Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Klimapartnerskaber skal bane vejen for Regeringens 70% reduktion af udledningen i 2030

15. november 2019
Klimapartnerskaber skal bane vejen for Regeringens 70% reduktion af udledningen i 2030

Regeringen og dansk erhvervsliv har i samarbejde nedsat 13 nye klimapartnerskaber - affald, vand og cirkulær økonomi har fået fælles partnerskab.

"Vi oplever, at dansk erhvervsliv er dybt engageret i klimasagen. Vi vil være ærlige og sige, at mange virksomheder er et skridt foran os politikere. Mens vi har været optaget af at sætte høje klimamål for Danmark – 70 procents reduktion af udledningerne i 2030 – er den grønne omstilling allerede i fuld gang på arbejdspladserne"

Sådan lyder det i en kronik afsendt af Statsminister Mette Frederiksen, Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og Erhvervsminister Simon Kollerup.

De 13 partnerskaber har hver især til opgave at definere, hvordan den vil mindske sit klimaaftryk i deres respektive sektor frem mod 2030. I spidsen for det hele har Regeringen oprettet et Grønt Erhvervsforum, som skal sikre, at der handles og følges op i og på tværs af partnerskaberne.

Partnerskab for affald, vand og den cirkulære branche

Miljøminister Lea Wermelin har udnævnt Camilla Haustrup Hermansen, direktør for forretningsudvikling og medejer af virksomheden Plus Pack, som formand for det nye klimapartnerskab for affald, vand og den cirkulære branche.

Camilla Haustrup Hermansen udtaler:

"Danske løsninger indenfor affald, vand og cirkulær økonomi er allerede i dag anerkendte ude i verden. Men det fritager os ikke fra forpligtelsen til at gøre det endnu bedre. Det er et stort ansvar, som vi må tage på os, og heldigvis er der en stor vilje i virksomhederne til at gøre det. Nu vil jeg gå sammen med gode kræfter inden for vandsektoren og affaldssektoren og se på, hvordan vi kan finde endnu flere konkrete løsninger, der på samme tid kan reducere det danske klimaaftryk og inspirere resten af verden til at følge os."

De resterende klimapartnerskaber og deres formænd fordeler sig således:

 

 

  • Bygge- og anlægssektoren: Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør, Aarsleff
  • Life Science og biotek: Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk
  • Energi- og forsyningssektoren: Henrik Poulsen, CEO, Ørsted
  • Energitung industri: Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland
  • Produktionsvirksomhed: Mads Nipper, CEO, Grundfos
  • Landtransport og logistik: Jens Bjørn Andersen, CEO, DSV Panalpina
  • Service, IT og rådgivning: Eva Berneke, CEO, KMD
  • Luftfart: Simon Pauck Hansen, CEO, SAS Danmark
  • Handel: Michael Løve, Group CEO, Netto International
  • Finanssektoren: Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark
  • Det Blå Danmark: Søren Skou, CEO, Mærsk
  • Fødevarefremstilling og landbrug: Jais Valeur, Group CEO, Danish Crown

Læs Regeringen pressemeddelelse her

Læs kronikken om klimapartnerskaberne her

Læs Miljøministeriets pressemeddelelse her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.