Nyhed: Køleskabet er vores fødevarehospice

Dette fremgår af en ny rapport fra Miljøstyrelsen, hvor danskernes madvareadfærd er blevet kortlagt og forslag til, hvordan adfærden gennem nudging tiltag kan ændres. Undersøgelsen er blevet til på baggrund af observationer hos otte forskellige forbrugertyper (singlen, børnefamilien, bofælleskabsboeren mv.) samt interviews i supermarkeder.

Hvornår smides maden ud?
Forbrugerne deler generelt fødevarer op i spiselige og ikke-spiselige og bruger faktorer som tid, holdbarhed, råvarekendskab til at afgøre om fødevaren er ikke-spiselig. Generelt vurderer forbrugerne mad til at være ikke-spiselig, når den er blevet uinteressant eller sundhedsfarlig. Mad der gives videre i fødekæden til f.eks. høns eller hunden opfattes ikke som madspild.

Når mad vurderes som uinteressant er det typisk fødevarer som grøntsager, frugt og datomærket rugbrød fordi maden er blevet kedelig, slatten, tør eller uappetitlig. Fødevarer som pålæg, æg, mejeriprodukter, fisk og kød smides der imod ud fordi de opfattes som sundhedsfarlige og her er det typisk datomærkningen, som afgør om fødevaren smides ud.

Langt de fleste sætter madrester i køleskabet i håb om at bruge dem senere, men størstedelen for ikke brugt resterne, glemmer dem og så sker det, at køleskabet bliver til et hospice for maden fordi de ender med at blive uinteressante eller sundhedsfarlige. Forbrugerne opfatter dog sjældent dette som et problem, fordi madresterne har fået en chance mere for at blive spist.

Madens værdi har betydning for om den smides ud
Jo mere tid, tanker, energi og omsorg forbrugeren har investeret i madvaren (jo større værdi den har for os), jo mindre er risikoen for at den bliver smidt ud. Det gælder f.eks. for det hjemmebagte brød, æblerne fra haven eller slagterens hjemmelavede sauce.

Det samme gælder for slik, kager mv. da det forbindes med noget hyggeligt og noget som serveres ved særlige lejligheder – altså har høj social værdi. Har maden en høj økonomisk værdi f.eks. kød er risikoen for at den ender som madspild ligeledes mindre.

Hvornår skaber vi madspild
Overordnet skaber forbrugere madspild hos supermarkedet ved altid at vælge de nyeste og friskeste varer og i hjemmet pga. impulskøb, manglende overblik og planlægning. Miljøstyrelsen har i 2014 opgjort madspildet for den enkelte forbruger i enfamiliehus til 42 kg om året og i etageboliger til 59 kg om året.

Det største madspild forekommer hos singler og børnefamilier og årsagerne er mange som f.eks.:

• Manglende overblik over, hvilke fødevarer man har i hjemmet allerede
• Manglende planlægning og koordinering mellem de der køber ind i husstanden
• Impulskøb og mængderabatter
• Tilgængelighed af basisvarer f.eks. rugbrød er vigtigere end madspild
• Opbevaring og emballering af maden er ikke optimal
• Dårlig indretning af køleskab
• Fødevarer uden for syns- og rækkevidde glemmes f.eks. mad i kummefryseren
• Manglende viden om opbevaring, tilberedning mv.
• Ved særlige lejligheder er madspild ikke en del af overvejelserne

Nudging som hjælp til at mindske madspildet
Rapporten giver en række til, hvordan nudging kan bruges til at mindske madspildet hos forbrugerne, selvom nudging i eget hjem giver en særlig udfordring. Nogle af nudging-forslagene omfatter design af emballage, pakning, teknologi mv. som tager udgangspunkt i forbrugernes behov og måde at bruge det på. Det kan også være at skabe en social norm i lokale fællesskaber som f.eks. opgangen, skoleklassen eller byen.

Læs rapporten her

Læs mere om madspild på Miljøstyrelsens hjemmeside her, hvor du også kan finde Miljøstyrelsens andre rapporter om madspild

Find Landbrug og Fødevarer’s rapport om madspild i Danmark her