Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: IKEA lancerer en række nye, cirkulære initiativer

12. november 2021
IKEA lancerer en række nye, cirkulære initiativer
Kampagnen ”Spar mere end penge” har til formål at gøre det lettere og mere attraktivt for kunderne at sælge og købe brugte IKEA-møbler.

IKEA-servicen Gensalg, der giver kunder mulighed for at tilbagesælge brugte IKEA-produkter og i stedet modtage et tilgodebevis til nye produkter, får en ny dimension. ’IKEA Gensalg nær dig’ introduceres landet over, så kunder tæt på deres bopæl kan indlevere brugte møbler via de afhentningssteder, hvor de i dag får leveret deres varer. Til en start vil der være tale om en test, som skal undersøge potentiale for den nye service. I perioden vil IKEA belønne kunder for at genbruge og tænke cirkulært ved at give dobbelt op på deres værdibevis for de brugte ting.

I uge 45, 46 og 47 åbnes desuden et gensalgsmarked, hvor de brugte genstande kan købes.

"I IKEA har vi forpligtet os til at omstille vores forretning og finde løsninger på den klimakrise, vi befinder os i. Jeg mener, at vores arbejde med grøn omstilling - ved bl.a. at fremme et cirkulært forbrug - er en forudsætning for, at vi kan drive forretning i fremtiden. Når vi i løbet af november lancerer og tester en række nye initiativer, er det med fokus på at inspirere vores kunder og udbrede cirkularitet til de mange mennesker. Det er samtidig en del af vores egen rejse mod at blive en cirkulær, klimapositiv forretning ved udgangen af 2030," udtaler adm. direktør i IKEA Danmark Johan Laurell til CSR.

Foruden 'IKEA Gensalg nær dig' lanceres et inspirationsunivers under navnet CIRKULÄR, der skal hjælpe kunderne til at reparere eller upcycle deres brugte IKEA møbler i stedet for at købe nyt. CIRKULÄR kan opleves i IKEA fra uge 47.

IKEA har valgt netop november måned til at lancere de nye initiativer, fordi måneden både har verdens øjne rettet mod klimatopmødet COP26, og det er måneden, hvor årets største forbrugsfest, Black Friday, afholdes den 26. november. Igen i år har IKEA valgt en alternativ tilgang til tilbudsdagen ved i stedet for tilbud på nyt afholder vintage sale i alle varehuse.

Du kan læse mere om IKEAs nye, cirkulære kampagner via artiklen bragt d.d. i CSR.

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.