Webinar: Kemisk genanvendelse af plast - fremtidens rolle og potentialer

Kemisk genanvendelse af plast - fremtidens rolle og potentialer
Danmark skal, som alle andre EU-lande, nå emballagedirektivets mål om 50% reel genanvendelse af emballageplast i 2025 og 55% i 2030. Affaldsbekendtgørelsens krav om udsortering af alt plast ved alle husstandene fra 1. juli 2021 vil, alt andet lige, bidrage gevaldigt til, at mængderne udsorteret til genanvendelse vil stige. Endelig stiller affaldsbekendtgørelsen krav om, at kommunerne i deres udbud og kontrakter fra 1. januar 2022 skal stille krav om 60% reel genanvendelse af de indsamlede mængder. Der er således høje, ambitiøse mål forude.

Ifølge EU-Kommissionen bør håndteringen af plast ske i følgende prioriterede rækkefølge: Forebyggelse, genbrug, mekanisk genanvendelse og kemisk genanvendelse. Der arbejdes i EU også på en revision af Eco-design-direktivet, der forventes at stille krav til genanvendeligheden af de plastprodukter, der markedsføres i EU. Trods mange gode intentioner fra for eksempel designguides, findes stadig en lang række problematiske plasttyper, som mekaniske anlæg vanskeligt kan håndtere. 

For disse problematiske plastprodukter kan de nye høje mål for reel genanvendelse betyde, at nye teknologier skal tages i brug. Det kan også være nødvendigt at se på nye teknologier, hvad angår plast som er kontamineret eller på anden måde ikke længere egner sig til mekanisk genanvendelse. 

En af vejene til at opnå genanvendelsesmålene kan derfor være den kemiske genanvendelse. Processer, hvor plasten i større eller mindre grad nedbrydes til dens mindre bestanddele, for at kunne blive bygget op igen. Det er naturligvis en større cirkel i det cirkulære kredsløb, med deraf følgende større tab og forbrug af energi og ressourcer.  

På dette webinar skal vi se på fremtidens muligheder for kemisk genanvendelse af plast. Vi vil besvare spørgsmål som: Hvornår er teknologien klar til brug? Hvad kan de forskellige processer genanvende og hvad er den faktiske genanvendelse? Samtidig skal vi se på de reguleringsmæssige rammer.  

Deltag i webinaret og bliv klogere på, hvordan den kemiske genanvendelse passer ind i fremtidens plasthåndtering.  

OBS: Det er som følge af corona-forholdsregler kun muligt at deltage i arrangementet online via Zoom/YouTube. Link til arrangementet vil blive sendt ud 1-3 hverdage inden arrangementet i en separat email. Youtubelink fremsendes ca. 30 minutter før starten på arrangementet. 1-2 dage efter arrangementet fremsendes et andet Youtubelink, hvor det er muligt at se/gense arrangementet i en periode på 14 dage.

Program

Session 1 - rammer og overblik

12:30-12:40
Velkomst og introduktion 
Anders Gideon, Københavns Kommune
Anders Gideon
Anders er specialist i kommunal affaldshåndtering og -planlægning og er netværksfacilitator for DAKOFAs netværk for kommunale anliggender. Han er også DAKOFAs ekspert i plast og øvrige emballager, herunder håndtering, behandling og afsætning. Anders har tidligere været ansat i bl.a. Tårnby Kommune som affaldsplanlægger og er uddannet biolog fra Københavns Universitet.
Annette Braunstein, DAKOFA
Annette Braunstein
Annette Braunstein
Annette har i samarbejde med DAKOFAs direktør ansvaret for foreningens udvikling af strategier og handlingsplaner. Annette varetager den daglige koordinering af foreningens aktiviteter samt projektledelsen af div. faciliteringsopgaver. Annette er ligeledes facilitator for Teknisk Råd, for DAKOFAs juranetværk samt assisterer direktøren med sekretariatsfunktionen for DAKOFAs bestyrelse. Annette er cand.scient.pol. med speciale i EU’s miljøpolitik og har international fortid bag sig fra ISWA. Annette har desuden en HD i Organisation & Ledelse samt en videregående systemisk proceskonsulentuddannelse.
12:40-12:55
Regulering af kemisk genanvendelse  
Rasmus Eisted, Miljøstyrelsen
Rasmus Eisted

Affaldsbekendtgørelsen regulerer den kemiske genanvendelse, men hvordan, og hvor meget tæller egentlig med i de ambitiøse genanvendelsesmål?  

12:55-13:05
Spørgsmål
13:05-13:45
Kemisk genanvendelse – et overblik
Claus Hindsgaul, Rambøll Danmark
Claus Hindsgaul

Hvilke teknologier findes der til kemisk genanvendelse? 

Hvilke plastfraktioner er egnede til mekanisk vs. kemisk genanvendelse? 

LCA-analyser for potentialet for plastgenanvendelse. Mekanisk vs. kemisk.  

13:45-13:55
Spørgsmål

Session 2 – teknologier og projekter

 

 

13:55-14:15
Pause
14:15-14:35
Chemical Recycling in Denmark – how can we contribute to reaching the recycling target?
Christian Lach, Deputy CEO and Chief Commercial Officer – Quantafuel ASA
Christian Lach
Deputy CEO and Chief Commercial Officer – Quantafuel ASA

Oplægget afholdes på engelsk 

14:35-14:45
Spørgsmål
14:45-14:55
Using chemical recycled products
Klas Briland, BASF
Klas Briland
BASF

BASF is a major player in developing chemical recycling. But why? What is BASFs commitment to feedstock? And what are the benefits of using chemical recycled products and how can recycled feedstock can be used for new products? 

Oplægget afholdes på engelsk.

14:55-15:00
Spørgsmål
15:00-15:10
Københavns Kommune og kemisk genanvendelse
Malene Møhl, Københavns Kommune
Malene Møhl
15:10-15:25
Spørgsmål og debat
15:25-15:30
Afrunding og tak for i dag 

v/ DAKOFA 

Du bruger Internet Explorer - hvis du oplever problemer med at tilmelde dig, skift da browser til Chrome eller Firefox...

Hvornår

19. maj 2021
kl. 12.30 - 15.30

Hvor

Online via. Zoom/Youtube

Deltagergebyr

Pris medlemmer, ekskl. moms
DKK 950,00
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
DKK 1.450,00
Studerende, ekskl. moms
DKK 550,00

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Download program
Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.