Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: ISWA-projekt offentliggjort

26. september 2017
ISWA-projekt offentliggjort
Et ISWA-projekt om cirkulær økonomi indenfor tekstiler og plastemballager, blev offentliggjort i dag. Projektet er faciliteret af DAKOFA.

På dagens morgensession "Overcoming Barriers to Sustainable Resource Management" under ISWA's årskongres i Baltimore, blev det netop afsluttede projekt "Barriers to Sustainable Resource Management" offentliggjort. Det drejer sig dels om en rapport og dels om 2 pixi-udgivelser, som er resultatet af et projektforløb, hvor DAKOFA har faciliteret blandt andet gennemførelsen af 3 workshops. Projektets formål er at anskueliggøre, hvorledes man kan pinpointe de knaster, der måtte være for at forebygge affaldsdannelse og øge genanvendelse i forhold til henholdsvis plastemballager og tekstiler.

Det var Björn Appelquist fra Rambøll, der fremlagde projektets resultatet, og såvel rapporten som de to pixi-udgivelser vil kunne downloades fra ISWA's og DAKOFAs respektive hjemmesider indenfor den nærmeste fremtid.

Ved selvsamme session præsenterede DAKOFAs direktør, Ole Morten Petersen, status for arbejdet med implementering af cirkulær økonomi i Danmark og EU. I relation til Danmark var det naturligvis arbejdet med at sikre dialogen mellem Miljøstyrelsen og sektorens aktører samt udformningen af den kommende, nationale affaldsplan for perioden 2019-2024, der var udgangspunktet. Desuden var det af høj relevans for de fremmødte deltagere på sessionen, at Ellen MacArthur Foundation via "Toolkit for Policy-makers har vurderet de miljømæssige og økonomiske fordele, der kan være, ved at tænke cirkularitet ind i 5 sektorer, der tilsammen udgør 25% af det danske CØ-potentiale.

Hvad angår status for EU's arbejde, var det naturligvis udspillet til CØ-pakken, der blev præsenteret, hvilket deltagerne ved DAKOFAs Årskonference 2017 blev introduceret for allerede i sidste uge.

Du kan se Ole Morten Petersens præsentation ved at klikke hér.




Tags

ISWA
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.