Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Kommunerne skal fortsætte arbejdet for at få danskerne til at sortere mere, hvis 50% målet skal nås, siger Miljøminister Eva Kjer Hansen

17. december 2015
Miljøstyrelsen har netop udsendt en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at der er uddelt i alt 14 mio. kr. til i alt 19 Kommuneprojekter. En række af projekterne er fælleskommunale projekter, og der er derfor i alt 27 kommuner, som får del i midlerne. Pressemeddelelsen indeholder ud over en liste over de udvalgte projekter følgende to udtalelser fra Miljøminister Eva Kjer Hansen:

” Landets kommuner er tæt på borgerne, og de er nøglen til at få øget genanvendelse hos danskerne. Derfor får 27 af landets kommuner nu knap 14 mio. kroner i støtte til at stable nye løsninger på benene, der skal få danskerne til at sortere mere husholdningsaffald”.

” EU's forslag til nye mål for genanvendelse falder godt i spænd med den danske ressourceplan, og landets kommuner gør allerede en stor indsats for at få danskerne til at sortere og genanvende husholdningsaffaldet. Det arbejde skal de fortsætte med, hvis det i ressourceplanen fastsatte mål på 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffald i 2022 skal nås.”

Derudover er er KL’s Teknik– og Miljøudvalg Jørn Pedersen også citeret for at have udtalt:

” Ressourceplanens mål for genanvendelse af husholdningsaffald er et skridt på vejen mod at nå et måske endnu mere ambitiøst mål, som EU netop har foreslået i deres pakke for cirkulær økonomi. Vi er i tæt dialog med ministeriet om, hvordan vi bedst kan understøtte kommunerne i at øge genanvendelsen, og jeg glæder mig til at se erfaringerne fra de forskelle kommuneprojekter”

Miljøstyrelsen skriver endvidere i pressemeddelelsen, at det skal være nemt for danskerne at genanvende mere husholdningsaffald. Det kræver løsninger, som passer til folks hverdag.  Danskerne sorterer nemlig mere affald til genanvendelse, hvis de indsamlingsløsninger, der tilbydes i deres kommune, er nemme at bruge og lette at komme til.

Se hele pressemeddelelsen her. Desuden kan du se listen over de projekter, der har opnået støtte, på www.genanvend.mst.dk


.

 

 

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.