Nyhed: Hvad er indsamlingspotentialet for tekstiler på genbrugspladserne?

Baggrunden for analysen er, at tøjindsamlerne oplever, at i takt med at man ønsker at få udsorteret tekstiler fra restaffaldet, stiger andelen af de ikke-genbrugelige tekstiler i genbrugscontainerne samtidig med, at der også sker en fejlsortering, hvor andet end tekstiler havner i containerne.

Undersøgelsen har set på mulige sammenhænge mellem 3 forhold: Genbrugspladsernes struktur og indretning, affaldsvirksomhedernes/kommunernes information til borgerne samt kvaliteten af de tekstiler, som borgerne afleverer på pladserne.

Spørgsmålet som rapporten forsøger at give et svar på er, om man kan opnå en bedre "træfsikkerhed" i forhold til affaldshierarkiet gennem god indretning af genbrugspladserne og god information til borgerne om, hvordan genbrugspladserne skal anvendes.

Det ser ud til, at der ikke er en direkte proportionalitet mellem information og kvaliteten af ​​tekstilerne, men der er dog en tendens. De 10 genbrugsstationer, der har den bedste information, har også den højeste gennemsnitlige andel (84,7%) af genbrugelige tekstiler, de 10 genbrugsstationer, der har den næstbedste, har den næsthøjeste gennemsnitlige andel (83,4%) af genbrugstekstiler.

Rapportens anbefalinger er følgende:

1. Byg systemet på viden (antagelser og ønsketænkning ("Alt kan bruges") fører til forkerte eller endog ”skadelige” beslutninger).
2. Informer grundigt og korrekt (brugerne ønsker at kende til affaldshierarkiet og de fleste ønsker at gøre det rigtige). En viden om affaldshierarkiet eller tekstilmaterialestrømmene er ikke en forudsætning for at aflevere tøjet i de rigtige beholdere, men det udgør en væsentlig del af motivationen for at gøre det rigtige.
3. Når man vil efterleve affaldshierarkiet, skal man gå efter toppen. Derfor er det er vigtigt at satse på genbrug. Hvis man signalerer, at indsamlingen gælder affald, får man affald.
4. Anvend ens sorteringskriterier og ikke flere indsamlere med hver deres system og lad alle indsamle på lige vilkår.
5. Prioritering af velinstrueret personale på stedet. Der ligger her et stort potentiale for forbedring.
6. Håndtering af brugt tøj, til den største miljømæssige og økonomiske fordel, kræver professionelt arbejde. Professionelt arbejde har en pris. Man må betale for at få tekstiler håndteret professionelt.
7. Med de miljømæssige fordele ved genbrug og de praktiske og økonomiske krav til adskillelse af affald / ikke-affald i tankerne, skal man ikke acceptere et system, hvor genbrugsegnede tekstiler smides i en ordning for tekstilaffald.
8. Med de miljømæssige fordele ved genbrug og de praktiske og økonomiske krav til adskillelse af affald / ikke-affald i tankerne, skal man ikke acceptere et system, hvor tekstilaffald smides en container for de gode genbrugstekstiler.

Udover disse anbefalinger fremhæves det, at der mangler en definition på tekstiler. Der anvendes mange forskellige definitioner og de mange forskellige indsamlingskoncepter gør, at beskeden til borgerne er uklar. Konsekvensen er, at genbrugeligt tøj blandes med affald og genbrugsindsamlingerne dermed presses. Hos Humana selv kan funktionelt tøj og mange typer af husholdningstekstiler genbruges, men de modtager flere og flere tekstiler, som ikke kan genbruges på det eksisterende marked og hvortil der ikke findes passende genanvendelsesløsninger.

Rapportens budskab er, at der er brug for klare definitioner af kategorierne og for en mere udbredt fælles opfattelse af hvilke metoder, der virker, samt klar og ens kommunikation til borgerne. Rapportens svar er klart – der er et stort potentiale for at øge udsorteringen af genbrugstekstiler på genbrugspladserne.

Baggrundsmateriale:

Du finder hele rapporten her på UFF-Humanas hjemmeside