Nyhed: Hvor langt er vi fra et cirkulært system for tekstiler?

Hvordan kommer vi videre i Danmark med genanvendelse af tekstilaffaldet? Vi kender ikke affaldets sammensætning særlig godt, selv om 1/3 af alle nye tekstilprodukter ikke bliver solgt og derfor kasseres. På DAKOFAs årskonference 2022 blev forskellige muligheder og udfordringer for tekstilaffaldet gennemgået.

Konferencens tekstil-session startede med et inspirationsoplæg af Else Skjold fra Det Kgl. Akademi. Hun nævnte, at der er store mængder af usolgte tekstilprodukter, som bliver kasseret - ca. 1/3 af de nye produkter kunne ikke sælges. Danmark har EU rekord i køb af tekstiler - hver dansker køber ca. 15 kg. tekstiler årligt, men vi har også EU rekord i køb af genbrugte tekstiler, der udgør 13 % af alle nyanskaffelser.

En undersøgelse om bæredygtighed i den danske mode- og tekstilbranche har vist, at mange (ca. 2/3) i branchen arbejder med langtidsholdbare og tidløse produkter og rådgivning af kunderne om vedligehold af produkter, mens kun få (max. 1/10) samarbejder med gensalgsplatforme, måler miljøpåvirkning eller tilbyder kunderne at indlevere brugte produkter (se evt. her) .

Inspirationsoplægget sluttede med en række anbefalinger:

• Tekstilt affald skal analyseres på basis af mikrostrømme, sådan at hver fraktion kan sendes videre som ressource på den mest klimapositive facon.
• Teknologisk udvikling af sortering skal kombineres med håndholdt vurdering af fraktionens potentielle værdiskabelse.
• Der skal opbygges nye æstetiske og designmæssige greb til at omskabe alle fraktioner til nye produkter/markeder.
• Det skal sikres, at teknologi til recycling/genskabelse på fiberniveau ikke bliver fejlinvestering – lær af andre brancher!

Der blev fremlagt tre cases som del af tekstil-sessionen.

Projektet ReSuit (Recycling Technologies and Sustainable Textile Product Design, se evt. her) blev fremlagt af Sofie Kastbjerg fra Teknologisk Institut. Hun fremhævede, at der mangler indsamling og infrastruktur til genanvendelse af tekstiler, og at det ofte er meget komplicerede, sammensatte materialer, som er vanskelige at genanvende.

Projektet arbejder med bedre design og bæredygtig produktion, med analyser af forbrugeradfærd, og med genanvendelsesteknologier. Sofie Kastbjerg nævnte, at fx BESTSELLER har udgivet en Circular Design Guide i 2022 (se evt. her). Indenfor genanvendelse arbejdes der i projektet med kemisk oprensning af polyester til nye tråde, og med anvendelse af HTL-teknologien til omdannelse af andre materialer til olieprodukter, der kan bruges til at lave nye materialer.

ReSuit-konsortiet består af partnere inden for tøj og tekstiler (BESTSELLER, Elis og Designskolen Kolding), råvareproduktion (Crossbridge Energy A/S tidligere A/S Dansk Shell Fredericia), forbrugeradfærd (Naboskab) og nye genanvendelsesteknologier (Aarhus Universitet, tyske Fraunhofer og Teknologisk Institut).

NewRetex er virksomheden bag Danmarks første sorteringsanlæg, som sorterer kasserede, blandede tekstiler i forskellige kvaliteter og farver (se evt. her). Rikke Bech fortalte, hvordan anlægget blev opbygget med basis MUDP-støtte (et fyrtårnsprojekt) og nu sorterer 5-10 tons tekstiler om ugen. Der arbejdes på at bygge et større anlæg, fordi branchen efterspørger større mængder af ensartede, brugte tekstiler til genanvendelse i nye produkter. Sporbarhed og dokumentation af kvaliteter blev beskrevet som særdeles væsentligt for afsætningen af genanvendelige tekstiler.

Ann-Sofie Hviid fra Hviid Hviid by JBS fortalte om udviklingen af et anlæg til mekanisk genanvendelse af industrielle tekstiler (se evt. her). Anlægget håndterer 15 tons tekstilaffald om dagen, som primært stammer fra sundhedssektoren og er bomuld-polyester blandinger eller monotekstiler. Hun fremhævede vigtighed af, at genanvendelse skal være kommercielt levedygtig, hvilket også kræver adgang til store mængder af inputmateriale. Det har været tilfældet for dette genanvendelsesanlæg, hvor JBS i dag er hovedaktionær.

I den afsluttende debat blev vigtigheden af kommunikation, logistik og opskalering pointeret. Det blev også fremhævet, at der mangler viden om sammensætningen af det danske tekstilaffald, og at det må forventes at være brug for manuel forsortering inden den efterfølgende mekaniske eller kemiske genanvendelse.

Se evt. program mv. for DAKOFAs Årskonference den 15.-16 september 2022 her 

Se evt. DAKOFAs nyhed fra den 31. august 2022 om "Partnerskabet for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil" her. Partnerskabet er støttet af Innovationsfonden med 107 mio. kr.