Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Innovationer indenfor plast – spiselige sugerør, isolationsmateriale af popcorn og byggeblokke af plastaffald

01. juni 2022
Innovationer indenfor plast – spiselige sugerør, isolationsmateriale af popcorn og byggeblokke af plastaffald
9 eksempler på nye produkter

Som en del af deres Circular Economy Week, præsenterer nyhedsbrevet edie 9 innovative tiltag indenfor plast. Herunder gengiver vi fire af dem.

Med støtte fra bl.a. det norske forskningsråd, er virksomheden B’ZEOS i gang med at udvikle hjemmekomposterbar og biobaseret, fleksibel bioplast af dyrkede brunalger. Hermed forventer de at kunne fremstille et alternativ til fossilbaseret plast til enten blød plastemballage eller pap coated med plast. Virksomhedens første produkt har været et spiseligt sugerør udviklet i samarbejde med Nestlé.

Også den amerikanske start-up, Intropic Materials, har udviklet en plast, der kan hjemmekomposteres og det endda inden for tre dage – afhængigt af temperatur, mm. Plasten bliver desuden nedbrudt i monomerer og er derfor også egnet til genanvendelse. Virksomheden har designet polymerer til at efterligne egenskaber i proteiner – se artikler i Science og Nature.

Forskere fra Göttingens Universitet har fremstillet et udendørs, vandafvisende, plastfrit isolationsmateriale af neddelt popcorn, som også giver god beskyttelse mod brand. Universitetet har indgået en licensaftale med Bachl-gruppen om kommerciel brug af processen og produkterne til bygningsisolering.

En amerikansk start-up, ByFusion, bruger damp og komprimerer plastaffald til byggeblokke. Plasten skal hverken vaskes eller sorteres først og alle typer plast kan bruges. Byggeblokkene kan bl.a. bruges til vægge, skure, hegn og udendørs møbler. 

De fem andre eksempler vedrører komposterbar emballage - en blød plast, en spraybar belægning og et alternativ i hård plast - af landbrugsaffald (Traceless), legetøj af affald fra risproduktion (Subin Cho), plast til frøbelægninger (Xampla), genbrugelige emballager (reCIRCLE) og løsning til nedbrydning af plast i monomerer (Samsara Eco).

Læs mere
edie - Edible kelp packaging and plastic-free insulation: 9 innovations designed to help end plastic pollution

Læs mere i vidensbanken

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.