Nyhed: Forsøg med udsortering af madaffald gav også mindre papir i restaffaldet

Favrskov forsyning undersøgte i 2016, hvordan det gik med udsortering af papir, pap, glas, metal og hård plast, siden alle husstandene i kommune fik en todelt beholder til de genanvendelige materialer (papir/pap henholdsvis glas/metal/hård plast i hvert rum). I samme forsøg blev landsbyen Voldum blev valgt som forsøgsområde mht. at indføre kildesortering af organisk dagrenovation (madaffald) i kommunen. Afrapportering af forsøget fokuserer især på, hvordan det er lykkedes med at indføre kildesortering af madaffald, samt på indhold af genanvendelige materialer i restaffaldet. Forsøget er gennemført med støtte fra Miljøstyrelsens kommunepulje.  

Generelt indeholder restaffaldet stadig ca. ¼ genanvendelige materialer (madaffald ikke medregnet), og det blev konkluderet, at der stadigvæk var basis for at forbedre kildesorteringen. Men det viste sig, at papirindholdet i restaffaldet hos landsbyens husstande faldt med 1/3 efter at der var indført kildesortering af madaffald.

I forsøget med kildesortering af madaffald blev forskellige muligheder for indendørs og udendørs materiel undersøgt. Renheden af det udsorterede madaffald og tilfredsheden med ordningen blev også undersøgt. Forsøgsresultaterne blev opsummeret således:

• Det voldte ikke borgerne særligt store problemer at frasortere det organiske affald, men det skal være nemt at sortere og ikke stilles indviklede sorteringskrav. Det tager tid at nå en høj sorteringsgrad, og der skal ændres vaner.  Det er muligt at opnå en god renhed af det udsorterede madaffald. 

• Det er muligt at informere i et omfang, hvor borgere føler sig rustet til opgaven, og information inden et nyt tiltag er vigtig for motivationen. Information undervejs i et nyt tiltag er vigtig for såvel kvaliteten som fastholdelse af motivationen, og det vil være mest hensigtsmæssigt at bruge flest ressourcer på information under selve forsøget. Forskellige kommunikationsformer-/kanaler skal bruges, så man sikrer sig, at alle målgrupper rammes. 

• Den omdelte køkkenspand er ok, hvis størrelsen tilpasses den valgte pose eller omvendt. Borgerne foretrak bioposer frem for papirposer, hvis bioposerne var kraftige nok. Poserne skal kunne lukkes ordentligt, inden affaldet smides ud i beholderen. Over halvdelen af borgerne brugte mellem 4 og 10 poser på en uge.  

• Præferencerne i forhold til udendørs beholder er ikke entydige, men hvis man ser plastbeholdere under et, foretrækkes disse. Volumenet på 140 l pr. husstand pr. 14 dage er for meget. Der skal planlægges vask af plastbeholdere (mindst to gange årligt). Fluelarver er den største hindring i forhold til velvilje over for sortering af madaffald, og det er ønskværdigt med ugentlig tømning om sommeren

I konklusionerne fra forsøget nævner Favrskov Forsyning også, at fællesløsninger kan give store udfordringer, da det er svært at skabe følelsen af ejerskab for løsningen. Desuden nævnes, at forbehandlingsanlæggets behandlingsmetode er vigtig for valg af (indendørs) pose, og hvis poserne frasorteres og brændes, er der intet argument for at vælge poser af biologisk materiale. Disse forhold - og flere andre - belyses nærmere på DAKOFAs konference den 9. maj om genanvendelse af organisk dagrenovation.

Rapporten ’Kortlægning af husholdningsaffald samt forsøgsordning for indsamling af organisk affald’ fra Favrskov Forsyning kan hentes her 

Program for DAKOFA konferencen ’Genanvendelse af organisk dagrenovation - indsamling, sortering, kvalitet, og køretøjer’ den 9. maj 2017 kan findes her