Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Globale aktører går sammen mod plastforurening

01. oktober 2018
Globale aktører går sammen mod plastforurening
Det er blevet tid til at omsætte de gode intentioner til konkret handling. To nye globale partnerskaber mod plast i havene er netop lanceret.

Parallelt med FN’s generalforsamling, som blev afholdt i sidste uge, afholdt FN og Den Europæiske Kommission et fælles event, for at lancere FN’s nye Global Plastics Platform, som er et globalt netværk, der skal arbejde på at nedbringe de globale mængder af plastforurening. Nationer fra hele verden opfordres nu til at deltage i det nye netværk. Målet med den nye platform er, at støtte lande og byer i at forandre indgroede vaner omkring design, produktion, forbrug og bortskaffelse af plast ved at facilitere videndeling og erfaringsudveksling samt ved at skubbe på nye rammebetingelser og nyt engagement i plastdagsordenen.

Lanceringen af Global Plastics Platform kom kun to dage efter, at World Economic Forum i samarbejde med World Resources Institute lancerede partnerskabet The Global Plastic Action Partnership. Partnerskabet vil samarbejde med regeringer og aktører i kystområder, som kæmper med store affaldsmængder i havet og målet er at standse væksten i plastforurening med udgangen af 2025. Mere specifikt vil fokus være på at oversætte gode intentioner til konkret handling og vise, hvordan virksomheder, lokalsamfund og regeringer kan redesigne den globale forbrug-og-smid-væk kultur til en mere cirkulær ved bl.a. at skabe momentum for de virksomheder, entreprenører, forskere og organisationer, som arbejder hårdt, men ofte ubemærket, på, at udrydde plastforurening.

Partnerskabet sætter i første omgang ind i Indonesien, og vil præsentere to yderligere samarbejdsnationer i løbet af de kommende måneder. Partnerskabet forventer, at deres indsats vil resultere i konkrete og investeringsrelevante løsninger, der er implementeret med udgangen af 2020, som så herefter skal være klar til at implementere i andre lande.

The Global Plastic Action Partnership er etableret og finansieret af de canadiske og britiske regeringer såvel som en række store virksomheder, herunder The Coca-Cola Company og PesiCo Foundation.

 

Læs mere:
Du kan læse FN’s pressemeddelelse om den nye Global Plastics Platform her

Du kan læse World Economic Forums pressemeddelelse om The Global Plastic Action Partnership her

 

 

Læs mere i vidensbanken

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.