Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: EU’s miljøministre vil øge ambitionerne

09. oktober 2019
EU’s miljøministre vil øge ambitionerne
For nylig mødtes EU’s miljø- og klimaministre for at diskutere og vedtage Rådets holdning til EU’s fælles fremtidige arbejde for en cirkulær økonomi og for klimapolitikken. Ambitionsniveauet er højt.

På mødet indledte ministrene med at anerkende den indsats, som EU indtil nu har lagt for dagen, herunder særligt den cirkulære handlingsplan, plaststrategien, de reviderede affaldsdirektiver, engangsplastdirektivet samt det generelle arbejde for at reducere unødig og uønsket kemi. Ministrene anerkendte den cirkulære økonomi som en vigtig driver for at reducere drivhusgasemissioner, at respektere de planetære grænser samt at nå FN’s 17 bæredygtighedsmål og ønsker derfor fortsat at overgangen til en cirkulær økonomi prioriteres højt. På mødet diskuterede ministrene således de næste skridt for EU, herunder særligt den fælles europæiske CØ-strategi og handlingsplan samt Kommissionens arbejdsdokument for et fælles ”product policy framework”, der skal skabe rammen for det fremtidige arbejde for produkter, der er egnet til en cirkulær økonomi.

En langsigtet og bredt integreret tilgang til CØ efterlyses
Som det også tidligere har været nævnt, er Kommissionen lykkedes godt med at gennemføre de planlagte aktiviteter under den tidligere CØ-handlingsplan og ministrene lagde derfor op til, at Kommissionen fortsætter det gode arbejde ved at udarbejde et forslag til en ny, langsigtet strategi og vision for Unionen, inklusive en ny handlingsplan for cirkulær økonomi. En sådan skal ifølge Rådet præsentere konkrete initiativer, der kan sikre bedre og mere sikker cirkulation af produkter og materialer men også fremme egentlig affaldsforebyggelse.

Særligt fokus på udvalgte fraktioner og produktpolitik
På linje med Kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, samt det finske formandskab, ønsker Rådet, at der fremover sættes særligt fokus på udvalgte fraktioner. Mens både plast og mikroplast ser ud til fortsat at være vigtige temaer for flere medlemsstater, blev tekstilerne også fremhævet som en fraktion der akut bør tages fat på, pga. deres markante miljøaftryk. I tillæg er også transportsektoren, fødevaresektoren samt bygge- og anlægssektoren på ministrenes radar over vigtige områder, som der fremover skal arbejdes med. Under debatten forud for vedtagelsen af Rådets konklusioner, blev det af flere lande påpeget, at ecodesign bør spille en vigtig rolle i den fremtidige produktpolitik, at reparationsmuligheder generelt skal fremmes samt, som det ser ud til at ske i Frankrig, at destruktion af usolgte produkter forbydes. Rådet anser også økonomiske instrumenter såvel som målrettet indkøbspolitik som relevante instrumenter til at komme videre.

Nyt miljøhandlingsprogram i sigte
Siden 2014 har det syvende miljøhandlingsprogram været den fælles rettesnor for EU’s medlemsstater i forhold til landenes miljø- og klimapolitikker. Programmet udløber med udgangen af i år og status for det nuværende samt retningen for det kommende miljøhandlingsprogram blev derfor også diskuteret på Rådsmødet. Rådet opfordrede i den sammenhæng Kommissionen til hurtigst muligt at præsentere et udkast til et ottende miljøhandlingsprogram, som kan sikre en forudsigelig og koordineret retning for den fælles europæiske miljø- og klimapolitik. I den forbindelse understregede Rådet, at det fremtidige program ikke blot skal bringe Unionen på sporet af Paris-aftalens 2050-mål om klimaneutralitet, men også at denne transition også skal understøtte et mere retfærdigt og socialt inkluderende Europa.

Paris-aftalens mål står højt på dagsordenen
I forbindelse med landenes debat forud for vedtagelsen af Rådets fælles holdning blev det i forbindelse med diskussionen af netop Parisaftalen klart, at alle medlemsstaterne nu på nær tre (Tjekkiet, Ungan og Polen) bakker op om overgangen til et klimaneutralt EU i 2050, og at de sidste lande primært er tøvende idet de vil sikre, at overgangen og dermed også ressourceallokeringen, vil ske med hensyntagen til nationale forskelle.

En række øvrige lande, herunder også Danmark, anerkendte de nationale forskelle, men pressede samtidig på for, at Rådet kan stå frem med en fælles holdning til 2050-målet i forbindelse med UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) i 2020. Efterfølgende har otte medlemsstater, igen inklusive Danmark, sendt et brev til første-næstformand for EU-kommissionen og ansvarlig for bæredygtig udvikling, Frans Timmermanns, med et ønske om, at EU’s ambitioner på området øges. Landene ønsker at Frans Timmermanss arbejder for en 55%-reduktion af EU’s klimagasudledninger i 2030 (sammenlignet med 1990-niveauet) i stedet for det nuværende 40%-mål og at dette mål skrives ind i den kommende såkaldte European Green Deal.

Du kan læse Rådets pressemeddelelser vedrørende hhv. den cirkulære økonomi her

og det ottende miljøhandlingsprogram her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.