Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Hæderspris for genanvendelse af plast

06. november 2015
Hæderspris for genanvendelse af plast
Aage Vestergaard Larsen A/S modtog i tirsdags årets regionale pris bl.a. på baggrund af en strategisk vigtig beslutning om at investere i nyt udstyr, der kan omdanne plastaffald fra husholdninger til en ren råvare, der kan indgå i fremstilling af nye plastmaterialer.

DI Aalborgs Initiativpris gives til en mindre eller mellemstor virksomhed med maksimalt 100 ansatte, de har vist et særligt initiativ indenfor f.eks. afsætning, teknologi eller uddannelse og som dermed har skabt grundlag for vækst.

Aage Vestergaard Larsen har i løbet af det sidste års tid indviet et stort vaske- og sorteringsanlæg, der kan rengøre beskidt plast, der så kan genanvendes. Tidligere kunne virksomheden kun genanvende helt rent plastmateriale.
 
Som en gevinst ved investeringen er Aage Vestergaard Larsen A/S kommet med i flere udviklingsprojekter i hele landet. Blandt andet et i Holbæk, hvor virksomheden i samarbejde med Holbæk Forsyning og Schoeller-Plast Enterprise A/S er med i et kommunepuljeprojekt, hvor borgernes indsamlede husholdningsplast sendes til Mariager og renses og laves til genanvendelig plastgranulat i det nye anlæg. Derefter bliver det sendt retur til Schoeller-Plast Enterprise, der producerer den til dele til et nyt plastsorteringssystem, der skal anvendes af forbrugerne.

Nu er Aage Vestergaard Larsen A/S med i opløbet om den nationale initiativpris, der bliver uddelt i starten af det nye år. Sidste år tilfaldt den nationale hæder til plastvirksomheden HN Group fra Billund.

Læs mere i vidensbanken

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.