Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Lad nu de gode kræfter komme til

31. maj 2017
Lad nu de gode kræfter komme til
Det var et af de ønsker, som kom frem under debatten om cirkulær økonomi på Dansk Affaldsforenings årsmøde 2017 i Vejle. Det offentlig/private samarbejde blev adskillige gange fremhævet som en af de vigtigste trædesten på vejen til en cirkulær økonomi.

Under debatten fremgik det, at såvel de private som de offentlige aktører i panelet var enige om, at målet er at sikre et bidrag til den fremtidige miljø- og vækstdagsorden. Herunder blev det understreget, at et øget engagement i den cirkulære dagsorden tillige vil være gavnlig for en øget eksport af såvel viden som teknologier, hvorved vi kan bruge de danske erfaringer til at udnytte eksportmomentum som følge af de internationale interesser heri. Der blev desuden draget en konklusion om, at det er sekundært, hvem der ejer de enkelte sorterings- og behandlingsanlæg samt at nogle gunstige rammebetingelser for offentligt/privat samarbejde er vejen frem for at sikre stordriftsfordele. På samme måde ansås det ikke for problematisk, hvis man for udvalgte affaldsfraktioner vælger at lave nationale retningslinjer for indsamling og sortering, da det kan være med til at sikre store, homogene mængder og dermed bedre chance for afsætning til lødige formål.

I debatten deltog: 

Daniel Nyboe Andersen, formand for RenoNord og viceborgmester i Aalborg Kommune

Christian B.S. Christensen, Direktør i Solum Gruppen

Franz Cuculiza, Direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S

Steen Madsen, Direktør for AVV I/S

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.