Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Forslag fra EU-kommissionen til kriterier for ”HP 14 Økotoksisk”

04. oktober 2016
Forslag fra EU-kommissionen til kriterier for ”HP 14 Økotoksisk”
EU kommissionen har sendt et udkast til kriterier for fareegenskaben ”HP 14 Økotoksisk” i høring hos medlemsstaterne. Hvis forslaget vedtages skal fareegenskaben anvendes ved klassificering af farligt affald.

Sammenfattende betyder forslaget, at fareegenskaberne under HP 14 Økotoksisk tillægges følgende koncentrationsgrænser:

Aquatic Acute 1,    H400 : 25%
Aquatic Cronic 1,   H410: 0,25%
Aquatic Cronic 2,   H411: 2,5%  
Aquatic Cronic 3,   H412: 25%
Aquatic Cronic 4,   H413: 25%
Ozone 1,               H420: 0,1%

Forslaget omfatter 
Affald, som opfylder en eller flere af følgende forhold, skal klassificeres som farligt affald med fareegenskaben HP 14:

  • Affald, som indeholder et stof klassificeret med koden H 420 (ozonnedbrydende), og koncentrationen er lig eller overstiger 0,1%
  • Affald, som indeholder en eller flere stoffer klassificeret med koden H400 (Aquatic Acute 1), og summen af disse stoffer er lig eller overstiger koncentrationsgrænsen på 25%. Der skal anvendes en afskæringsværdi på 0,1%, hvilket betyder, at hvis koncentrationen af det enkelte stof er mindre end 0,1% skal disse ikke medregnes under summering.
  • Affald, som indeholde et eller flere stoffer klassificeret med koderne H410, H411 eller H412 (Aquatic Chronic 1, 2, 3), og hvis sum af koncentrationer af stoffer klassificeret som H410 gange en faktor 100 plus sum af koncentrationer af stoffer klassificeret som H411 gange en faktor 10 plus sum af koncentrationer af stoffer klassificeret som H412 er lig med eller overstiger 25%. Der skal anvendes følgende afskæringsværdier 0,1% for H410 og 1% for H411 og H412
  • Affald som indeholder et eller flere stoffer klassificeret med koderne H 410, H411, H412 eller H413 og summen af koncentrationerne af alle stofferne klassificeret med disse koder er lig med eller overstiger 25%. Der skal anvendes følgende afskæringsværdier 0,1% for H410 og 1% for H411, H412 og H413

Forslaget fra kommissionen forventes at blive sendt i høring i miljø-specialudvalget fra d. 6. til d. 12. oktober 2016. Medlemslandene skal herefter stemmes om forslaget på et møde i Bruxelles d. 25. oktober. Vedtages forslaget vil medlemslandene inden for en given tidsfrist skulle implementere forslaget i national lovgivning.

Læs det fremsendte forslag fra EU kommissionen her.

Se uddybende forklaring til forslaget fra Kommissionen her

Det fremgår af et rammenotat til EU Miljøspecialudvalget, at den danske Regering agter at støtte forslaget. Se rammenotatet her. 

Indtil forslaget er vedtaget og implementeret

Indtil forslaget er vedtaget og implementeret i dansk lovgivning er det fortsat Miljøstyrelsens anbefaling, at det er op til kommunerne at afgøre, om de vil tillægge fareegenskaben HP 14 betydning ved klassificering af farligt affald, og i givet fald hvordan.

Ved tilpasningen af reglerne for klassificering af farligt affald til CLP-forordningen blev der i første omgang ikke fastlagt metode og koncentrationsgrænser for HP 14. Dette rådes der nu bod på med det fremsendte forslag.

Besøg også DAKOFAs vidensbank om farligt affald. Her finder du blandt andet vejledningen om klassificering af farligt affald på 5 min.     

Læs mere i vidensbanken

Farligt Affald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.