Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Få del i det russiske marked for affaldshåndtering

11. september 2018
Få del i det russiske marked for affaldshåndtering
Du kan nu deltage i en strategisk virksomhedsalliance organiseret af den Danske Ambassade i Moskva.

Rusland er en af verdens største producenter af affald med en årlig produktion på 70 mio. tons. Landet oplever samtidig en konstant vækst i produktionen af affald, bl.a. på grund af stadig større urbanisering. Som følge heraf står Rusland i dag med et stort behov for en ny og gennemgribende ændring af den struktur, som anvendes til indsamling, behandling og genanvendelse af affald. På nuværende tidspunkt ender omkring 90% af alt affald på lossepladser og omkring 6% bliver brændt uden energiudnyttelse. Der er stadig en begrænset forståelse for at affald kan være en værdifuld ressource og kun omkring 4% af landets affald genanvendes.

For at udvikle og implementere den nødvendige struktur, er Rusland nødt til at trække på udenlandske erfaringer og viden. Rusland kan derfor potentielt udgøre et stort marked for virksomheder, der specialiserer sig i affaldshåndtering, genanvendelse af affald samt rådgiver om håndtering af affald. På den baggrund har den Danske Ambassade i Moskva valgt at skabe en strategisk alliance af danske virksomheder med ekspertise i affaldshåndtering- og affaldsrådgivning. Formålet med alliancen er at levere udstyr, løsninger, systemer eller projektledelseskompetencer til russiske aktører inden for affaldssektoren.

Ved deltagelse i alliancen tilbyder den Danske Ambassade i Moskva følgende:

  • Møder med potentielle kunder og samarbejdspartnere.
  • Møder med russiske myndigheder, som er ansvarlige for rammebetingelserne for affaldshåndtering.
  • Indsigt i krav og regler til danske virksomheder, som ønsker at operere på det russiske marked for affaldshåndtering.
  • Samarbejde og videndeling med andre danske virksomheder i alliancen.

 

Du kan klikke her for at få mere information om initiativet. Har du yderligere spørgsmål, ønsker du yderligere information eller ønsker du at blive en del af initiativet, kan du kontakte:

Thomas Mortensen, Minister Counsellor, Head of the Trade Council in Russia
Email: thomor@um.dk │Tlf: +7 (495) 642 68 00 

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.