Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Lav din egen event på Folkemødet

12. marts 2017
Lav din egen event på Folkemødet
Der er stadig mulighed for at booke sig ind med et arrangement i DAKOFAs "Affalds- og Ressourcetelt" på Folkemødet 2017 på Bornholm. DAKOFA hjælper dig gerne på vej!

DAKOFAs formål med at være tilstede på Folkemødet er at stille skarpt og øge opmærksomheden overfor affald og ressourcer i Danmark samt at agere udstillingsvindue for sektorens innovative tiltag, reflekterende debatter og syn på, hvordan vi kan sikre en fremdrift i sektoren. Det gør vi ved at lægge telt til, at en række organisationer og virksomheder kan afholde events, der sætter fokus på emner indenfor affalds- og ressourcesektoren.
 
Vi har stadig ledige pladser i vores eventkalender, så hvis jeres virksomhed eller organisation har gode ideer til en debat, en workshop, show-and-tell eller en helt anden aktivitet, vil vi rigtig gerne høre fra jer. Dog skal vi pointere, at arrangementerne ikke må have til hensigt at promovere produkter, enkeltvirksomheder eller andet kommercielt sigte. Der skal således være tale om arrangementer af mere almen karakter og med et alment sigte.
 
En event kan have varighed af max. 45 minutter og koster 7.500 kr. DAKOFA sørger for lydanlæg, mikrofoner, caféborde ved paneldebatter og siddepladser til publikum i en vis udstrækning. Vi stiller også gerne vores erfaringer til rådighed, hvis I har brug for sparring eller hjælp til at gennemføre et arrangement.
 
Kontakt Marit Vedelsdal i sekretariatet via msv@dakofa.dk for nærmere information.

Deadline for tilmelding af et event er den 31. marts.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.