Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Høring - Virksomheder skal nu kun søge et sted om miljøtilladelser

26. maj 2015
Miljøstyrelsen har sendt 5 bekendtgørelser i høring, som en opfølgning af Lov om anmeldeordning og Virksomhedsudvalg II’s anbefalinger om digitalisering af miljøadministrationen. Der er høringsfrist den onsdag den 24. juni 2015 og høringsbrev mv. kan findes via linket nederst på siden.

De frem bekendtgørelser, som sendes i høring og som bliver omfattet af det nye digitaliseringssystem er:

- Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed
- Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed
- Bekendtgørelse om miljøtilsyn
- Ændring af bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
- Ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelses kapitel 3 og 4

De nye ændringer betyder, at virksomheder omfattet af bilag 1 og 2 i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed skal ansøge digitalt via den digitales selvbetjening, Byg & Miljø. I Byg & Miljø vil virksomhederne bliver guidet igennem systemet på en måde, hvor udgangspunktet for de oplysningskrav virksomheden bliver præsenteret for ligger i 2 bekendtgørelser.

Der bliver også indført nogle regler om samtidighed i sagsbehandlingen, hvilket betyder, at virksomheder, der søger om flere forskellige godkendelser/tilladelser får de respektive afgørelser samtidigt. Myndighederne forpligtes altså til at meddele afgørelser om miljøgodkendelse, spildevandstilladelse og så vidt muligt, ikke VVM-pligt samtidigt.

Endvidere bliver virksomheder omfattet af bilag 2 i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed i forbindelse med nyetablering forpligtet til at anmelde igangsætning af virksomhedens drift til godkendelsesmyndigheder. På den måde får myndigheden mulighed for at føre et opstartstilsyn senest 3 måneder efter igangsætning af driften.

Tilsyns- og godkendelsesmyndighederne skal fremover afgive en række oplysninger til Miljøstyrelsen via en fælles portal ”Digital Miljøadministration” (DMA). Her gøre data tilgængelige for myndigheder, borgere og virksomheder.

Oplysningskravene i bilag 3 og bilag 4 i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed bliver opdateret. Herudover bliver der tilføjet nye overgangsregler, mindre konsekvensrettelser m.v.

Standardvilkår for biogasanlæg
For biogasanlæg, der er opfattet af standardvilkår for biogasanlæg vil der også blive lavet nogle ændringer, som opfølgning på et forarbejde om en branchebekendtgørelse for biogasanlæg. Der stilles derfor to nye vilkår. Et vilkår om en emissionsgrænseværdi for svovlbrinte, herunder vilkår om måling og dokumentation og et andet vilkår om forebyggelse af utætheder og lignende omfattende procedurer for kontrol og vedligehold, samt vilkår om gastæthed af reaktortanke og rørføringer. Det betyder, at alle anlæg skal overholde vilkåret om at gaskondensatbrænde skal være lufttætte og forsynet med vandlås.

Find høringsbrev og materiale på høringsportalen her

 

 

 

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.