Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Kapacitet til behandling af organisk affald er stort set på plads

20. februar 2015
Kapacitet til behandling af organisk affald er stort set på plads
Ved DAKOFA’s konference om organisk affald blev konklusionerne fra to nye endnu ikke publicerede rapporter fra Miljøstyrelsen præsenteret. Den ene rapport opgør kapaciteten for behandlingsanlæg til organisk affald og konkluderer, at der er kapacitet nok til det organiske affald fra servicesektoren, mens der mangler lidt kapacitet til det organiske husholdningsaffald især i hovedstaden. Hvis uudnyttet kapacitet på renseanlæg medregnes vil der dog være kapacitet nok.

Naturstyrelsens biogasrejsehold har også kigget på kapacitet, biogasanlæg samt potentiale. Deres vurdering er, at der er nok biogaskapacitet i Danmark til at håndtere det organiske husholdningsaffald. Ydermere viser CO2 beregninger, at affaldet kan transporteres 4-5000 km før emissionerne fra transport opvejer reduktion ved bioforgasning af affaldet. Ved et behandlingsgebyr på kr. 0 bør et (gennemsnitligt) biogasanlæg bør kunne transportere organisk affald 150-200 km.

I dag samler 19 kommuner det organiske husholdningsaffald separat ind og ekstra 12 kommuner har planer om at starte separat indsamling i nær fremtid. 10 kommuner kører i dag forsøg med separat indsamling. Opgørelsen er et resultat af en screening af 60 kommuners affaldsplaner som Miljøstyrelsens ressourceteam har foretaget.

Interessen for behandling af det organiske affald er stor. En række af de private indsamlere og behandlingsanlæg var til stede ved konferencen og der var bred enighed om, at det bare er om at komme i gang. De private aktører er klar til at løse opgaven og meget gerne ved lange kontrakter og i offentlige-private samarbejder. Der er i øjeblikket stor aktivitet blandt de private aktører for at etablere den nødvendige kapacitet og en række anlæg er i pipeline.

Undersøgelser viser, at borgerne gerne vil sortere og sorteringen er generelt god. Kvaliteten af KOD er blevet undersøgt i den anden endnu ikke offentliggjorte rapport fra Miljøstyrelsen. Undersøgelsen har været udfordret af at skaffe tilstrækkelig dokumentation og de analyseresultater, der er fremskaffet omfatter parametre i Affald-til-jordbekendtgørelsen samt KOD tilført biogasanlæg eller komposteringsanlæg. Undersøgelsen viser også, at der er en generel opmærksomhed for synlig urenheder og Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket om der skal indarbejdes et krav om urenheder i bekendtgørelsen. Generelt blev der på konferencen efterspurgt kvalitetskrav fra Miljøstyrelsen, så det var tydeligt, hvilke krav der skulle stilles i f.eks. kommunernes udbudsmateriale.

Mange er optaget af økonomien ved indsamling af KOD. Det har Arwos kigget nærmere på og deres beregninger viser, at den eksisterende forbrændingsordning er en lille smule dyrere end en ny to-kammer ordning med KOD og restaffald (forbrænding 265 kr./husstand/år og to-delt 246 kr./husstand/år). I denne beregning er start investeringen i to-kammerbeholder mv. ikke medtaget. Hvis den medtages beregningen vil den to-delte løsninger være 11 kr./hussstand/år dyrere end den eksisterende forbrændingsløsning.

Find indlæggene fra DAKOFA konference om organisk dagrenovation her

Læs mere i vidensbanken

Organisk Affald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.