Nyhed: Hvordan skal udvidet producentansvar på cigaretskod organiseres?

Ifølge EU’s engangsplastdirektiv skal alle EU-lande senest den 5. januar 2023 implementere et udvidet producentansvar på en lang række produkter, herunder på cigaretter. I rapporten, der er udgivet som miljøprojekt nr. 2132, beskrives mulige organiseringsmodeller for dette producentansvar.

Som grundlag for at analysere de mulige udfaldsrum for organiseringen af det udvidede producentansvar er der i analysen opstillet ni nøglespørgsmål, som vurderes at være væsentlige at kunne besvare for at implementere et robust producentansvar

De ni nøglespørgsmål falder inden for tre temaer:

1. Rækkevidden og placeringen af det udvidede producentansvar
2. Roller og ansvar i det udvidede producentansvar
3. Incitamenter i det udvidede producentansvar

Med afsæt i ni nøglespørgsmål er der opstillet to mulige organiseringsmodeller, hvor kommunerne i begge modeller har et centralt ansvar i forhold til indsamling og håndtering af cigaretskod.

De to modeller er følgende:

Model 1. Minimummodellen: I minimummodellen tages afsæt i de minimumskrav, der kan udledes for cigaretter i engangsplastdirektivet og tilhørende direktiver, og i hvor organiseringen vil have størst muligt overlap med den eksisterende organisering i affaldssektoren.

Model 2. Den udvidede forebyggelsesmodel: Den udvidede forebyggelsesmodel er en udvidelse af minimummodellen, og i denne model er et udvidet fokus på at understøtte mest mulig forebyggelse af henkastning af cigaretskod. Der er således en yderligere ambition om at reducere mængden af henkastede cigaretskod. Modellen skal særligt ses i lyset af, at 1) affaldsforebyggelse er det højest prioriterede niveau i affaldshierarkiet, og 2) at der foruden væsentlige miljømæssige fordele desuden vil være fokus på at sikre størst mulig omkostningseffektivitet i modellen, da konsekvenserne vil være færre direkte udgifter til den dyreste aktivitet, som er oprydning af henkastet affald.

Begge modeller bygger på en finansiel model for organisering af udvidet producentansvar. I begge modeller har kommunerne et centralt ansvar i forhold til indsamling og håndtering af cigaretskod. Det fremhæves, at dette blandt andet skyldes, at der allerede eksisterer en infrastruktur til indsamling af cigaretskod fra de forskellige indsamlingskilder, at kommunerne har ansvaret for den eksisterende indsamling som en del af restaffaldet, og at der ikke eksisterer et marked for genanvendelse af cigaretskod, som ellers kunne være værdiskabende at udvikle for producenterne.

Det fremgår af omtalen af rapporten, på Miljøstyrelsens hjemmeside, at modellerne begge bygger på den eksisterende infrastruktur og erfaringer, hos aktørerne i dag, da dette anses for værende forbundet med en reduktion af omkostninger og risici ved implementeringen. Det fremgår ligeledes, at ved at fastholde den nuværende ansvarsfordeling vil der være en klar ansvarsfordeling mellem aktørerne.

Økonomiske konsekvenser
Der vurderes at være økonomiske konsekvenser ved at vælge minimummodellen, da der blandt andet skal opbygges tilstrækkelig indsigt i de nuværende kommunale omkostninger med henblik på at fastsætte et fair gebyr for de direkte omkostninger, der er forbundet med oprydning og indsamling i dag. Desuden forventes det, at der skal allokeres medarbejderressourcer til eksempelvis at føre tilsyn med aktørerne i systemet.

Forebyggelsesmodellen forventes at kræve et større økonomisk ressourcetræk end minimum- modellen, da der foruden indsigt i de faktiske forhold er behov for en dybere analyse af omkostningseffektiviteten, herunder tilvejebringelse af viden, der muliggør fastlæggelse af ambitionsniveauet for det udvidede producentansvar. Desuden forventes det, at der er behov for en højere grad af koordinering på tværs af aktørerne.

Miljømæssige konsekvenser
Ved at vælge minimummodellen vil det nuværende niveau for henholdsvis henkastet affald og affald i det etablerede system blive videreført. De underliggende faktorer, der vurderes at have betydning for forbrugeradfærd, påvirkes kun marginalt i minimummodellen. Det antages derfor, at minimummodellen i mindre udstrækning medfører, at mængden af plast i naturen reduceres.

Ved at vælge forebyggelsesmodellen forventes det, at der vil være en forskydning i fordelingen mellem henkastet affald og affald i det etablerede system. Konkret forventes det at medføre, at flere cigaretskod ender i det etablerede affaldssystem fremfor som henkastet affald.

Implementerbarhed
Minimummodellen vil i vid udstrækning anvende de eksisterende strukturer for indsamling, håndtering og tilsyn. Det vurderes derfor, at en eventuel implementering af løsningsmulighederne i denne model er forbundet med relativt få risici, da der for alle aktører vil være tale om kendte arbejdsopgaver og ansvarsområder.  Der anses dog for at være en risiko i forbindelse med at skabe et transparent grundlag for at beregne og prissætte producenternes gebyr, da der p.t. ikke eksisterer et tilstrækkeligt videngrundlag for denne beregning og opgørelse.

Det fremgår, at implementering af forebyggelsesmodellen i lighed med minimummodellen vil betyde, at aktørerne bevarer det ansvar, der p.t. eksisterer i værdikæden. Dog er der flere risici forbundet med implementeringen. Der kan blandt andet fastsættes et differentieret gebyr med henblik på at stimulere producenterne til eco-design, overvejes et ambitionsniveau for konkret renhold samt skabes tilstrækkelig indsigt i omkostningerne med henblik på at vurdere omkostningseffektiviteten og iværksættelse af de kombinerede initiativer. Der skal derfor træffes markant flere beslutninger i den konkrete implementering af forebyggelsesmodellen, hvilket som udgangspunkt anses for at skabe en øget kompleksitet.

Tværgående ulemper
Modellerne har også en række tværgående ulemper. For det første fremgår det, at der en risiko for, at producentansvaret bare bliver opfattet som et gebyr for producenterne, og at de ikke i tilstrækkelig grad animeres til at finde nye løsninger i samarbejde med sektoren på at reducere mængden af henkastede cigaretskod. For det andet stiller betalingen fra producenterne til affaldshåndteringsvirksomhederne krav til transparens ift. håndteringsvirksomhedernes omkostningsstruktur.

Baggrundsmateriale:
Du kan læse hele rapporten her på Miljøstyrelsens hjemmeside.