Nyhed: International konference med entydige konklusioner om ressourceknaphed og behov for handling

I den indledende session kunne den tidligere EU-Miljøkommissær, Janez Potocnik, som nu er Co-Chair of UNEP International Resource Panel (IRP), orientere om, at der fra FN’s organer udgives en række videnskabelige rapporter i disse måneder. Det hænger naturligt sammen med alle de indicier, der efterhånden er konsensus om på ressourceområdet; såsom de miljømæssige, økonomiske, sociale og sikkerhedspolitiske konsekvenser af den tiltagende ressourceknaphed på globalt plan. Potocnik påpegede, at ansvarligt og bæredygtigt forbrug er en central parameter for at kunne tro på eliminering af risikoen for ”nedsmeltning” af de nuværende vækstbetingelser.

Potocnik tegnede endvidere et dystert billede af den forventede, globale udvikling, som er baseret på den nyeste, videnskabelige viden. Ressourceknapheden vil være så tiltagende, at de nationer, som ellers var forventet at ville vækste gennem de kommende år, ikke har mulighed for at få adgang til de ressourcer, som ellers skulle sikre deres planlagte vækst. Vi skal således indstille os på, at de lande, som har et højt materialeforbrug, skal omstille sig til et meget lavere materialeforbrug, mens de udviklende lande skal lægge deres vækstplaner om for at tilpasse sig de nye materielle forudsætninger. Potocnik påpegede desuden det afgørende i, at produkters priser er nødt til at afspejle produktets materialeanvendelse og ressourcemæssige bæredygtighed. Derved vil man i højere grad kunne styre sig frem til et lavere ressourceforbrug og motivere til smartere teknologier og produkter med fokus på genbrug, genanvendelse, redesign og refurbishment.

Maria Krautzberger, direktør for den tyske Miljøstyrelse, fastslog vigtigheden i at fokusere entydigt og ambitiøst på den forventede knaphed på naturens ressourcer i fremtiden. Det er ifølge direktøren efterhånden en udbredt opfattelse, at det ikke bare er for at sikre velfærd og velstand men også for at undgå sikkerhedspolitiske risici på globalt plan. Målbare mål for recirkulation af materialestrømme og restriktioner i forhold til benyttelse af emballager i produktionen og forbrug er væsentlige midler til at nå målet om en højere grad af bæredygtighed.

Krautzberger nævnte desuden det afgørende i at betragte ressourceeffektivitet i sammenhæng med reduktion – og senere eliminering – af fossile brændsler. Indførelse af vedvarende energi og det affaldsfri samfund vil således være udgangspunktet for såvel den europæiske som den tyske indsats.

Den tyske miljøminister Barbara Hendricks var – ikke overraskende – på linje med sin direktør for den tyske miljøstyrelse. Hendricks kunne således notere sig konklusionen af årsrapporten fra ”Global Footprint Network”, som har sat den 8/8 2016 som datoen for, at vi på globalt plan har brugt årets ”ration” af naturlige ressourcer. Desuden vil den globale befolkningstilvækst på 3 milliarder indenfor de kommende 20-30 år, øge trækket på de ressourcetyper, som allerede er på knaphedslisten.

Miljøministeren var yderst tydelig i sit fokus på, at Tyskland er fuldstændig på linje med EU-Kommissionens udspil til en strategi for cirkulær økonomi. Det betyder, at man i Tyskland arbejder hårdt på at indføre klare målsætninger for genanvendelse, øget fokus på EcoDesign med tilhørende krav til slutprodukterne samt højere kvalitet i produkterne og heraf følgende længere levetid.

Karmenu Vella, EU-Miljøkommissær optrådte pr. video, og kunne orientere om, at der er fuld gang i EU’s arbejde for en omfattende og ambitiøs cirkulær økonomi-pakke. Han kunne således understrege, at der er øget fokus på eksempelvis indsamling og anvendelse af organisk affald samt waste-to-energy med henblik på at sikre materialernes recirkulation og optimale håndtering. Desuden vil de enorme mængder plastaffald, som i dag sendes til deponering i de fleste EU-lande og i stigende grad er medvirkende til eksempelvis forurening af verdenshavene være i EU’s søgelys.

Læs tidligere DAKOFA nyheder om to af de omtalte rapporter fra UNEP her og her.