Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Genanvendelse af plastaffald i Norden kan forbedres

24. marts 2015
Genanvendelse af plastaffald i Norden kan forbedres
Nordisk Ministerråd har offentliggjort nye rapporter og vejledninger om, hvordan en større andel af især emballageplasten kan sorteres ud og genanvendes. Der er nemlig behov for en øget indsats for at reducere miljøbelastningen af plastaffald. I de nordiske lande smider husholdningerne f.eks. årligt 700.000 tons plastaffald ud, hvoraf størstedelen er emballageplast. Denne plast bliver enten forbrændt eller deponeret.

Alle plastrapporterne peger på, at hvis genanvendelsen af plastaffald skal øges, så skal hele værdikæden inddrages. Genanvendelsen af plastaffald skal tænkes ind helt fra starten, når producenten designer deres plastprodukt. Forbrugerne skal inddrages i sorteringen af plastaffaldet og indsamlings- og sorteringsordninger skal gøres bedre og mere effektiv.

Genbrugspladserne
Undersøgelserne viser bl.a., at genbrugspladserne spiller en vigtig rolle i indsamlingen af plastaffald til genanvendelse. Flere og flere forskellige typer plastaffald indsamles her. Derfor er der udarbejdet en vejledning til genbrugspladser, som kan hjælpe pladserne med at optimere sorteringen af plastaffald med hensyn til større mængder, bedre kvalitet, undgå farlige stoffer mv. så økonomien og den miljømæssige effekt i indsamling og sortering forbedres.

Husholdningerne
Der er tilsvarende udarbejdet en vejledning i, hvordan indsamlingen af plastaffald fra husholdningerne i Norden kan forbedres. Selvom der er forskelle fra land til land, så har ordningerne dog det tilfældes, at det bliver lettere for borgerne at sortere og aflevere plastaffaldet. De mest effektive ordninger vurderes dog til at være henteordninger.

Samlet set består Nordisk ministerråd rapportsamling for plast af følgende rapporter:
- Policy brief - Nordic improvements in collection and recycling of plastic waste
- Guidelines to increased collection of plastic packaging waste from households
- Increased collection of plastic packaging waste from households: Background information
- Guideline - plastic sorting at recycling centres

Find de nordiske rapporter om plast her

WEEE
En affaldsfraktion, som også genererer en del plastaffald er elektrisk og elektronisk affald, som Nordisk Ministerråd har kigget nærmere på.

Se DAKOFA’s nyhed om de nordiske rapporter om WEEE her

 

 

Læs mere i vidensbanken

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.