Nyhed: Høj kvalitet i genanvendelsen

I den nye rapport har forfatterne udarbejdet en operationel definition af, hvad kvalitet i genanvendelsen betyder. Forfatterne påpeger, at en operationel definition bl.a. vil kunne hjælpe aktørerne med at vurdere affald ud fra mere end ”bare” mængderne ligesom den kan være med til at forbedre kommunikationen i værdikæden således, at man sikrer, at et givent materiale er egnet som input til det næste led i en given sorterings- eller genanvendelsesproces. Med udgangspunkt i dette behov har man derfor ikke blot formuleret en egentlig definition, men også udviklet et konkret sæt rammer for, hvordan man i praksis vurderer kvalitet forskellige steder i værdikæden.

Som en del af den nye undersøgelse har man identificeret og undersøgt både interne og eksterne faktorer og parametre, som påvirker sorterings- og genanvendelsesanlæggene og dermed også både kvalitet, mængde og den endelige behandlingsform for affaldet:

-       Sammensætningen og kvaliteten af input-materialet

-       Tabsrater og kryds-kontaminering i hvert enkelt procesled

-       Udstyr, processer og teknologi

-       Ledelse af anlæg

-       Produkt- og industristandarder

-       Kommercielle og lovgivningsmæssige barrierer

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i emballager fra husholdningerne, herunder glas-, papir- og plast-fraktionerne, men samtidig med et mål om at gøre definitionen generisk således, at den også kan anvendes på andre fraktioner.

Kvalitet understøtter den cirkulære økonomi

Helt konkret har analysen resulteret i en definition af kvalitet i genanvendelsen med følgende ordlyd: “the extent to which, through the recycling chain, the distinct characteristics of the material used within products are preserved or recovered to maximise their potential to be used as secondary raw materials in the circular economy”.

Eller, frit oversat til dansk: ”Kvalitet er en betegnelse for, i hvilket omfang de forskellige egenskaber ved det materiale, der anvendes i produkterne i genanvendelseskæden, bevares eller genvindes med henblik på at maksimere potentialet for at blive brugt som sekundære råvarer i den cirkulære økonomi.”

Netop for at gøre definitionen operationel er den baseret på materialets praktiske anvendelighed i den cirkulære økonomi og på let identificerbare egenskaber ved de enkelte materialer. Disse omtalte egenskaber varierer alt afhængig af materialet, men kan eksempelvis omfatte materialets egnethed til fødevarekontakt, strukturelle egenskaber (dvs. ensartethed og viskositet), klarhed og farve, form og lugt.

I praksis kunne forfatterne bag den nye undersøgelse erfare, at genanvenderne stiler mod at oparbejde materialer, der er tilpasset de specifikationer, som kunderne til de sekundære råvarer kræver (producenterne), hvorfor kvalitet i praksis bedømmes ud fra i hvor høj grad et materiale er egnet til at blive anvendt i en specifik produktionsproces.

Man erfarede i den sammenhæng også, at denne egnethed ikke blot afhænger af et materiales fysiske egenskaber, men også af et givent anlægs økonomiske balance. Ofte er det muligt at inkorporere tiltag, der kan øge kvaliteten, men et sådant tiltag vil alt andet lige øge produktionsomkostningerne. Skal kvaliteten af en given sekundær råvare øges, skal afsætningsprisen af den sekundære råvare dermed også afspejle de øgede omkostninger.

På baggrund af ovenstående erkendelser udviklede forfatterne et konkret værktøj i form af en tabel, der på forskellige niveauer kan hjælpe til at vurdere kvaliteten af et materiale, forskellige steder i værdikæden. I rapporten er tabellen er anvendt i en række eksempler på de tre føromtalte materialegrupper papir, glas og plast.

Læs mere

Du kan læse mere i rapporten ”Quality of recycling – Towards an operational definition” her.