Nyhed: Første opgørelse af eksporten fra den danske affalds- og ressourcesektor

En ny projektrapport fra Miljøstyrelsen opgør den danske eksport fra affald- og ressourcesektoren og kommer med forslag til, hvordan der kan opstilles en transparent metodik hertil. Projektet er sat i gang i forlængelse af Miljø- og Fødevareministeriets eksportstrategi og udført i samarbejde mellem Econet og DAKOFAs sekretariat.

Der eksisterer ikke en definition for hvilke varer og løsninger, der kan henføres til affalds- og ressourcesektoren. Derfor er der først foretaget en afgrænsning af sektoren, og derefter er det beskrevet hvilke varer og løsninger, der er karakteristiske for sektoren og som skal medtages i opgørelsen af affalds- og ressourcesektoren. Da statistikken er varekodebaseret, indgår der ikke en opgørelse af rådgivnings- og tjenesteydelser, fordi der ikke findes varekoder for sådanne ydelser.

Varekoderne anvendes af virksomheder ved indberetning til Skat og Danmarks Statistik om forhold vedrørende import, eksport og produktion (værdi og evt. mængde). Der findes ca. 10.000 forskellige varekoder, der er fastlagt og løbende revideres i internationalt regi. Hver varekode er beskrevet i en ’varetekst’ som kan være relativ konkret eller mere diffus.

Eksporten af affald

Værdien af eksport af affald baseres på i alt 145 varekoder, som klart kan henføres til affalds- og ressourcesektoren. Denne eksport er ret præcist beregnet til at udgøre 4,7 mia. kr. i 2015. Det meste er eksport af metalaffald, mens papir- og papaffald udgør ca. 10 %. Affaldet sælges primært til lande i EU, men ca. 1/4 afsættes til lande udenfor EU. Tyskland er langt den største køber af dansk affald, Sverige er den næststørste og Holland tredjestørst.

Metoder til beregning af eksport af teknologivarer (et afsnit for særligt interesserede - ellers spring til næste afsnit)

Eksporten af teknologivarer vedrører behandling af genanvendelige (affalds-)materialer. Der er taget kontakt til fageksperter inden for forbrænding, bioforgasning, deponering og sorteringsteknologi for at afdække, hvilket materiel/udstyr (varekoder) affalds- og ressourcesektoren efterspørger. Fageksperterne er blevet også bedt om at nævne de fire-fem væsentligste aktører på sit fagområde som ”repræsentative eksponenter” for sektoren. Branchekoderne for de ’repræsentative eksponenter’ blev så fundet ved opslag i Det Centrale Virksomhedsregister, og der foretaget et udtræk fra Danmarks Statistik indeholdende alle varekoder anvendt af virksomhederne indenfor de fundne branchekoder. Det vil sige, at listen med de varekoder, som de ’repræsentative eksponenter’ benytter, blev suppleret med andre sektor-relevante varekoder, som anvendes af andre virksomheder fra de samme brancher. Endelig blev tekstbeskrivelser for samtlige varekoder i Danmarks Statistik gennemgået, og der blev tilføjet sektorrelevante varekoder, som ikke hidtil har været anvendt af virksomhederne inden for de brancher, der definerer sektoren. I alt indgår 157 varekoder til at definere teknologivarer (materialer/udstyr/teknologier) i affaldssektoren.

Herefter anvendes først en meget konservativ metode til at beregne eksportværdien af teknologivarer, hvor fageksperterne vurderer, hvilken andel af hver af de valgte varekoder, som kan henføres til affalds- og ressourcesektoren, eller om varen også benyttes af andre sektorer. Fremgangsmåden giver et konservativ skøn af den beregnede eksportværdi, fordi valget af varekoder er meget restriktivt, og fordi eksperterne har anlagt et ’forsigtighedsprincip’ og vurderet en meget lav andel af langt de fleste varekoder som henhørende under affalds- og ressourcesektoren.

Der er også gennemført beregninger, som ikke baseres på individuelle (fag-)skøn over varekode-andelen, der kan henføres til affalds- og ressourcesektoren. Her er det undersøgt, hvilke varekoder brancherne tilhørende affalds- og ressourcesektoren har benyttet, og hvor mange gange disse koder er anvendt af virksomheder henholdsvis indenfor og udenfor sektoren. Det antages, at jo færre gange en varekode er benyttet (dvs. kun få brancher benytter den givne varekode i eksportsammenhæng) desto mere unik er varekoden, og sammenhængen mellem branche og varekoden er derfor mere entydig.

