Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi kommenterer på den cirkulære pakke

14. oktober 2016
Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi kommenterer på den cirkulære pakke
Forud for, at Europa-Parlamentets miljøudvalg indtager sin holdning til pakken for cirkulær økonomi, har Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi valgt at komme med et indspark. I den forbindelse blev det tydeligt, at udvalget, ligesom miljøudvalget, har ønsker om en mere ambitiøs tekst.

Mere specifikt gav udvalget bl.a. udtryk for, at man ønsker, at Kommissionen i 2025 ser på målet om at reducere mængden af affald til deponering, med henblik på at reducere målet fra til 10 % i til blot 5 % i 2030. Samtidig, i relation til separat indsamling af affald til genanvendelse, ønsker udvalgets medlemmer at ændre den nuværende tekst i affaldsrammedirektivet, som siger, at ”medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj kvalitet … med henblik på særskilte indsamlingsordninger, hvor det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt” således, at man får mulighed for at gøre det obligatorisk for medlemsstaterne, uanset hvad, at indsamle visse fraktioner fra husholdningerne separat.

Med henblik på at reducere mængderne af affald i havene foreslår udvalget, at man introducerer et mål om at reducere mængderne af affald i havene med 50 % i 2030, hvilket skal ske ved at reducere mængden af plastaffald, plastkomponenter og henkastet affald under affaldsrammedirektivet. Udvalget ønsker ydermere, at medlemsstaterne vedtager et bindende mål om at reducere mængderne af emballageaffald med 50 % i 2025.

I forhold til madspild ønsker udvalget at Kommissionen genintroducerer et mål om at reducere mængderne med 30 % senest i 2025. Disse mål skal også dække produktion og emballering samt fødevarer, som går tabt efter høsten eller som bevidst efterlades i jorden.

Miljøudvalget forventes at indtage sin holdning til den cirkulære pakke inden for den næste måned.

Læs her en tidligere DAKOFA nyhed om miljøudvalgets perspektiver på den cirkulære pakke

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.