Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Genanvendelse med høj kvalitet skal placeres i hjertet af den cirkulære økonomi

27. august 2015
Genanvendelse med høj kvalitet skal placeres i hjertet af den cirkulære økonomi
Genanvendelse med høj kvalitet skal placeres i hjertet af den cirkulære økonomi.
Dette peger en ny engelsk ressourceforening ”Ressource Association” på i deres høringssvar til Kommissionen, som netop har afsluttet høring vedrørende cirkulær økonomi. Foreningen består af aktører fra genanvendelses- og oparbejdningsindustrien i England. Foreningen giver i deres høringssvar en række bud på, hvordan Europa bliver mere konkurrencedygtig, kan forbedre ressourceeffektiviteten samt skabe flere lokale jobmuligheder.

Opsummerende mener foreningen, at der er brug for:

- Bindende krav til kildesortering af genanvendelige materialer inkl. organisk affald, hvilket vil føre til en reduktion af forurening i de genanvendelige materialer samt skabe nye jobs.

- Genanvendelsesprocenter skal reflektere reel genanvendelse, med det formål, at forbedre sporbarheden og gennemsigtigheden.

- Bedre håndhævelse af transportreglerne.

- Guidelines for acceptable niveauer af forurening af genanvendte materialer, som værende vigtigt for skabelsen af en lige konkurrence.

-  Genanvendelsesmål skal være ambitiøse og langsigtede for at skabe den nødvendige interesse fra investorer.

- Udfasning/forbud af genanvendeligt affald til deponerings- og forbrændingsanlæg.

- En stimulering af efterspørgslen og tilgængeligheden af EU-støttemidler er nødvendig for at udvikle eco-design, skabe efterspørgslen efter sekundærer råvarer og tiltrække investeringer til genbrug og genanvendelsesinfrastruktur.
 
Vedrørende deres punkt om kildesortering peger foreningen på, at i England oplever man store omkostninger med forurening af de genanvendelige materialer. De peger på, at det er vigtigt, at der er bindende krav til kildesortering af det organiske affald, og at dette ikke bør blandes med papir, plastik, metal og glas, da disse skal håndteres i et separat system. Adskiller man det våde fra det tørre affald, vil der være en langt højere kvalitet i genanvendelsen. Foreningen henviser til en guideline for kvalitet i genanvendelse, som er tilgængelig online. De mener i øvrigt, at det er vigtigt for borgerne at opnå adgang til mere gennemsigtig information om hvad der rent faktisk sker med affaldet efter det har forladt hustanden.

Angående deres punkt om reel genanvendelse mener foreningen, at reel genanvendelse skal sigte mod at materialet kan oparbejdes og genanvendes i et tilsvarende produkt som det kom fra. De mener derfor, at genanvendelsen skal måles ved det punkt, hvor fx papiret sendes ind til papirmøllen. Foreningen støtter dermed den tidligere Kommissions forslag om at harmonisere beregningsmetoden til at være ”vægten af det affald som slutteligt sendes til en genanvendelsesproces”, men foreningen mener dog, at denne formulering bør konkretiseres, da det er vigtigt, at alle tolker reglerne ens.

Under punktet om udfasning af forbrænding af genanvendeligt affald peger foreningen på, at det vigtigt, at forbuddet om deponering ikke fører til udvidet skift til forbrænding, da dette kan føre til en ny lock-in-situation, og dermed underminere incitamentet til øget sortering. Det er efter foreningens mening vigtigt at beskytte det udviklingsrum, som er nødvendigt for øget genanvendelse, og dermed ikke få fyldt dette rum op med forbrændingskapacitet. Foreningen mener derudover, at forbrænding med energiudnyttelse spiller en væsentlig rolle i vores ressourceudnyttelsesmix men, at det er nødvendigt med en styring mod den rigtige kapacitet, og dette skal ske i et langsigtet strategisk perspektiv mod en cirkulær økonomi. Forbrænding med energiudnyttelse menes at spille en væsentlig rolle i de næste 10-20 år, hvis blot kapaciteten er indrettet, så den ikke står i vejen for udviklingen i genanvendelsen.

Se hele positionspapiret her på foreningens hjemmeside

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.