Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Fuld udbredelse af madaffaldsindsamling i VF-kommunerne

29. august 2022
Fuld udbredelse af madaffaldsindsamling i VF-kommunerne
Alle Vestforbrændings 19 interessentkommuner indsamler nu madaffald fra sine borgere. Det har resulteret i rekordhøje mængder indsamlet madaffald i juni måned med mere end 3.200 tons.

De seneste ti år er Vestforbrændings indsamlede mængder madaffald tredoblet og i år forventer selskabet dermed at ramme en samlet mængde på ca. 35.000 tons mod 30.500 tons i 2021. Det sker efter de sidste to kommuner – Gentofte og Glostrup – er begyndt at indsamle madaffald fra maj 2022.

”Med tilslutningen fra de sidste to kommuner er vi nået en vigtig milepæl i et langt træk, der startede for knap 10 år siden, hvor Vestforbrændings bestyrelse valgte madaffald som en af de vigtigste fraktioner i at indfri de politisk fastsatte mål for indsamling af husholdningsaffald”, fortæller områdechef for genbrug og genanvendelse på Vestforbrænding Yvonne Amskov.

Ifølge Yvonne Amskov vil interessentkommunerne i de kommende år fortsat arbejde med at udbrede indsamling af madaffald og andre fraktioner til de sidste boligforeninger, institutioner, sommerhuse osv. Samtidig ligger der i følge områdechefen en stor kommunikationsopgave i at gøre borgerne endnu bedre til at frasortere madaffald.

Det indsamlede madaffald køres til Gemidan i Egedal Kommune, som frasorterer plast og andet uorganisk materiale, inden det sendes til bioforgasning hos Solrød Biogas.

Du kan læse pressemeddelelsen fra Vestforbrændingen ved at trykke hér.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.