Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Fælles strategisk energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 offentliggjort

07. juni 2018
Fælles strategisk energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 offentliggjort

I et projekt Energi på Tværs (del 2) har de 29 kommuner i hovedstadsregionen, fire nabokommuner fra Region Sjælland, 10 forsyningsselskaber, Region Hovedstaden og Gate 21 sammen udgivet en fælles strategisk energiplan og en Roadmap 2025 med 34 konkrete tiltag for vejen mod en fossilfri fremtid.

Hovedstadsregionen igangsatte et tværgående arbejde med strategisk energiplanlægning gennem vedtagelse af en fælles regional klimastrategi fra 2012. Det blev efterfulgt af det fælles projekt ”Energi på Tværs”, som i 2014-2015 udgav analyser af det regionale energisystem og af potentialerne for lokal VE, energibesparelser og fleksibelt forbrug.

Regionsrådet for Regionhovedstaden og KL’s kommunekontaktråd Hovedstaden vedtog i juni 2015 en fælles vision om at have en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Målet med visionen er at reducere CO2 -udledningerne med 75 % fra 2015 til 2035, og at udledningen af CO2 i 2050 udelukkende vil stamme fra forbrænding af den fossile fraktion i affald. Dette arbejde blev fortsat i Energi på Tværs 2 og er nu udmøntet i den strategiske energiplan og roadmappen, hvor bl.a. affald indgår i forhold til energiudnyttelse i forbrændingsanlæg og i biogasanlæg.

Visionen om energiomstilling kan skabe meget betydelig mulighed for (grøn) vækst i regionen. En analyse af Grøn Vækst i Greater Copenhagen peger på, at der i 2035 kan være en årlig meromsætning på 95 milliarder kroner og 42.000 nye grønne job i Greater Copenhagen, men det forudsætter ifølge analysen, at kommuner, regioner, forsyningsselskaber og land fastholder et højt ambitionsniveau for energiomstillingen.

Herunder er uddrag af hovedrapporten og roadmappen fra Energi på Tværs 2 (link til rapporterne findes nederst).

Varmeforsyning

Varmeforsyningen skal være fossilfri i 2035. Et grundlæggende spørgsmål er, om bygninger skal forsynes kollektivt eller individuelt i fremtiden. Mulighederne er at udbygge med fjernvarme, baseret på VE i nye områder, at omstille til individuelle varmepumper – nogle steder i kombination med biogas eller at etablere nærvarmeløsninger for klynger af huse. Hovedudfordringen er at afklare, hvad der bedst kan betale sig hvor. Roadmap 2025 indeholder forslag til fælles værktøjer til varmeplanlægningen. De skal hjælpe med at afklare den udfordring. Roadmap 2025 peger også på implementering, effektivisering af fjernvarmesystemerne og styrket samarbejde

Omstillingen af fjernvarmeforsyningen opdeles i to faser:

  1. Første fase frem til 2035 hvor der vil være et betydeligt forbrug af biomasse på kraftvarmeværkerne og biomasseaffald på affaldsenergianlæggene, men også en betydelig udvikling af eldrevne varmeteknologier. Bæredygtig biomasse i store mængder vil blive anvendt i en overgangsfase, men reduceret når de store kraftvarmeværker skrottes, når deres levetid rinder ud. Der vil således, i mindre målestok, være effektiv biomassekraftvarme i energisystemet helt frem til 2050. Det samme gælder nyttiggørelse af affald til energiformål, som langsomt vil blive reduceret i takt med udsortering til genanvendelse. Den udvikling bliver modsvaret af stigende affaldsmængder, derfor forventer man en konstant mængde affald i planlægningsperioden.
  2. Anden fase fra 2035 til 2050 hvor fjernvarmesektoren udskifter en væsentlig andel af biomasseanlæggene med store elvarmepumper, geotermi og solvarme. Det frigiver både biomasse til transportsektoren og øger bidraget til indpasning af variabel elproduktion. Biomasse skal i stigende omfang bruges i transportsektoren fremfor til el- og varmeproduktion. Den omstilling kræver, at man er klar med alternativer til biomassekraftvarmen i fjernvarmesystemerne og her er den videre udvikling af geotermi, store elvarmepumper, solvarme og varmelagre samt reduktion af temperaturen i fjervarmesystemerne afgørende.

Roadmappens tiltag 4: Udnyttelse af affaldsenergikapacitet

Med de nyligt afsluttede udbygninger i hovedstadsområdet er affaldsenergikapaciteten fuldt udbygget, og der forventes ikke udbygninger af kapaciteten i projektområdet indenfor planlægningsperioden. Dermed er der i de kommende mange år et kapacitetsoverskud, i forhold til det forbrændingsegnede affald der genereres i området. Det skal dog bemærkes, at der på landsplan, over de kommende år, forventes kapacitetsunderskud, overvejende i Jylland.

En konsekvens af den øgede sortering og genanvendelse af affaldet er et øget kapacitetsoverskud på affaldsenergianlæggene. Kapacitetsoverskuddet forventes at være på 35% i 2025. Det forudsættes derfor, ud fra de gældende rammebetingelser, at der ikke skal etableres ny kapacitet før 2050 i projektområdet. Derfor er der ikke behov for koordinering af nye investeringer, men i højere grad behov for koordinering af hvorvidt og hvordan denne kapacitet skal udnyttes og måske på sigt nedbringes.

