Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Kursus: Funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen - Modul I

Funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen - Modul I

DAKOFA og Public Funk afholder kursus om funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen. Kurset består at 3 moduler. Modul 1 afholdes 10.-11. oktober 2018. 1. dag fra kl. 10.00-17.00 og 2. dag fra kl. 09.00-16.00.

Baggrund
Arbejdet med den nye generation af affaldsplaner er søsat og der er madspild, cirkulær økonomi og affald til genanvendelse på dagsordenen. Hvordan og hvornår skal du kommunikere med hvem om hvad? Bliv skarp på, hvordan du bedst håndterer kommunikation på kurset Funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen. Kurset er udviklet af Public Funk i samarbejde med DAKOFA, og er tidligere afholdt med stor succes.

Formål
Formålet med kurset er at gøre dig i stand til at være den, der sætter i gang og har overblikket, når I skal ændre processer og opbygge gode relationer og funktionel kommunikation på affaldsområdet. Du får redskaber til at inddrage borgerne i sorteringsfællesskabet, give politikerne ejerskab og gøre skraldemændene til ambassadører. Du har blikket rettet både internt og eksternt. Du bliver derfor den, der kan involvere såvel kolleger som samarbejdspartnere i den funktionelle kommunikation.

Mål med kurset

  • Du tilegner dig ny viden om og forståelse for processer, relationer og kommunikation.
  • Du får inspiration og erfaringer fra erfarne eksperter på området.
  • Du omsætter viden og metoder til din egen organisation og hverdag gennem praktiske øvelser
  • Du får redskaber til selv at begynde en forandringsproces i din egen organisation/kommune med udgangspunkt i Ressourceplanen.
  • Du får konkrete bud på, hvordan du kommer igang med at udvikle og få tænkt borgerinddragelse, medier, presse og politikere ind i den helhed, der hedder: Kommunikation.
  • Du får lejlighed til at erfaringsudveksle med kollegaer inden for affaldsbranchen

Kurset henvender sig særligt til dig, der arbejder med affaldsplanlægning strategisk, taktisk og/eller operationelt. Kurset kræver ikke særlige forudsætninger. Alle kan være med.

KURSUS INDHOLD

Modul I: Involver gennem samarbejde

  • Lær at arbejde med fællesskabelse, samskabelse og borgerinddragelse
  • Se og udnyt potentialet i de dominerende og alternative fortællinger
  • Bliv god til at stå i konflikter
  • Få redskaber til at være vært for et godt samarbejde og et effektivt sorteringsfællesskab

Modul II: Funktionel kommunikation

  • Udforsk hvordan du kombinerer budskaber og medier bedst med arenaer for kommunikation
  • Få styr på borgerne i sorteringsfællesskabet: Hvem er de - og findes der virkelig arketyper?
  • Lær at tackle Fakta vs Myter
  • Få redskaber fra bl.a. retorikken til at skabe cool design og lækkert sprog
  • Lær at arbejde med rule following og sense making, need to know og nice to know
  • Få eksempler på kommunikation til helårsboliger, etagebyggerier og sommerhuse og bliv inspireret til din egen værktøjskasse

Modul III: Planlæg din kommunikation

  • Bliv bedre til at agere i det, du ikke kan styre: Om at bruge sin fornemmelse
  • Skab strategi på baggrund af analyse - lær at bruge SUMO-modellen
  • Få redskaber til at prioritere de vigtigste indsatser, når både affaldsplan, madspild, cirkulær økonomi og genanvendelse er en del af din hverdag
  • Få styr på den funktionelle kommunikationsstrategi
  • Planlæg i praksis: Årshjul og indholdsplaner med afsæt i arenaerne
  • Skab og dyrk de betydningsfulde relationer gennem PR og sociale medier
  • Giv dit bidrag til 10 gode regler for funktionel kommunikation i affaldsplanlægningen

Form
I undervisningen veksler vi mellem korte teoretiske oplæg, arbejde i mindre grupper og træning i metoder og værktøjer.

Ramme
Kurset består af tre moduler á 2 dage.

Dag 1: Kl. 10.00 - 17.00
Dag 2: Kl. 09.00 - 16.00

Pris
Kursusprisen er 6.000 kr. for DAKOFA-medlemmer og 8.000 kr. for ikke-medlemmer for 1 modul. Hvis man tager alle 3 moduler er prisen 15.000 kr. for DAKOFA-medlemmer og 21.000 kr. for ikke-medlemmer.

Datoer
Modul I: 10. - 11. oktober 2018
Modul II: 5. - 6 december 2018
Modul III: 22. - 23. januar 2019

Underviserne
Underviserne har mange års erfaring med kommunikation om affald og genanvendelse, retorik og budskaber, der gør en forskel samt om fællesskaber og inddragende processer.

Jens Kristian Pedersen, Fællesskabende konsulent og medstifter af Public Funk

Jeg har arbejdet med affald og genanvendelse i hele min karriere. Jeg var med til at skabe Danmarks første Affaldshåndbog i begyndelsen af 90’erne og de første piktogrammer til de dengang små og ubemandede genbrugspladser med hele 6 fraktioner! Jeg har tilrettelagt strategier og kampagner om affald og genanvendelse eller andre miljøemner for flere end 100 kommuner, forsyningsselskaber og for Miljøstyrelsen. Jeg har undervist i mere end 20 år. Jeg er mangeårigt medlem af DAKOFAs netværk for kommunikation.

Mette Bernt, Kommunikationsrådgiver, tekstforfatter og projektleder i Public Funk

Kommunikation om affald, sortering og genanvendelse har gennem flere år fyldt det meste af min arbejdsdag. I fællesskab med en række kommuner har jeg udarbejdet kommunikationsstrategier, skrevet tekster og stået for projektledelsen på løsninger, der har gjort det nemmere for mange borgere at sortere mere. Jeg er optaget af det, der virker: Det aktive sprog, den gode fortælling, og hvordan vi med ord, medier og events kan få mennesker til at flytte sig - så de fx begynder at sortere mere. Og så synes jeg bare, det er smart at genanvende ressourcerne i vores affald.

Samarbejdspartnere

Hvornår

Start: 10. oktober 2018 - kl. 10.00
Slut: 11. oktober 2018 - kl. 16.00

Hvor

DAKOFAs lokaler
Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. sal1620 København V

Deltagergebyr

Pris medlemmer, ekskl. moms
DKK 6.000,00
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
DKK 8.000,00
Pris medlemmer, ekskl. moms (alle 3 moduler)
DKK 15.000,00
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms (alle 3 moduler)
DKK 21.000,00

Framelding

Tilmelding er bindende efter
26. september 2018
Se deltagere
Del denne side