Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Klimarådet konkluderer, at liberalisering af affaldsforbrænding ikke giver lavere CO2-udledning

28. februar 2022
Klimarådet konkluderer, at liberalisering af affaldsforbrænding ikke giver lavere CO2-udledning

En liberalisering af affaldsforbrændingsanlæg skal suppleres med virkemidler, som mere målrettet sikrer nedbringelsen af kapaciteten på forbrændingsanlæg og dermed CO2-udledningen. Nye virkemidler skal også vedtages for at opnå et lavere udslip af metan fra biogasanlæg. Hvis disse to indsatser ikke sker, vil det øge afstanden til målene og kræve større bidrag fra andre sektorer.

Klimarådet offentliggjorde den 25. februar sin årlige statusraport, som klimaloven kræver.

Overordnet konkluderer Klimarådet, at det samlet set endnu ikke er anskueliggjort med tilstrækkelig sikkerhed, at 2030-målet om 70 % lavere CO2-emission vil blive nået. Der udestår et resterende reduktionsbehov i 2030 på 10 mio. ton CO2e, hvor regeringen ikke har fremlagt strategier eller udspil til virkemidler. Der vurderes også, at der er risiko for, at 1,8 mio. af de 2,4 mio. ton fra det seneste års vedtagne virkemidler ikke realiseres i tide til at bidrage til opfyldelse af 2030-målet. Klimarådet fremhæver dog, at regeringen i år står på et langt bedre analysegrundlag end sidste år, og at det vil være en hjælp i regeringens videre arbejde med mulige klimatiltag.

Klimarådets statusrapport 2022 slår ned på fire vigtige områder, der er centrale for klimaindsatsen, og som også er aktuelle i dagens klimadebat. Det drejer sig om:

  • En generel afgift på drivhusgasser, som bør være fundamentet i klimapolitikken.
  • Omstilling af fødevaresystemet, hvor landbrugets udledninger også bør nedsættes ved hjælp af drivhusafgifter og evt. kompensationsordninger og anden regulering. Der er samtidigt behov for at normalisere klimavenlig kost og hjælpe dette gennem forbrugsafgifter på klimabelastende fødevarer.
  • Produktion af grøn strøm skal øges væsentligt og hurtigere gennem flere solceller, landvind og havvind.
  • Power-to-X skal bruges fokuseret og med omtanke, hvor direkte elektrificering ikke er muligt. Produktionen skal baseres på grøn strøm og helst resulterer i energiprodukter uden indhold af biogent kulstof, som vil blive en mangelvare i fremtiden.

Klimarådet forholder sig mere detaljeret til klimaindsatsen i affaldssektoren i rapportens afsnit 5.5.4 (side 117-122). Denne nyhed fokuserer på at bringe de væsentligste uddrag fra dette afsnit.

Klimarådet vurderer, at affaldssektoren samlet udleder 1,8 mio. ton CO2e i 2030 efter Klimarådets korrektion af Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2021. Rådet regner beregningsteknisk med, at der vil realiseres reduktioner fra CCS i affaldssektoren på 0,2 mio. ton CO2 i 2025 og 0,45 mio. ton CO2 i 2030. Affaldssektoren er i denne rapport tilskrevet udledninger fra fem typer af kilder, nemlig affaldsdeponi, spildevand, kompost, lækage fra biogasanlæg og affaldsforbrænding.

Til orientering, så arbejder Klimarådet med at vurdere initiativer og virkemidler ud fra, om det er vedtagne virkemidler eller offentliggjorte konkrete udspil til virkemidler, eller om der "kun" er tale om en af følgende tre muligheder, vedtagne strategier, analyser eller tekniske reduktionspotentialer for CO2-emissioner, hvor Klimarådet i givet så ikke vil indregne tiltaget under sandsynliggjorte CO2-reduktioner. Dette suppleres med en vurdering af, om der anses at være en høj, moderat eller lav risiko forbundet med implementeringen af de vedtagne virkemidler. Udgangspunktet er, at der skal være en lav risiko forbundet med et virkemiddel for at CO2-reduktionerne bør indregnes (fuldt ud) i klimafremskrivningen. Rapportens tabel 5.11 på side 118 giver et overblik over Klimarådets vurdering af de forskellige initiativer i affaldssektoren ud fra denne metodik.

Liberalisering af affaldsforbrænding vil ikke medføre lavere CO2-emission uden andre tiltag

Regeringen indgik i juni 2020 en politisk aftale på affaldsområdet, Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Aftalen nævner en række forskellige virkemidler, der skal sikre, at forbrændingskapaciteten bliver nedbragt til de nationale affaldsmængder i 2030. Kommunernes Landsforening gennemførte en analyse af, hvilke anlæg der skulle lukkes, men denne liste blev ikke godkendt af myndighederne. Derfor arbejder regeringen i øjeblikket på at gennemføre kapacitetsnedbringelsen ved hjælp af en liberalisering af forbrændingsanlæggene, og den nødvendige lovgivning hertil forventes at blive sendt i høring i juni 2022.

Det er dog Klimarådets vurdering, at liberaliseringen ikke i sig selv vil medføre en mindsket forbrændingskapacitet. En liberalisering vil nemlig ikke ændre på, at der fortsat er en importmulighed. Klimarådets vurdering bygger således på, at forbrændingsanlæggene både før og efter en liberalisering har mulighed for at importere affald og dermed fastholde en større kapacitet end den danske affaldsmængde. Hvis en liberalisering skal sikre en kapacitetsnedgang, så kræver det, at incitamentet til at importere affald svækkes for sektoren som helhed i forhold til den nuværende situation. Det står dermed ikke klart, hvorfor en liberalisering skulle ændre på anlæggenes indtjeningsmuligheder sammenlignet med den nuværende model med primært kommunalt ejerskab og kommunal anvisningsret. Derfor bør klimaeffekten af kapacitetstilpasningen ikke indregnes i fremskrivningen alene på baggrund af en liberalisering.

