Arrangement: Gå-hjem møde for unge i den danske affalds- og ressourcesektor (København)

Gå-hjem møde for unge i den danske affalds- og ressourcesektor (København)
Mødet afholdes d. 24. oktober 2017, kl. 16.00-17.30 i DAKOFAs lokaler, Vesterbrogade 149, bygning 8, 4 sal, 1620. København V.

Er du ung og en del af den danske affalds- og ressourcesektor? Og mangler du et netværk, hvor du kan mødes med ligesindede? DAKOFA inviterer til gå-hjem møde, hvor du kan være med til at sætte retningen for et kommende netværk for yngre medarbejdere med interesse for affald og ressorucer. Vi glæder os til at se dig!

DAKOFA går med tanker om at oprette et netværk for unge i affalds- og ressourcesektoren. Netværket skal være åbent for alle på 35 år eller derunder, der er ansat i én af DAKOFAs medlemsvirksomheder eller -organisationer, samt for studerende med interesse for eller tilknytning til sektoren. Formålet med at oprette et netværk for unge er først og fremmest at tilbyde et bredt netværk, hvis man er ung eller ny inden for sektoren. Samtidig skal netværket være et rum, hvor man kan tale ”frit” om emner, som der nødvendigvis ikke er plads til i hverdagen på arbejdspladsen, men som er i de unges interesse. Slutteligt skal netværket være med til at gøre det attraktivt at være en del af den danske affalds- og ressourcesektor i fremtiden og samtidig være et attraktivt forum for studerende med interesse for affalds- og ressourcespørgsmål, som gerne vil ”have en fod indenfor” i sektoren.

Men vi har brug for at høre fra dig! Hvordan kan netværket blive værdifuldt for dig? Hvad skal vi mødes om, og hvordan skal vi mødes? Skal vi tale visionært om cirkulær økonomi i 2050 eller skal vi høre om historien bag den danske affaldssektor, som den ser ud i dag? Skal vi på virksomhedsbesøg hos hinanden? Der er masser af muligheder, men vi har brug for indspark fra dig, for at komme videre!

Vi håber derfor at se dig til gå-hjem møde enten den 24. oktober i København eller den 26. oktober i Aarhus. Begge møder fra klokken 16-17.30.

Mens du venter, kan du læse et udkast til kommissoriet for netværket i højre bjælke her på siden, som vi vil tale om på mødet.

Spørgsmål sendes til Marit Vedelsdal på msv@dakofa.dk

Hvornår

24. oktober 2017
kl. 16.00 - 17.30

Hvor

DAKOFAs mødelokale
Vesterbrogade 149, bygning 8, 4. sal1620 København V

Deltagergebyr

Gratis
DKK 0,00

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.