Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: IT og big data hjælper affaldsindsamling – persondataloven gælder her

09. september 2015
IT og big data hjælper affaldsindsamling – persondataloven gælder her
Affaldssektorens interesse for at anvende IT til at planlægge og registrere tømninger af affaldsbeholderne er stærkt stigende. Det kan give højere service og lavere omkostninger, men affaldsdata for en husstand skal håndteres efter persondataloven med fortrolighedsaftaler og sletning.

På DAKOFA konferencen ”Intelligent affaldsindsamling – kan vi gøre det smartere og billigere? ” sidst i august fik de godt 80 deltagere et vink med en persondata-stang. Flere og flere aktører registrerer eller får adgang til affaldsdata, som kan tilknyttes den enkelte husstand. Disse data er omfattet af persondataloven, og en kommende EU Forordning giver mulighed for kæmpebøder ved evt. overtrædelse. De involverede kommuner, virksomheder, institutioner osv. skal derfor huske at indgå databehandleraftaler om bl.a. dataomfang, -sikkerhed og -sletning, når de husstandsrelaterede affaldsdata indsamles og anvendes, fortalte Charlotte Kunckel fra Horten.

De nye muligheder for big (affalds-) data med automatiske registreringer af fyldningsgrader, vægte og tømningstidspunkter styret med GPS gennem tilknyttede GIS-punkter (og dermed i mange tilfælde til konkrete personer/husstande) er værdifulde redskaber i planlægningen af tømningsruter. I alt ti virksomheder præsenterede deres forskellige planlægningsværktøjer, forskellige målere og logistikløsninger på konferencen. De viste, hvordan der kan opnås lavere omkostninger til indsamling og videre transport ved brug af softwareløsninger, og at systemerne ikke i samme grad som manuel planlægning er afhængig af langvarige personlige erfaringer om beholderfyldningsgrader o. lign. Det blev også påpeget, hvordan kravfastsættelse gennem de offentlige udbud er med til at udvikle og forbedre ydelserne og miljøpåvirkningen i forbindelse med affaldsindsamlingen.

Aarhus Universitet og Reno Djurs præsenterede flere resultater fra et fælles projekt om optimering af logistik ved indsamling af affald. Det fremgik bl.a., at anvendelse af software til planlægning af tømninger af kuber kan spare 18 % i omkostninger, og hvis vognmanden kompenseres i en outsourcing model også 30 % i tid. Forskningsrådet har nu bevilliget 4 mio. kr. til et forsættelse af et udvidet projekt om ”Transport af affald”, og Sanne Wøhlk fra universitetet efterlyste flere aktører fra affaldssektoren til at medvirke i projektet.

Oplæggene fra DAKOFA konferencen den 25. august 2015 om intelligent affaldsindsamling kan findes her

Læs mere i vidensbanken

Indsamling & sortering
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.