Nyhed: Hvad gør vi med plastemballagerne?

På dagen var både organisationer, kommuner, detailhandlen, innovationsnetværk og forskningsinstitutioner inviteret til at komme med deres bud på både muligheder og udfordringer i forhold til at sortere og øge genanvendelsen af plastemballager.

Som tidligere nævnt på DAKOFAs hjemmeside, lægges der i EU netop i disse dage sidste hånd på den kommende strategi for fremtidens håndtering af plastudfordringerne. I den forbindelse er den seneste melding fra Bruxelles, at strategien vil blive lanceret i midten af januar 2018, hvorefter der tages hul på forhandlingerne om en dansk handlingsplan.

En dansk plasthandlingsplan er på vej!
På konferencedagen kunne Miljøstyrelsen berette, at Miljøministeren vil indkalde alle partier til forhandling om en national plasthandlingsplan - så snart den europæiske strategi er lanceret, hvilket formodentligt vil blive i primo 2018. Miljøstyrelsen gjorde det klart, at man fra dansk side som udgangspunkt vil læne sig relativt tæt op ad den europæiske strategi, som man til gengæld også forventer delvist vil bygge på de input, som Miljøstyrelsen i fællesskab med nordiske kolleger, er kommet med. Men Miljøstyrelsen gjorde det også klart, at man i tillæg meget gerne tager imod input fra de danske aktører både i løbet af konferencedagen og naturligvis også i den kommende tid således, at strategien kan blive bredt forankret i hele værdikæden. På nuværende tidspunkt har den europæiske strategi, og dermed også den danske, følgende temaer i fokus:

• Forbedret økonomi og kvalitet i genanvendelsen
• Reduktion af plastaffald og forurening med plastaffald
• At målrette innovation og investeringer hen imod cirkulære løsninger
• En styrket global indsats

Miljøstyrelsen kunne ligeledes berette, at der i de europæiske forhandlinger om bl.a. affalds- og emballagedirektiverne fortsat er fokus på at gøre en producentansvarslignende ordning for emballager obligatorisk, idet der på nuværende tidspunkt kun er to lande, herunder Danmark, som endnu ikke har implementeret en sådan. Status på disse forhandlinger er fortsat, at man forventer dem afsluttet inden årets udgang og det må forventes at der introduceres et krav til et minimum af producentansvar.

Hvor skal vi sætte ind?
Med udgangspunkt i de kommende forhandlinger og sektorens erfaringer bød dagen en lang række input og debatter vedr. ønsker og syn på nødvendige tiltag, som skal øge genanvendelsen af plastemballagerne. Følgende fem temaer gik igen i løbet af dagen:

• Design: plastemballagerne er i øjeblikket alt for uhomogene, for svære at adskille og identificere og er generelt ikke egnede til at genanvende til en kvalitet, som er nødvendig for at kunne anvende den i nye produkter. Der skal derfor bl.a. sættes fokus på materialevalg (færre og mere ens materialer), færre farver i plasten samt lettere genkendelse.
• Mængder: Der blev flere gange efterspurgt større og mere ensartede mængder, men det blev flere gange påpeget, at vi står over for lidt af en ”hønen-og-ægget-udfordring", idet kommunerne ikke vil indsamle plast førend at de ved, at der er aftagere, mens at der ikke er nogen aftagere førend der er tilstrækkelige mængder.
• Viden om den reelle genanvendelse: Bedre viden om, hvad der reelt genanvendes blev også efterlyst. I øjeblikket har vi en slags ”sælg-og-glem”-system, hvor al viden om genanvendelsen mistes, men hvis vi skal blive bedre og øge genanvendelsen, er vi også nødt til at opnå en større forståelse for, hvad der sker med de indsamlede mængder, efter de er sendt til genanvendelse.
• Bioplast: Der blev også efterspurgt et generelt vidensløft omkring bioplast herunder bedre forståelse for fordele og ulemper både generelt og mere specifikt i forhold til genanvendelsen. Der mangler også en bedre forståelse for, hvornår bioplasten er relevant.
• Mål: Endelig blev det påpeget, at enkle og konkrete mål er effektive. Særligt, hvis de spilles ud i god tid

Plastindustrien præsenterede et projekt, som bl.a. udmønter sig i en design-guide mens Miljøstyrelsen kunne fortælle, at de vil lancere en videnplatform, så måske nogle af løsningerne allerede er på vej. Men mens vi venter, er man i Randers gået mere konkret til værks og har etableret et sorteringsanlæg, hvorfra man kan afsætte både de rene udsorterede fraktioner (HDPE og PET), men også en såkaldt mix-fraktion, som man i samarbejde med lokale aktører kan sortere og genanvende.

Findes der ”en ideel” indsamlingsordning?
På Fyn har man i SYFRE-projektet arbejdet for at identificere den optimale indsamlings- og sorteringsløsning for de fynske kommuner med udgangspunkt i dels de kommunale forskelle og hensyn og dels de hensyn, der taler for en fælles indsats som eksempelvis økonomi og storskalafordele. Man har ligeledes forsøgt at tage synergieffekterne mellem affaldssystemet og hhv. energi- og landbrugs/marksystemerne i betragtning i forhold til sine resultater. Med udgangspunkt i undersøgelsen anbefaler man de fynske kommuner at udvide (eller fastholde) et eksisterende system med separat indsamling af bioaffald, med en henteordning af papir/pap, en bringeordning for glas samt indsamling af træ fra genbrugsstationer. Denne type ordning vil være tilstrækkelig til at kommunerne vil kunne nå 50%-målet i 2022. Man anbefaler samtidig, at kommunerne ikke foretager yderligere kildeopdeling og/eller separat indsamling af tørt genanvendeligt affald førend det er blevet afklaret, hvorvidt der i Danmark skal etableres et anlæg til central sortering af restaffald.

På DTU Miljø har man arbejdet med det samme spørgsmål, om end ud fra en lidt anden vinkel og nogle andre forudsætninger. Man har i et PhD-studie udarbejdet en række forskellige scenarier for indsamling og i den forbindelse spurgt sig selv om, hvordan man sikrer både en høj kvalitet i de indsamlede mængder. Studiet har fulgt urenheder gennem systemet og på den baggrund vurderet kvaliteten af outputtet. Studiet viser, at det er afgørende, at man anvender state-of-the-art anlæg, som er bygget til dét input, som det skal modtage. Det anbefales, ud fra dette studie, at plasten frasorteres ved kildesortering i husholdningen frem for mekanisk udsortering af plastik fra restaffaldet. Samtidig er det vigtigt, at den bløde plast inkluderes, idet den giver de store mængder.

På baggrund af de to universitetsoplæg kunne det derfor på dagen konkluderes, at når det kommer til valg af sorteringssystem er der god grund til at se nærmere på baggrunden og forudsætningerne for de to studier, da de umiddelbart har divergerende resulater/anbefalinger. DAKOFA vil derfor ved kommende aktiviteter forfølge baggrunden for disse resultater. 

Her på konferencens hjemmeside findes alle præsentationerne for dagen.