Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Kommissionen løfter sløret for temaerne i en kommende plaststrategi

26. januar 2017
Kommissionen løfter sløret for temaerne i en kommende plaststrategi
Kommissionen vil bl.a. fokusere på alternative kilder til plastmaterialer, design til genbrug og genanvendelse samt plast i havene.

Som tidligere nævnt i denne DAKOFA nyhed arbejder den europæiske Kommission på en fælles europæisk strategi for plast i den cirkulære økonomi. Kommissionen har netop præsenteret en køreplan for arbejdet hen mod strategien, og giver i denne forbindelse et vigtigt praj om, hvilke særlige emner som strategien vil behandle.

Ifølge køreplanen vil den kommende strategi fokusere på følgende tre overordnede temaer:

  1. Afhængighed af fossile brændsler som råmateriale, herunder med særligt fokus på forskellige muligheder for alternative råmaterialer, tekniske barrierer for genanvendelse samt udfordringer forbundet med økonomiske incitamenter, der fremmer mindre ressourceeffektive løsninger frem for genanvendelse  
  2. De lave rater for genbrug og genanvendelse af plast, herunder med særligt fokus på udfordringerne med manglende incitamenter for et marked for sekundære plastråvarer samt design til genbrug og genanvendelse
  3. De betydelige mængder af plastaffald i miljøet, herunder med særligt fokus på de negative konsekvenser for havmiljøet, den menneskelige sundhed og økonomi, manglen på viden omkring bæredygtighed af bionedbrydelighed af plast samt de manglende incitamenter for forbrugere til at holde plastaffald i kontrollerede kredsløb.


En sådan strategi vil ifølge Kommissionen bl.a. være med til at understøtte handlingsplanen for cirkulær økonomi, EU’s arbejde inden for både jobskabelses- og vækstområderne, energiunionens visioner om en energieffektiv og klimavenlig økonomi samt en række af FN’s bæredygtighedsmål.

Kommissionen arbejder nu med udgangspunkt i denne køreplan og forventer at kunne præsentere en egentlig strategi med udgangen af 2017. Som led i arbejdet med at forberede strategien, vil Kommissionen bl.a. gennemføre en offentlig høring, som forventes gennemført i løbet af de kommende måneder.


Se hele køreplanen her

Læs mere om Kommissionens generelle arbejde med plastaffald her

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.