Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Guide til affaldshierarkiet

20. september 2017
Guide til affaldshierarkiet
Har du helt styr på affaldshierarkiet?
Her er en hurtig guide til at forstå hvornår noget er affald samt hvad forskellen på genanvendelse og genbrug er.

Affaldshierarkiet bruges til at determinere hvornår noget er affald, hvilken slags det er, og dermed også hvordan affaldet skal håndteres.

Før produkter når ned i affaldshierarkiet og bliver til affald, kan det ende i det led, der hedder direkte genbrug. Direkte genbrug sker før et produktet bliver til affald. Det kan eksempelvis være når man køber brugt tøj eller når produktet bliver brugt i sin oprindelige form unde nogen forbehanding. Det kan være når hele byggematerialer fra et nedrivningsprojekt anvendes i nyt byggeri - uden at det først bliver kørt til affaldshåndtering.

Hvis først noget et blevet smidt ud og dermed kategoriseret som affald, er der 4 led i affaldshierarkiet:

Øverst ligger forberedelse til genbrug. I dette led er produktet blevet kaldt affald, men i stedet for at bortskaffe det, behandles det således at det kan bruges igen. Det kan eksempelvis være boliginventar, der blot har brug for mindre reparationer, såsom lamper der mangler en ny ledning for at virke igen. Det kan også være når flasker bliver indsamlet, vasket og brugt igen i deres oprindelig form.

Hvis affaldet ikke kan genbruges, kan det måske i stedet genanvendes. Genanvendelse sker når produkter indgår i produktionen til nye produkter. Det kan være når dåser og andet metal bliver indsamlet og smeltet om til nye metalprodukter, eller når papir bliver genbrugt i produktionen af nyt papir.

Det 3. led i affaldshierarkiet er "anden nyttiggørelse af affald". Anden nyttiggørelse af affald er når produkterne bruges igen, men på en måde der ikke kan kategoriseres som genbrug eller genanvendelse.
Det kan ske når affald bliver kørt på forbrændingsanlæg og bliver omdannet til energi og varme (også kaldet "forbrænding af affaldet med energiudnyttelse"). Det kan også være når eksempelvis betonaffald bliver brugt som fyld i støjvolde eller andet anlægsarbejde (også kaldet "anden endelig materialenyttiggørelse")

Slutteligt kan affaldet blive sendt til bortskaffelse. Her har affaldet ikke længere nogen egentlig mulighed for at skabe værdi. Bortskaffelse betyder ofte deponering.

Klik her for at se Miljøstyrelsen gennemgang af affaldshierarkiet.

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.