I dette oplæg gives et overblik og hvad de empiriske undersøgelser viser om indholdet i restaffaldet i relation til øvrige ordninger. Der gives også et bud på, hvordan vi kan opnå en højere udsortering.
Konference: Restaffaldet – hvad skal vi gå efter og hvordan?
Der er stadig masser af genanvendelige værdier i det restaffald, der i dag sendes til forbrænding. Det vurderes således, at ca. to tredjedele af restaffaldet udgøres af fraktioner, der allerede findes sorteringsmuligheder for. Hvis de kommende, ambitiøse EU-mål for genanvendelse skal nås, skal vi være bedre til at lokalisere og udnytte de g(l)emte ressourcer.
De værdifulde ressourcer i restaffaldet fordeler sig umiddelbart i to kategorier, der kan beskrives som ”de gamle” og ”de nye” fraktioner.
De gamle fraktioner er de, der allerede er etableret husstandsindsamlingsordninger for. Konferencen kigger på årsagerne til, at affaldet ender i den forkerte spand, om borgerne er informeret tilstrækkeligt, eller om der er andre, mere systemiske grunde til den relativt høje fejlsortering. Vi ser også på, hvad kommunerne kan gøre for at få affaldet op af spanden. Skal der mere oplysning og kildesortering til, eller kan eftersortering af restaffaldet hjælpe os – og hvem skal gøre dette?
En netop udgivet rapport fra Miljøstyrelsen om eftersortering af plast og metal fra restaffaldet vil således blandt andet blive fremlagt og debatteret.
De ekstra genanvendelsespotentialer skal findes i de ”nye” fraktioner. Det er fx pizzabakker, gavepapir og mælkekartoner, der teknologisk kan genanvendes, men hvor de danske teknologier og ordninger endnu ikke understøtter en genanvendelse. Konferencen ser på, hvordan vi sammen kan skabe bedre muligheder for at øge både indsamling og behandling af de ”nye” fraktioner.
Deltag i konferencen, og hør, hvordan du kan bidrage til øget genanvendelse af restaffaldet.
Konferencen afholdes hos B!NGS, Vesterbrogade 149, st., 1620 København V, tirsdag den 25. februar 2020, kl. 09.00-16.00.
Program
Session 1: Hvorfor skal vi se på restaffaldet?
I dette oplæg gives et bud på, hvor langt vi vil være fra EU-målene, hvis alle kommuner præsterer som de bedste, men vi samtidig forsøger at se på faktisk genanvendte mængder.
Desuden barsler regeringen med branchefælles indsamlings- og sorteringskriterier, hvor langt når vi, hvis disse kriterier er rullet ud i hele landet?
Session 2: Hvordan kan vi mindske mængden af restaffald?
Tankegang har blandt andet gennem flere “Nulskrald”-projekter arbejdet med mange aspekter af affaldsforebyggelse. Her giver de deres oplæg til hvad der skal til, hvis der virkelig skal rykkes på området.
Session 3: ”De gamle fraktioner” - hvordan får vi øget udsorteringen?
Hvordan kan man anskue udfordringen, som vedrører borgernes affaldsadfærd og hvilke samfundstendenser vi er oppe imod, når vi gerne vil øge og forbedre kildesorteringen? Dansk Affaldsforening har igangsat et ph.d.-projekt for at undersøge emnet.
Hvordan er effekten af fx ”pay as you throw” og lignende økonomiske styringsværktøjer? Hvilke politiske og økonomiske styringsinstrumenter vil det være mest hensigtsmæssigt at benytte med henblik på at skabe incitamenter til en større grad af genanvendelse?
En workshop med deltagelse af forskere fra SDU, DTU og AAU gav indblik i divergerende opfattelser af teknologiens status, viden og mulighederne ved central sortering af restaffald. Denne diskussion er sammen med en litteraturgennemgang og nogle anlægsbeskrivelser blevet afrapporteret i Miljøprojekt 2109. Projektets opsamling og konklusioner fremlægges.
ARC planlægger at opføre et anlæg til central eftersortering af restaffaldet. Hvor meget kan et sådant anlæg udsortere, hvad er kvaliteten, og hvad koster det?
Session 4: De “nye” fraktioner – hvordan får vi gang i genanvendelsen?
Pizzabakker, bleer og drikkevarekartoner er noget af det, der måske står på listen over restaffald i de kommende ensartede sorteringskriterier. Københavns Kommune har set på muligheder og barrierer for at etablere indsamlings- og behandlingsløsninger for de tre nævnte affaldsfraktioner.
Drikkevarekartoner og pizzabakker udsorteres i Sverige som papemballage men der er udfordringer med genanvendelsen. Bleer går til forbrænding sammen med restaffaldet - hidtidige undersøgelser har ikke ændret på praksis. Der gives en indføring i overvejelser og begrundelser bag de svenske systemer.
Kasserede tekstiler, bleer, kompositter/drikkevarekartoner og fødevarepap/pizzabakker. Hvad er modsætningerne i diskussionen om øget genanvendelse af disse fraktioner - hvorfor bør fraktionerne få opprioriteres og hvad taler imod? Affaldskontoret har af flere omgange undersøgt mulighederne for indsamling og afsætning af de ”nye” fraktioner og vil kickstarte debatten.