Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Konference OG housewarming d. 10. december

24. november 2015
Torsdag den 10. december har du muligheden for at deltage i to vigtige arrangementer, som afholdes lige efter hinanden og samme sted; nemlig i ”B!NGS”, Vesterbrogade 149, 1620 København V.

Fra kl. 9.00 til 15.00 holder vi konference om indsamling og sortering i etageejendomme og rækkehuse (se programmet nedenfor). Du vil her kunne høste af de erfaringer, der er kommet ud af en hel vifte af kommunepuljeprojekter inden for disse emner. Desuden skal vi høre om KL’s spændende projekt vedrørende nudging og visuel kommunikation. Du kan tilmelde dig konferencen ved at trykke her.

Lige efter konferencen holder vi indflytningsreception i vores nye domicil, som ligger i selvsamme bygning som konferencelokalet. Efter 6 år i Dansk Energis lokaler på Vodroffsvej er vi rykket til 
”B!NGS”, som er det tidligere Bing & Grøndahl beliggende Vesterbrogade 149 i København. Med de nye lokaler har vi mulighed for selv at huse møder og seminarer i nogle skønne lokaler.

Men hvorfor tro på os, når du selv kan komme og tjekke det?

Vi glæder os til at se jer til receptionen, som vil byde på festtale ved forfatter, iværksætter og kreativ strateg Claus Skytte, som i sin egenskab af pionér inden for dansk deleøkonomi vil fortælle om, hvordan deleøkonomien vil ændre verden i langt større grad end internettet gjorde. Desuden vil en både veloplagt og solidt spillende trio sørge for den rette loungemusik, mens vi garanterer for, at der vil være lidt godt til ganen af såvel vådt som tørt.

Af hensyn til bestilling af det våde og det tørre bedes du senest mandag den 7. december tilmelde dig housewarmingen ved at trykke her.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.