Nyhed: Ljubljana viser vejen for separat indsamling og høj genanvendelse

I Slovenien havde man indtil 2001 ingen mål for separat indsamling af affald. Men over en periode på ti år er man i Ljubljana gået fra at indsamle 16 til at indsamle 145 kg affald per indbygger separat. Det har betydet, at man kan bryste sig af en genanvendelsesrate på 55,4%, hvilket er helt i toppen af de europæiske hovedstæder. I samme periode er mængderne af restaffald i øvrigt faldet med 59 % mens mængden af samlet genereret affald er faldet med 15 %. Ifølge den europæiske kommissær Karmenu Vella, så viser bl.a. denne case, at overgangen til nye og effektive indsamlingssystemer ikke behøver at være en lang proces.

Kommunikationen har været afgørende
Snaga er det offentlige selskab, som indsamler affald i Ljubljana og omegn, og et vigtigt element i den slovenske succes har været et intensivt arbejde omkring kommunikation og påvirkning af borgerne fra Snagas side. Samtidig med at Snaga introducerede husstandsindsamling af de genanvendelige fraktioner besluttede man at reducere frekvensen for indsamling af restaffaldet. Det betød, at områder, som primært bestod af en-families boliger, fik indsamlet restaffald hver tredje uge, mens man i de tætbefolkede områder fik indsamlet restaffald en gang om ugen. De genanvendelige fraktioner blev fortsat indsamlet flere gange om ugen. Denne ordning skulle give borgerne et incitament til at sortere mere for at nedbringe mængderne af restaffald.

Men til trods for intensive kommunikationskampagner både før og under implementeringen af de nye indsamlingsfrekvenser, var der i flere områder af byen stor modstand mod at sortere affaldet, hvilket resulterede i, at beholderne med restaffald bugnede, mens beholderne til de genanvendelige fraktioner forblev gabende tomme. Saga arrangerede derfor en studietur for de lokale medier, for at vise, at der var masser af genanvendeligt affald i restaffaldet, og at den reducerede indsamlingsfrekvens af restaffald ville slå til, hvis borgerne blot sorterede korrekt. Med medierne på Snagas side og med en fortsat intensiv kommunikation fra Snaga til borgerne, begyndte mængderne af sorteret affald herefter at stige betydeligt.

Det organiske affald indsamles ved lov
De specifikke artikler inden for separat indsamling i affaldsrammedirektivet er i store træk implementeret direkte i den slovenske lovgivning, bortset fra indsamling af organisk affald, som er mere vidtgående. Mere specifikt kræver bekendtgørelsen, at alle producenter af organisk affald enten selv skal kompostere affaldet eller alternativt kildesortere det til afhentning af den kommunale indsamlingsordning. Samtidig er det lovpligtigt, at alle husholdninger tilbydes separat indsamling af køkken- og haveaffald. Ydermere siger bekendtgørelsen, at det er forbudt at blande køkkenaffald med andre typer affald, hvis det hindrer kompostering eller bioforgasning.

I Ljubljana introducerede man allerede i 2006 husstandsindsamling af køkken- og haveaffald. I syv år var det den eneste fraktion, som blev indsamlet ved husstandene, mens separat indsamling af pap, papir, glas og anden emballage foregik ved hjælp af beholdere, som var placeret langs vejen. Husstandsindsamlingen af køkken- og haveaffald viste sig imidlertid som en betydelig succes, og derfor valgte man i 2013 at erstatte beholderne lands vejene med husstandsindsamling, således at alle de genanvendelige fraktioner nu blev afhentet direkte fra husstanden.

I dag anses husstandsindsamlingen af det organiske affald som værende en af de væsentlige faktorer til Ljubljanas succes.

Systemet i dag 
I dag indsamles glasemballager, pap og papir, bio-affald samt restaffald kildesepareret mens metal- og plastemballager indsamles kildeopdelt. Ydermere tilbyder selskabet bringeordninger for glas, pap og papir samt metal- og plastemballager i form af mere end 2.500 ”grønne øer”, som er placeret rundt om i byen. De ”grønne øer” var tidligere store bobler/containere, som fyldte meget i det offentlige rum, men siden 2008 er Snaga gået i gang med at udskifte dem med mindre synlige underjordiske beholdere.

Indsamling af restaffaldet er finansieret ved en volumenbaseret afgift til husholdningerne (baseret på størrelsen af beholderen) kombineret med frekvensen af tømning. Denne afgift dækker også omkostningerne til indsamling af de øvrige fraktioner som indsamles separat (glas, pap og papir samt metal og plastemballager). Det organiske affald finansieres ligeledes ved en volumenbaseret afgift til husholdningerne (baseret på størrelsen af beholderen) kombineret med frekvensen af tømning. Prisen for borgerne er blandt de lavest i landet.

Indsatsen stopper ikke her
Målet for Ljubljana er at indsamle 78% af affaldet separat i 2025 og 80% i 2035. Men der er også ambitioner højere oppe i affaldshierarkiet: Ljubljana var den første europæiske hovedstad, som vedtog en Zero Waste strategi og man har således ikke blot fokus på korrekt sortering men også på affaldsforebyggelse. Der er bl.a. et mål om at reducere de generede mængder af affald til 280 kg. per borger om året, og Snaga kører løbende intensive kommunikationskampagner om bl.a. reduktion af madspild, genbrug og ”ansvarligt forbrug”.

Find et fact sheet for hhv. Ljubljana og for Slovenien på Kommissionens hjemmeside her under overskriften "Assessment of separate collection schemes in the 28 capitals of the EU (2015)"

Zero Waste Europe har også lavet en case over ljubljana. Den kan du finde her

Byen Ljubljana har en smule information om deres zero waste initiativer her og her

Snagas hjemmeside har også en del information på engelsk. Se den her

Endelig kan du læse DAKOFAs nyhed om et nyligt udgivet studie om best practice for separat indsamling i de 28 europæiske hovedstæder her