Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Hvad er fremtidens behov for affaldsforbrændingskapacitet i Nordeuropa? Briterne kommer med et bud

26. maj 2016
Hvad er fremtidens behov for affaldsforbrændingskapacitet i Nordeuropa? Briterne kommer med et bud
Gennem de seneste fem år har det engelske konsulenthus Eunomia udgivet en halvårlig analyse af det britiske kapacitetsbehov for behandling af RDF og SRF. Men i takt med, at affaldsmængderne i stigende grad er blevet en international handelsvare, har konsulenterne i denne tiende udgave valgt at inkludere yderligere ti nordeuropæiske lande i analysen. Heriblandt også Danmark.

I analysen ses det, at Danmark sammen med Tyskland, Sverige, Holland og Belgien er de fem lande, hvor forbrændingskapaciteten overstiger det nationale behov. Til gengæld mangler Irland, Norge, Tjekkiet, Storbritannien, Frankrig og Tyrkiet på nuværende tidspunkt kapacitet, hvorfor flere af disse allerede nu eksporterer dele af deres affald. Analysen viser imidlertid også, at der i øjeblikket planlægges, og opføres betydelig kapacitet i eksempelvis Storbritannien. I takt med, at mængderne af restaffald forventes at falde, grundet både europæiske og nationale målsætninger om øget affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse, forventes kapaciteten for de 11 lande at føre til en samlet overkapacitet.

De nuværende data fra de elleve lande vil ifølge analysen tilsammen nå en tilstrækkelig kapacitet i 2026. Herefter vil der være tale om overkapacitet, som ifølge beregningerne vil nå et toppunkt i 2030. Som konklusion på analysen argumenteres der for, at et fælles (nord-)europæisk marked for både RDF- og SRF-affald, vil kunne hjælpe de enkelte lande til at træffe bedre samfundsøkonomiske beslutninger i forbindelse med planlægning, opbygning og afvikling af behandlingskapacitet.



Find hele analysen her

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.