Kursus: Funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen - Modul II

Funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen - Modul II
DAKOFA og Public Funk afholder kursus om kommunikation i affaldsplanlægningen. Modul II afholdes 8.-9. november 2016, dag 1- kl. 10.00-17.00 og dag 2 kl. 09.00-16.00 i B!NGS, lokale 105, Vesterbrogade 149, 1620 København V.

Funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen

Et kursus på tre moduler om, hvordan du får kommunikation om affald og genanvendelse til at fungere og sikre medinddragelse.

Baggrund

50 % genanvendelse i 2022 kræver nye mål og handlinger. For at I kan nå målene, skal så mange borgere som muligt sortere mest muligt. Kommunikationen vil her gøre en afgørende forskel. Hvordan håndterer du bedst kommunikationen som miljøplanlægger, koordinator, projektleder eller sagsbehandler? Det finder vi i fællesskab frem til på kurset Funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen. Kurset er udviklet af Public Funk i samarbejde med DAKOFA, og er tidligere afholdt med stor succes.

Formål

Formålet med kurset er at gøre dig i stand til at være den, der sætter i gang og har overblikket, når I skal ændre processer og opbygge gode relationer og funktionel kommunikation på affaldsområdet. Du får redskaber til at inddrage borgerne i sorteringsfællesskabet, give politikerne ejerskab og gøre skraldemændene til ambassadører. Du har blikket rettet både internt og eksternt. Du bliver derfor den, der kan involvere såvel kolleger som samarbejdspartnere i den funktionelle kommunikation. 

Mål med kurset

➔ Du tilegner dig ny viden om og forståelse for processer, relationer og kommunikation.
➔ Du får inspiration og erfaringer fra erfarne eksperter på området.
➔ Du omsætter viden og metoder fra kurset til din egen organisation og hverdag.
➔ Du får redskaber til selv at begynde en forandringsproces i din egen organisation/kommune med udgangspunkt i Ressourceplanen.
➔ Du får konkrete bud på, hvordan du kommer igang med at udvikle og få tænkt borgerinddragelse, medier, presse og politikere ind i den helhed, der hedder: Kommunikation.

Kurset henvender sig særligt til

Dig, der arbejder med affaldsplanlægning strategisk, taktisk og/eller operationelt. Kurset kræver ikke særlige forudsætninger. Alle kan være med.

KURSUS INDHOLD

Modul I: Involver gennem samarbejde

Hvordan håndterer du konflikter?
Hvordan arbejder du konkret med det fællesskabende øjeblik?
Hvordan arbejder du med dominerende og alternative fortællinger?
Hvad tricker dig, borgeren, din chef og politikeren?
Hvordan laver du et sorteringsfællesskab?
Dagens surprice

Modul II: Planlæg din kommunikation

Hvilke medier skal du vælge, og hvad kan de?
Virker din kommunikation?
Årshjul og indholdsplaner for sociale medier
Digitale platforme: Apps og hjemmesider
Cool design og lækkert sprog: Retorik, indhold og udtryk
Nudging - hvad fortæller din skraldespand?
Til tasterne - øv dig i at skrive
Se eksempler og bliv inspireret til din egen værktøjskasse
Dagens surprice

Modul III: Funktionel kommunikation

Målgrupper: Helårsboliger, etagebyggerier og sommerhuse
Borgerne i sorteringsfællesskabet: Hvem er de, og hvordan kommunikerer du til dem?
På dansk, skraldespansk eller… ?
Fakta & Myter - hvordan de bliver myterne skabt, vedligeholdt og aflivet?
Krisekommunikation
PR - dyrk de betydningsfulde relationer
Rule following og sense making, need to know og nice to know.
Dagens surprice
Opsamling: 10 gode råd/regler for funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen

Form

I undervisningen veksler vi mellem korte teoretiske oplæg, arbejde i mindre grupper og træning i metoder og værktøjer. I grupperne formulerer I en opgave, der tager udgangspunkt i jeres egen hverdag.

Ramme

Kurset består af tre moduler á 2 dage.

Dag 1: Kl. 10.00 - 17.00
Dag 2: Kl. 09.00 - 16.00

Vi opfordrer grupperne til at mødes én gang mellem hvert modul.

Pris

Pris pr. modul pr. deltager: 6.000 kr. (ekskl. moms) inkl. materialer og forplejning.

Du får samlerabat på 3.000 kr. ved tilmelding til alle tre moduler. Det er muligt at tage enkelte moduler.

Datoer

Kursus i København

Modul I: 6. - 7. oktober 2016

Modul II: 8. - 9. november 2016

Modul III: 24. - 25. januar 2017

Underviserne

Underviserne har mange års erfaring med kommunikation om affald og genanvendelse, retorik og budskaber, der gør en forskel samt om fællesskaber og inddragende processer.

Jens Kristian Pedersen
Fællesskabende konsulent og medstifter af Public Funk

Mette Bernt
Fællesskabende kommunikationsrådgiver og tekstforfatter i Public Funk

Mads Martinussen

Fællesskabende konsulent og medstifter af Public Funk

Hvornår

Start: 08. november 2016 - kl. 10.00
Slut: 09. november 2016 - kl. 16.00

Hvor

B!NGS, lokale 105
Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. sal1620 København V.

Deltagergebyr

Pris medlemmer, ekskl. moms
DKK 6.000,00
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
DKK 6.000,00

Framelding

Tilmelding er bindende efter
25. oktober 2016

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.