Kapaciteten på affaldsenergianlæggene er meget fleksibel, og de kan generelt udnytte mange typer brændsler. I en diskussion af kapacitetsudnyttelsen kan der tages højde for en bred vifte af relevante forhold, herunder at sikre god økonomi for området, en bæredygtig anvendelse af knappe ressourcer, hvordan anlæggene bidrager til visionen om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 samt ejerkommunernes klimaregnskaber og -planer.

Gassystemet

Gas er velegnet til at udfylde en række kritiske funktioner i energisystemet. Hovedudfordringen er en omstilling fra billig og rigelig naturgas, til dyr og begrænset bionaturgas. Der er begrænsede mængder gas, derfor bør man prioritere og bruge den strategisk. Analyser peger på at gassens naturlige rolle i et energisystem med store mængder vind og sol er i tung transport og som spidslastbrændsel i elsystemet, fjernvarme og individuel opvarmning. Tiltagene for gassystemet støtter denne udvikling.

Gassystemet skal omstilles til biogas. Biogas kan få en begrænset men vigtig rolle i spids- og reservelastenheder på både el- og varmesiden. Derudover skal den anvendes til tung transport og i de industrier, der er afhængige af gas til procesformål. Der skal konverteringen fra naturgas til fjernvarme forsætte i de områder der er tæt på fjernvarmesystemerne, og hvor det kan betale sig at omstille til hybridvarmepumper og individuelle elvarmepumper for de resterende gasforbrugere.

Roadmappens tiltag 19: Biogasproduktion

Som led i omstillingen til et fossilfrit gassystem bør der arbejdes systematisk med at fremme produktionen af biogas. Biogasproduktion kan nyttiggøre energiressourcer, som ellers ikke kunne udnyttes (såsom gylle), understøtte recirkuleringen af næringsstoffer i landbruget og samtidig producere en energiressource med bred anvendelighed og høj kvalitet. Da gylle er vanskeligere at transportere end de øvrige organiske materialer kan det være hensigtsmæssigt at biogasproduktionen primært lokaliseres ud fra afstand til landbrugsproduktion. Da gylle kun i begrænset omfang findes i hovedstadsområdet, vil det som oftest betyde, at biogasproduktion vil ske udenfor hovedstadsområdet.

Det første og vigtigste skridt i at udnytte potentialet for produktion af biogas er, at det organiske affald bliver udsorteret. Det er af mindre betydning om biogassen produceres i hovedstadsområdet eller udenfor.  Det anbefales, at der udarbejdes en fælles biogasstrategi, der bl.a. vurderer ressourcepotentialet og sikrer en optimal produktion af biogas, herunder, at det organiske affald udnyttes optimalt, og hvorvidt biogassen skal produceres i eller uden for hovedstadsområdet.

Transportområdet

I hovedstadsområdet er der generelt korte afstande og en stor andel af kollektiv transport, cykel og gang. Alligevel er der et stort, og stigende, energiforbrug fra benzin- og dieselbiler. Hovedudfordringen, for kommunale og regionale aktører, er den begrænsede indflydelse de har på private borgere og virksomheders transportvalg. Derfor er fokus frem til 2025 på to områder hvor omstilling er mulig: 1) Omstilling af kommunalt og regionalt finansierede flåder samt 2) Udbygning af infrastruktur til grønne drivmidler. Begge dele skubber også på de private aktørers omstilling på længere sigt.

Det anbefales i tiltag 22 om mål- og udbudsstrategi og tiltagene 23-25 om fremme af grønne drivmidler i kommunale og regionale indkøb, i transportserviceydelser og i bustransporten, at

  • Kommuner og region udvikler en omstillingsstrategi for det kommunalt og regionalt finansierede transportarbejde baseret på eksisterende flådeanalyser. • Strategien fastlægger et mål for drivmiddelskift, hvor det anbefales at arbejde for at mindst 50 % af regionalt eller kommunalt finansierede transport er drevet af grønne drivmidler i 2025 og 90% er fossilfri i 2035. • Der etableres et Greater Copenhagen Sekretariat, som understøtter konkrete aktiviteter for grøn omstilling af transport på tværs af kommuner og regioner i Greater Copenhagen og blandt interessenter, virksomheder og borgere.
  • Alle køretøjer der købes, leases samt lejes af kommunerne og regionen i området direkte eller gennem deres selskaber i videst muligt omfang anvender vedvarende energi som drivmiddel fra maj 2018 og frem, medmindre det konkret kan dokumenteres, at de opgaver der skal løses, ikke kan imødekommes med et køretøj på grønne drivmidler.
  • Alle transportserviceydelser der bestilles af kommunerne og regionen fra maj 2018 og frem i videst muligt omfang anvender vedvarende energi som drivmiddel.
  • Kommuner og region implementerer trafikplan 2016 gennem dialog med Movia, som i trafikplan 2016 har vedtaget at arbejde mod fossilfri busdrift, hvor traditionel diesel og naturgas er helt udfaset senest i 2030. Det forudsætter, at alle udbud med driftsstart fra december 2018 og frem stiller krav om nul-udledning af CO2, og forventes at medføre en merbetaling på omkring 7% i forhold til det fossile alternativ.

 

Find Energi på Tværs rapporterne her

DAKOFAs konference den 19. juni "Øget sortering affald - nye rammebetingelser" indeholder en session om synergier med landbrugssektoren og transportsektoren. Find programmet her 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.