Den politiske aftale nævner en række virkemidler, der som supplement kan tages i anvendelse for at sikre kapacitetsnedbringelsen, fx afgifter og krav, såfremt liberaliseringen ikke er tilstrækkelig til at sikre nedbringelsen. Disse er dog endnu udefinerede. Der er i tilfældet med afgifter og krav til forbrændingsanlæg politisk udmeldt en aktørgruppe (ejere af forbrændingsanlæg), politiske instrumenter (afgifter og krav) og årstal for forventet effekt (2030), men ikke hvilke anlæg der omfattes, hvilke krav/afgifter der pålægges, og ej heller niveauet herfor eller tidspunktet for implementering. Klimarådet understreger, at ovenstående vurdering ikke er ensbetydende med, at regeringen ikke kan nå den kapacitetsreduktion, den har sat som delmål sammen med aftalepartierne. Det konstateres blot, at liberalisering i sig selv ikke er egnet som virkemiddel til kapacitetsnedbringelse, og at de øvrige skitserede mulige krav og afgifter kun har karakter af at være på strateginiveau.

Klimarådet bemærker, at rådet ikke ser import af affald som et globalt klimaproblem, men kun et problem i forhold 70-procentsmålets territoriale afgrænsning.

Metantab fra biogasanlæg - godt grundlag for ny, strammere regulering i 2022

Siden Klimastatus- og fremskrivning 2021 er der kommet ny viden om udledningen fra biogas- og spildevandsanlæg. En rapport udarbejdet for Energistyrelsen har vist, at udslippet af metan fra de danske anlæg i gennemsnit er 2,5 pct. og ikke 1 pct. af biogasproduktionen, som forudsat i Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning 2021. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har meldt ud, at man forventer at lave regulering, som kan nedbringe metantabet. Målet er, at reguleringen kan træde i kraft i juli 2022. Klimarådet lægger vægt på, at der er tale om en formuleret hensigt, og at der foreligger et godt vidensgrundlag i form af ovenfor nævnte rapport, men at der endnu ikke foreligger noget konkret udspil om den nærmere udformning af de fremtidige krav.

Ændret håndtering af have-parkaffald – kræver flere analyser

Der fremgår endvidere en beskrivelse af fremme af kombineret biogas- og reaktorkompostering i regeringens Bruttovirkemiddelkatalog: ”Store dele af haveaffaldet komposteres ude på markerne, hvorved der udledes metan, mens en stadig større del udsorteres og afbrændes, hvorved der udledes CO₂ og muligheden for recirkulation af næringsstofferne går tabt. Ved kombineret bioforgasning og reaktorkompostering opsamles og udnyttes metanen til transport eller sælges til el og varme. Teknologien findes allerede på det danske marked, men er dyrere end traditionel kompostering og forbrænding. Kravet forventes derfor at medføre øgede udgifter til affaldshåndtering for både borgere og virksomheder. Konkret kan der stilles krav om, at 80 pct. af det indsamlede have- og parkaffald skal indgå i biogasanlæg forud for en kompostering”.

Klimarådet vurderer, at det er forbundet med moderat risiko at opnå en indsamling af 80 pct. af have- og parkaffaldet i 2030 som forudsat i regeringens Bruttovirkemiddelkatalog. Det skyldes dels, at der er tale om en ny teknologi og dels, at der kun er sparsom information om initiativet. System- og arealsammenhæng er vurderet til moderat risiko, da det ikke fremgår, om der er taget højde for systemeffekter forbundet med alternativer til afbrænding af have- og parkaffaldet. Klimarådet vurderer det som uklart, hvordan det skal foregå, og om der ligger en markedsanalyse bag, som understøtter realismen i tiltaget.

Opskalering af CCUS-pulje og CCS – usikkert om potentialet kan nås i 2030

Risikovurderingen for analysen af opskalering af CCUS-pulje og det tekniske reduktionspotentiale for yderligere CCS er vurderet på samme måde. Der er tale om et stort potentiale, især når det ses i sammenhæng med, at der allerede er vedtaget virkemidler med reduktionseffekt på i alt 1,4 mio. ton CO2e i 2030. Klimarådet vurderer, at der er moderat risiko forbundet med implementering, da det er usikkert, om potentialet teknisk set kan nås i 2030, da det kommer ud over det potentiale, som allerede er indregnet i Klimastatus og -fremskrivning 2021. Ligeledes vurderer Klimarådet, at der er moderat risiko forbundet med systemsammenhæng. Der er endnu ikke etableret infrastruktur til lagring…

Teknisk potentiale for endnu højere genanvendelse og reduktion af plastaffald – en stor udfordring

Klimarådet vurderer, at der er moderat risiko forbundet med implementering af det tekniske potentiale for genanvendelse og reduktion af plastaffald i 2030, da det stadig er en udfordring at sikre den reduktion, der er indregnet som følge af de vedtagne virkemidler fra affaldsklimaaftalen.

 

Klimarådets "Statusrapport 2022 Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser" fra februar 2022 kan, sammen med forskellige supplerende faktaark, hentes her 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.