Dette rationale er anvendt til at beregne en ’sektorintensitet’ for hver varekode, hvor ’antal anvendelser af varekoden i sektoren’ er divideret med ’antal anvendelse af varekoden i hele fremstillingsbranchen og evt. inkl. engroshandlen’. Der sammenlignes kun med antallet af varekoder for industriprodukter fra fremstillingsbranchen og engroshandlen (fx indgår varekoder for nærings- og nydelsesmidler ikke). Hvis sektorintensiteten for en varekode nærmer sig ’1’ kan det tages som et udtryk for, at varekoden anvendes hyppigere i brancherne indenfor affalds- og ressourcesektoren end i de øvrige branchegrupper og dermed er væsentlig for at forklare affalds- og ressourcesektorens eksport.

Eksporten af teknologivarer

Den konservative metoder beskrevet først, hvor der udelukkende indgår individuelle ekspertskøn, beregner sektorens eksport af teknologivarer til en værdi på 2,0 mia. kr i 2015. Hvis der alene anvendes faktiske eksportværdier, der reduceres med de specifikke ’intensitetsfaktorer’, så fås en eksportværdi for sektorens teknologivarer i 2015 på 4,4 mia. kr. og 9,1 mia. kr. (laveste beløb hvis sektoren sammenlignes med industriprodukter fra fremstillingsbranchen og engroshandlen under et). Ved forskellige kombinationer af de to metoder (ekspertskøn og intensitetsfaktorer) fås værdier på mellem 2,1 mia. kr. og 7,9 mia.kr. 

Indtil beregningsmetoden er yderligere udviklet og forfinet, anses det for en rimelig vurdering at fastsætte sektorens eksport af teknologivarer i 2015 til en værdi på ca. 4 mia. kr. Det er beregnet, at ca. 2/3 af sektorens eksport af teknologivarer går til lande i EU (inkl. Norge). De fire lande Tyskland, USA, Norge og Sverige udgør tilsammen ca. halvdelen af eksportmarkedet for teknologivarer fra den danske affalds- og ressourcesektor.

Forslag til at videreudvikle eksportstatistikken for sektoren

Svaghederne ved statistikken knytter sig særligt til definition/afgrænsning af sektoren og til anvendelse/fortolkning af teknologi-varekoder. Statistikken kan forbedres ved at gøre en særlig indsats for at identificere alle danske virksomheder, som eksporter affald og teknologivarer til affalds- og ressourcesektoren (dette arbejde fortsættes i DAKOFA-regi). Hvis disse eksporterende virksomheder også bidrager med oplysninger om deres eksportsalg fordelt på kundesegmenter, vil det være muligt at afgrænse den del, der vedrører affalds- og ressourcesektoren.

Det er også væsentligt, at virksomhederne informeres om at anvende de eksisterende varekoder korrekt (herunder bruge samme varekoder for ens type varer uanset, hvis den udvalgte varekode forekommer delvist mangelfuld/forkert) og oplyser, når varekoden ikke er dækkende eller helt mangler. En dækkende, bredt anvendelig sektorstatistik forudsætter også, at der kun er begrænset overlap (dobbelttælling) mellem forskellige sektorers opgørelser. Der er også behov for, at eksportstatistikken kommer til at omfatte flere områder indenfor affalds- og ressourcesektoren, herunder især eksport af services og rådgivning.

Endelig kan andre områder også inddrages under statistikken, herunder:  # Indtjening fra import og efterfølgende behandling af affald.  # Værdien af genanvendte materialer der indgår i eksporten af nye varer.  # Sparet import af rå- og hjælpestoffer til produktionen i Danmark ved at genanvende danske affaldsmaterialer.  # Værdien af de services som levetidsforlænger og opgraderer de solgte produkter virksomhederne.

Miljøstyrelsens rapport ”Opgørelse af den danske eksport fra affalds- og ressourcesektoren. Metodeforslag”, Miljøprojekt nr. 1928, april 2017, kan hentes her 

Se evt. her Miljøprojekt nr. 1928, april 2017 (godkendt slutrapport inden opsætning), hvis du ikke kan finde rapporten på andre måder.

Eksporten fra sektoren sættes ind i en sammenhæng i publikationen ”Vejen til øget eksport af dansk affaldsteknologi. Analyse af ønsker og potentialer i den danske affaldssektor”, Miljøstyrelsen & DAKOFA, april 2017, som kan hentes her eller her