Kursus: Affaldsjura modul II

Energistyrelsen har ansvarsområder inden for den økonomiske regulering af affaldsområdet, herunder ansvar for regler om de kommunale og private affaldsaktører, affaldsgebyrer, brug af genbrugspladser og forsyningskapacitet for behandling af farligt affald. Energistyrelsen har også ansvaret for Affaldsregistret og den kommunale regulativdatabase (NSTAR), ligesom benchmarking af affaldssektoren hører til Energistyrelsens opgaver. Den nuværende økonomiske regulering af forbrænding og genanvendelse gennemgås, og der redegøres for status for forslag til ændringer i organiseringen i regeringsudspillet Forsyning for Fremtiden, der lægger op til en konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede og en yderligere konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald.

Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse er konkurrenceudsat. Dette indebærer, at kommunerne ikke har ansvaret for håndteringen af denne fraktion. Kommunerne har imidlertid stadig ansvaret for forbrændings- og deponeringsegnet affald. Reglerne om ansvaret for affaldshåndteringen, herunder mulighederne for i juridisk forstand at overdrage ansvaret, gennemgås.

Affaldsregisteret er en oversigt over de virksomheder, som indsamler, behandler og transporterer affald samt forhandlere og mæglere.  Affaldsregisterets formål er toleddet: Dels at facilitere konkurrenceudsættelsen af det genanvendelige erhvervsaffald fra 2010 ved at være platform for virksomheder, der skal finde godkendte indsamlere og genanvendelsesanlæg, dels at sikre efterlevelse af affaldsdirektivets krav om godkendelse og registrering af indsamlere, behandlere, transportører, forhandlere og mæglere af affald. Reglerne for registret og praksis gennemgås.

De overordnede principper for gebyrfastsættelsen på affaldsområdet gennemgås med henblik på, at deltagerne tilegner sig en generel forståelse for de bagvedliggende principper for den regulering af gebyrfastsættelsen, som findes i navnlig affaldsbekendtgørelsens kapitel 11.

Miljøbeskyttelseslovens § 48 og forarbejderne hertil vil sammen med affaldsbekendtgørelsens regler blive gennemgået i lyset af den seneste praksis fra navnlig statsforvaltningerne. Dette gøres med henblik på, at deltagerne sikres en grundlæggende forståelse og indsigt, der gør det muligt at gennemføre en smidig administration af gebyrreglerne.

De kommunale affaldsregulativer spiller en særdeles central rolle for den kommunale administration af affaldsområdet.

Lovgrundlaget, herunder forarbejderne, vil blive gennemgået sammen med navnlig reglerne i affaldsbekendtgørelsens kapitel 5 og 6 og bilag 9 og 10.

Affaldsdatasystemet indeholder oplysninger om produktion og import og eksport af affald og stiller oplysningerne til rådighed for myndighederne og for de virksomheder, som har indberettet. Systemet indeholder detaljerede oplysninger med en fortsat stigende grad af datatroværdighed.

Indeholder oplysninger om type, mængder, behandling og producent/modtager.

Grundlæggende administrationsprincipper gennemgås, herunder hvem der er primær/sekundær producent, hvem der indberetter og betydningen af p-nummre. Endvidere særlige situationer omkring import/eksport og mægler/forhandler.

Kommunerne fører tilsyn med, at EU’s transportforordning overholdes. Forordningen fastsætter en række principper om ansvar og kontrol, med fokus på gennemsigtighed og gensidig respekt for medlemsstaters suverænitet. Klassificeringen af affald under transportforordningens koder som grøn, orange eller ulistet/blandet har afgørende betydning for valget af korrekt procedure under forordningen, og om eksporten kan ske uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Der gives en introduktion til reglerne i transportforordningen, herunder EU-domstolens praksis på området og de danske følgeregler, og der opstilles tommelfingerregler for at skelne affald fra eksportvarer til genbrug, med særlig vægt på elektronik (WEEE).

Producentansvar er en form for affaldsregulering, hvor producenter gives ansvaret for at sikre indsamling og affaldshåndtering af deres produkter, når disse bliver til affald. I EU er der indført producentansvar for 4 produkttyper: WEEE, batterier, udtjente biler og emballager. Der gives en gennemgang af den danske implementering af de 3 direktiver samt status for implementeringen af det nye krav om producentansvar for emballage. Desuden præsenteres hvilke opgaver kommunerne er blevet pålagt i relation til producentansvarsordningerne. Indsamlingsordningen for dæk vil desuden blive præsenteret kort. 

Indholdet og reglerne for kommunens tilsyn med virksomhederne omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 vil blive gennemgået med særlig fokus på affaldsspørgsmål. Eksempelvis vil den særlige problemstilling omkring ophobning af skrotbiler blive drøftet.

Tilsynsopgaven med en række centrale affaldsregler vil blive gennemgået, herunder navnlig de vigtigste bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og de kommunale regulativer.

Derudover vil udfordringerne med det kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse og kommunens tilsynsopgaver med import og eksport af affald blive gennemgået.

Under gennemgangen affaldstilsynet vil der blive inddraget praktiske erfaringer fra kommunerne.

En særlig problemstilling er tilsynet med bygge- og anlægsaffaldet, hvor restproduktbekendtgørelsens regler er vanskelige at fortolke. En gennemgang af disse regler samt affaldsbekendtgørelsens kap. 13 om screening og kortlægning af PCB samt anmeldelse af frembringelse af bygge- og anlægsaffald vil give grundlag for en diskussion af reglernes praktiske anvendelse.

Endelig vil gråzonen med det herreløse/henkastede affald og forholdet mellem affaldsreglerne, byggeloven og rottebekendtgørelsen blive diskuteret.

De forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven og de almindelige retsgrundsætninger af relevans for tilsynet samt håndhævelsen vil blive gennemgået med kommunebrillerne på.

Det drejer sig navnlig om officialprincippet, notatpligten, partshøringsreglerne, lighedsprincippet, begrundelsespligten mv.

Indlægget forklarer og beskriver, hvordan kommunen skal gribe lovliggørelsesprocessen an.

Der vil blive fokuseret på lovliggørelsesformen og skønsafvejningen i denne forbindelse – fysisk eller retlig lovliggørelse. Lovliggørelsesmidlerne og –pligten vil ligeledes blive berørt.

Endelig vil lovliggørelsesprocessen i forhold til både den administrative (påbuddet) og strafferetlige (politisagen) blive gennemgået, ligesom betydningen af civile søgsmål vil blive inddraget.

Hvor langt rækkker affaldsproducentens ansvar, i hvilke tilfælde kan ansvaret overdrages og hvem har kompetencen?
Under dette punkt vil ansvaret i forbindelse med en konkurs også blive drøftet.  

Klassificering af affald har ligeledes betydning for, hvorvidt en given anvendelse kan ske uden tilladelse efter eksempelvis restproduktbekendtgørelsen, eller om det kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1.

Eksempelvis har dimensioneringen af en støjvold af typisk lettere forurenet jord betydning for, hvorvidt der er tale om deponering af jord, som er affald, eller nyttiggørelse. Dette har betydning for hvilken tilladelse, der er nødvendig.

Der gives en gennemgang af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 19 og § 33, som er af betydning for affaldsområdet, herunder den seneste udvikling i retspraksis.