaffald, da det nye affaldsdirektiv indeholder et krav om, at medlemsstaterne senest ved udgangen af 2023 skal have indført kildesortering af madaffald fra husholdninger og servicesektoren. Kommunerne skal dermed inden for ganske få år vælge og planlægge, hvilke ordninger de ønsker for madaffaldet.
Danske beregninger viser, at genanvendelse af madaffald er en væsentlig faktor for at kunne leve op til de nye, høje genanvendelsesmål, som EU's affaldsdirektiv foreskriver. Bioaffald slår nemlig stærkt igennem, når det kommer til at opnå en højere genanvendelsesgrad, og beregninger viser, at det også er en af de billigste måder at nå genanvendelsesmålet på.
En række kommuner har hidtil prioriteret genanvendelsen af andre affaldsfraktioner, bl.a. med udgangspunkt i gennemførte livscyklusvurderinger, og derfor vil en prioritering af bioaffaldet kræve en ændring både af ’mindset’ og af argumentationen i kommunikationen til og med borgerne. Det er afgørende, at genanvendelsen af madaffald bliver en god fortælling, når det ikke længere må udnyttes i affaldsforbrændingsanlæggene.
Kommunerne skal også have klarhed over mængden af madaffald, og de skal gøre sig overvejelser om eventuelle krav til kvalitet af forbehandlingen, den biologiske behandling og til den endelige anvendelse. Det er vigtigt, at kommunerne på alle forudseelige måder forsøger at undgå, at genanvendelse af madaffaldet bliver en dårlig historie – fx hvis det tilføres et biogasanlæg med store lugtproblemer eller slutprodukterne indeholder for meget plast eller andre fysiske urenheder. Håndtering af lugt fra biogasanlæg belyses i særskilt session.
Den cirkulære tankegang er højt på dagsordenen og fortællingen ”Fra jord til bord til jord” hænger godt sammen. Men hvad er upcycling og down-cycling i det bioøkonomiske perspektiv, hvor alle former for genanvendelse ikke anses for ligeværdige? Bioøkonomiske projekter viser, at der er nye muligheder på vej med opgradering af bioaffaldet, hvilket belyses gennem nye projekter med omdannelse af madaffald til proteiner og foder med aktiv deltagelse fra danske virksomheder og forskere.
Konferencen afholdes den 21. maj 2019, kl. 09.00-16.00 på Hotel Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus.
Program
Session 1: Landsdækkende udsortering af madaffald – sammenhæng og muligheder
Genanvendelsen af madaffald skal fremmes indenfor alle områder. Der gives bl.a. eksempler på indsamling i særlige områder som f.eks. sommerhusområder, kolonihaver og tætte by-kerner. Mængder, potentialer og særlige problemstillinger præsenteres med udgangspunkt i tre projekter fra Miljøstyrelsen.
En afgørende faktor for genanvendelse af madaffald er høj renhed og kvalitet. Hvordan sikres en fortsat høj kvalitet? Der tages udgangspunkt i værdikæden og betydningen af de forskellige led diskuteres ud fra resultater i nye miljøprojekter fra Miljøstyrelsen, herunder ”Fremme af efterspørgslen af organisk affald til genanvendelse – krav til kvaliteten efter forbehandlinger”.
ARGO skal udbyde 20.000 tons madaffald årligt til forbehandling og bioforgasning, hvor en række miljøforhold skal veje med i vurdering af tilbuddene. Det er ikke helt ukompliceret – hvordan kontrolleres leverandørerne, om de holder, hvad de lover? Hvordan vægtes forskellige klimaparametre som energiproduktion, metan-tab og transport i forhold til hinanden?
Hvilke overvejelser har kommunen, når EU nu kræver, at der skal indføres kildesortering af madaffald senest fra 2024? Kan lokale forsøg og feedback være med til at klæde kommunen på overfor politikere og borgere? Hvad med de eksisterede aftaler om indsamling og valg af beholdere? Overvejelser om positivt bioaffalds-image med god genanvendelse og ingen lugt.
Session 2: Bioøkonomi, upgrading og kaskadeudnyttelse - nye anvendelser af madaffald
EU-projektet, RES URBIS, arbejder med at producere PHA bioplast ved mikrobiel fermentering af byernes bioaffald. Ud over proces- og produkttekniske udfordringer, så ser projektet også på organisatoriske, økonomiske og regulatoriske problemstillinger. Projektets overordnede rammer præsenteres sammen med de foreløbige resultater. Der indgår 21 partnere fra 8 lande i projektet, heriblandt DTU-Miljø fra Danmark.
Oplæg via Skype
Et MUDP-støttet projekt (FUBAF) arbejder med at fremstille højkvalitetsproteiner fra biogas produceret på basis af urbant bioaffald. Resultater og bæredygtigheden vil blive vurderet ud fra cirkulære økonomi principper. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem EnviDan, BIOFOS, DTU Miljø, Unibio, LiqTech, Aarhus Vand, VandCenter Syd og ARC.
Teknologisk Institut har siden 2016 været aktiv i en række udviklingsprojekter med danske private og offentlige virksomheder inden for insektproduktion med den sorte soldaterflue (black soldier fly, BSF). Denne flues larver er yderst effektive i en biokonvertering af forskellige substrattyper, fx køkken- og madaffald. Madaffald som substrat for fluen perspektiveres mht. muligheder og barrierer for at anvende fluelarverne til dyrefoder mv.
Session 3: Lugtgener fra biogasanlæg – forebyggelse, håndtering og kontrol
Hvad er lugt? Hvordan kan myndigheder og anlægsejere håndtere borgerklager på faglig seriøs vis? Hvilke lugtgrænseværdier anvendes ved miljøgodkendelse af anlægget? Hvornår og hvordan skal de eftervises ? En ny lugtvejledning fra Miljøstyrelsen er på vej.
Overvejelser om valg af tekniske løsninger og implementering af god driftspraksis som midler til at forebygge potentielle lugtgener. Erfaringerne med lugtkilder, biofiltre, lugtmålinger, dokumentation og dialog med myndigheder og borgere fremlægges. Gener kan bekæmpes.
Bæredygtighed, genanvendelse og energi spiller sammen i kommuner med store landbrugsbedrifter, industrierhverv og borgeres bevidsthed. Hvordan håndteres miljøtilladelse, kontrol og skal der stilles evt. ekstra krav? Hvem skal inddrages i høringen og kan opsøgende dialog på et tidligere stadie være en fordel?
Hvordan inddrages lokalområderne og naboerne ved forarbejderne til nye biogasanlæg? Hvad er læringen om lugt og dialog, når det grønne er på dagsordenen? Hvor er de grønne baghaver uden problemer og kan vi gøre mere, forebygge bedre? Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) har opbygget stor erfaring med at bygge og drive biogasfællesanlæg.