Nyhed: Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektorens anbefalinger

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har på regeringens opfordring set på CO₂-reduktionsmuligheder, som branchen kan være med til at gennemføre. Mere end 100 virksomhedsledere og specialister har været involveret i processen, herunder bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, materialeproducenter, entreprenører, håndværkere og udvalgte eksperter.

I rapporten anses bygge- og anlægssektoren som en afgørende sektor, når Danmarks CO₂ udledning skal nedbringes da:

• 40% af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger,
• 35% af alt affald er bygge- og anlægsaffald,
• 20% af Danmarks CO₂ udledning stammer fra energiforbrug i bygninger,
• 10% af Danmarks CO₂ udledning stammer fra bygge- og anlægsprocessen og produktion af byggematerialer.

Det anbefales, at bygningsmassen fremover renoveres frem for at nedrives, og derudover peges der på 5 områder:

1. Intelligent styring og energirenovering: Energiforbruget skal mindskes i de eksisterende bygninger ved energirenovering og forbruget skal styres intelligent. Derved kan der skæres 20-25 % af bygningers energiforbrug frem til 2030.
2. Fra sort til grøn opvarmning: Danske bygninger skal udelukkende opvarmes med vedvarende energi. Det kræver en samlet plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer hos 400.000 bygningsejere, og at VE-godkendte installatører udskifter de sidste 100.000 oliefyr med varmepumper.
3. CO₂-regnskab for bygninger: Der skal udarbejdes et CO₂-regnskab for alle byggerier i fremtiden. Men først skal materialernes CO₂-aftryk kendes, så de bruges klogere og i de nødvendige mængder. Man kan lave CO₂-regnskaber i dag, men det efterspørges kun af meget få. Derfor skal CO₂-regnskaber være et krav i den frivillige bæredygtighedsklasse og i bygningsreglementet allerede fra 2021. Der er tilsvarende potentialer for anlæg som veje, broer og jernbaner, og her skal der også stilles krav til CO₂-regnskaber.
4. Fossilfrie byggepladser: Brug af eldrevne gaffeltrucks og kraner og biobrændstof til gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer og varmekanoner til udtørring af fugtige byggematerialer skal erstattes med el og fjernvarme. Regeringen kan hjælpe med at sikre adgang til grøn energi og biobrændstof, og til at sikre at biobrændstof er økonomisk konkurrencedygtig.
5. Energimærker til alle bygninger: I dag er kun hver anden bygning energimærket. Forslaget er at alle bygninger fra før år 2000 bør energimærkes inden for fem år. Mærket skal have information om nuværende tilstand og muligheder for reduktion af varme-, el- og vandforbrug, samt forbedring af indeklimaet. Det skal udvikles til et løbende opdateret dialogværktøj mellem bygningsejere, energirådgivere, håndværkere og långivere. Det er en vigtig forudsætning for at få private boligejere i gang med at energirenovere.

Klimapartnerskabet har estimeret, at deres foreslåede initiativer vil give en CO₂ besparelse i sektoren på 5.800.000 ton/år.

Partnerskabet peger på, at bygge- og anlægsbranchen også spiller en vigtig rolle i den cirkulære økonomi, fordi byggeaffaldet udgør 4,5 mio. ton CO₂ om året, eller godt 35 % af alt affald, hvoraf ca. 85 % dog genanvendes. Derfor bidrager aktører fra branchen også i klimapartnerskaberne for affald, vand og cirkulær økonomi samt for energitung industri.

Læs meget mere om de konkrete initiativer, og forudsætninger for at de kan gennemføres, i rapporten ”Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren” 2020 her.

Styregruppen for klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har bestået af:

• Formand; Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør for Per Aarsleff A/S
• Næstformand; Ingrid Reumert, Vice President, Velux A/S
• Næstformand; Peter Kaas Hammer, adm. direktør for Kemp & Lauritzen A/S
• Jakob Brandt, Vicedirektør, SMVdanmark
• Ib Enevoldsen, adm. direktør, Rambøll Danmark A/S
• Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
• Michael S. Larsen, adm. direktør, CG Jensen A/S
• Henrik Frank Nielsen, Senior Vice President, ROCKWOOL Group
• Gunde Odgaard, sekretariatsleder, BAT-Kartellet