Nyhed: KL's kapacitetstilpasning af forbrændingssektoren offentliggjort

Følgende tekst udgør sammenfatningen i den netop offentliggjorte rapport "KL's plan for at tilpasse kapacitet for affaldsenergi frem mod 2030":

"Aftalepartierne bag ”klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” af 16. juni 2020 har anmodet KL om at udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapaciteten til forbrænding af dansk affald i Danmark ud fra nærmere beskrevne rammer fastlagt i aftalen.

Denne afrapportering udgør KL’s plan for tilpasning af kapacitet for affaldsenergianlæg frem mod 2030, efter de politiske beslutninger – dvs. 30% mindre miljøgodkendt kapacitet til affaldsforbrænding (kapacitetsloft) – der følger af klimaplanen for affald.

Det centrale element i tilpasningsplanen er, at den skal opliste anlæg til nedlukning i henhold til kapacitetsloftet og sikre, at tilpasningen sker på den samlet set mest miljørigtige og effektive måde. Herunder at der tages højde for øget affaldstransport og omlægning til alternativ produktion af varme og el. Konsulentfirmaet Ea Energianalyse har på vegne af KL indhentet data og beregnet, hvilke anlæg der ud fra en samlet analyse af de givne kriterier står til at lukke frem mod 2030. De faglige beregninger (som fremgår af Bilag 1, Kapacitetstilpasningsplan for affald, EA Energianalyse, dec. 2020) peger på, at 10 anlæg ud af de eksisterende 23 skal lukke i perioden 2026-2030 for at tilpasse kapaciteten efter klimaplanens forudsæt- ninger.

De 10 anlæg, som er fordelt over hele landet med ARGO som det største og Bornholms Affaldsbehandling som det mindste, er: ARGO (Roskilde), MEC Bioheat & Power (Holstebro), I/S Norfors (Hørsholm), Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (Hjørring), AffaldPlus (Slagelse), Sønderborg Kraftvarme I/S, Aars Fjernvarme, Svendborg Kraftvarme A/S, Hammel Fjernvarme og Bornholms Affaldsbehandling.

Analysen af, hvilke anlæg der skal lukke, er baseret på oplysninger fra myndighederne og selskaberne selv om anlæggenes effektivitet, miljøperformance samt transport af affald og alternativ produktion af varme og el. Data fra fem forbrugerejede anlæg stammer udelukkende fra myndighederne, da anlæggene har valgt ikke at bidrage aktivt til KL’s plan. De forbrugerejede anlæg indgår dog i den samlede kapacitet, som tilpasningsplanen har skullet forholde sig til at reducere, og tre af de forbrugerejede anlæg står til at lukke (Hammel, Sønderborg og Aars).

Den politiske aftale indeholder krav om, at de mindst miljørigtige og mindst effektive anlæg skulle lukke, men uden at definere vurderingskriterierne nærmere. Det har derfor været nødvendigt at etablere et nyt fagligt grundlag for tilpasningsplanen, herunder træffe

nogle metodiske valg. I vedlagte bilag 1 fra Ea Energianalyse er der redegjort for de foretagne faglige valg og fravalg, ligesom usikkerheder og udvalgte følsomheder i det faglige grundlag er belyst, og der er peget på behov for yderligere afklaringer, hvis tilpasningsplanen skal omsættes til en faktisk udmøntning. De faglige valg er løbende blevet drøftet med relevante statslige myndigheder med henblik på at give indblik i den valgte fremgangsmåde (se Bilag 2, Oversigt over møder med statslige myndigheder).

Der er tale om en kompleks faglig analyse, som har skullet udarbejdes inden for et meget begrænset tidsrum. Der vil kunne stilles spørgsmål til forudsætninger og beregninger i så nyt og stort et materiale, og dermed også til resultatet. Datagrundlaget for tilpasningsplanen er dog det mest ensartede og bedst kvalitetssikrede af sin art.

Anlæggenes gæld indgår ikke direkte i grundlaget for tilpasningsplanen, men er opgjort separat. Tidsplanen for lukninger vil have betydning for restgældens størrelse, og dermed også for størrelsen af de strandede omkostninger. Ud fra data om anlæggenes lån i KommuneKredit og deres afdragsprofil estimeres, at der vil være restgæld for de anlæg, der skal tages ud af drift, i størrelsesordenen ca. 1,5 mia. kr. i 2026 og ca. 1,0 mia. i 2030. Også de forbrugerejede anlæg på tilpasningsplanen har gæld i KommuneKredit.

Tilpasningsplanen har en samlet beregnet klimaeffekt på 0,5 mio. tons CO2 fra 2020 til 2030, hvilket især kommer fra udsortering af plastik fra det danske affald samt ved mindre import af affald, samt en økonomisk effektiviseringseffekt på ca. 600 mio. kr. årligt. Vi mener derfor, at planen leverer hele den økonomiske effektivise- ring, der er efterspurgt i klimaaftalen

Udover anlæg, der skal lukke, forholder KL’s afrapportering sig til øvrige punkter i klimaplanens ”tjekliste”, herunder bl.a. lovmedholdelighed, organisatorisk ansvarsfordeling, finansiering, indikatorer der kan skabe transparens m.m. Punkter, som har betydning ift. den efterfølgende proces og faktiske udmøntning af planen.

Godkender myndighederne KL’s plan, kommer en proces, hvor en række forhold skal afklares, herunder lokale vurderinger af aftaleforhold og økonomi samt mulighederne for alternativt varme- grundlag og for alternativ afsætning af affald til forbrænding m.v., inden konkrete aftaler om lukninger kan indgås. Tidspunkt og rækkefølge for lukninger af anlæg vil også skulle aftales i den videre proces i foråret 2021."

KL omtaler rapporten i nyheden "KL klar med plan for at tilpasse forbrændingskapaciteten, der gavner både klima og økonomi" den 17. december 2020. Nyheden kan findes her

Den nye rapport "KL's plan for at tilpasse kapacitet for affaldsenergi frem mod 2030" kan hentes her

Ea Energianalyse har udarbejdet baggrundsrapporten "Kapacitetstilpasningsplan for affald. Analyserapport" dateret den 9. december 2020, og den kan hentes her